En åbenbaring til Johannes 21:1-27

21  Og jeg så en ny himmel og en ny jord.+ Den tidligere himmel og den tidligere jord var nemlig forsvundet,+ og havet+ fandtes ikke længere.  Jeg så også den hellige by, det nye Jerusalem, komme ned fra himlen fra Gud,+ som en brud der var smykket og parat til at møde sin ægtemand.+  I det samme hørte jeg en kraftig stemme fra tronen sige: “Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem.+  Han vil tørre alle tårer væk fra deres øjne,+ og døden vil ikke findes mere.+ Sorg, skrig og smerte vil heller ikke findes mere.+ Det som var før, er forsvundet.”  Han der sad på tronen,+ sagde: “Se! Jeg gør alting nyt.”+ Og han tilføjede: “Skriv det ned, for disse ord er pålidelige* og sande.”  Så sagde han til mig: “Ordene er blevet til virkelighed! Jeg er Alfa og Omega,* begyndelsen og enden.+ Den der tørster, vil jeg frit give af kilden med livets vand.+  Enhver der sejrer, vil arve alt dette. Jeg vil være hans Gud, og han vil være min søn.  Men de feje og de der ikke har tro,+ de der er afskyelige i deres urenhed, morderne+ og de der lever et seksuelt umoralsk liv,*+ de der dyrker okkultisme, afgudsdyrkerne og løgnerne+ – de vil havne i søen som brænder med ild og svovl.+ Det er den anden død.”+  En af de syv engle som havde de syv skåle der var fulde af de syv sidste plager,+ kom og sagde til mig: “Kom, så vil jeg vise dig bruden, Lammets hustru.”+ 10  Med åndens kraft førte han mig så afsted til et stort og højt bjerg, og han viste mig den hellige by Jerusalem der kom ned fra himlen fra Gud,+ 11  og som havde Guds herlighed.+ Den strålede som den mest kostbare ædelsten, som en skinnende, krystalklar jaspis.+ 12  Den havde en stor og høj mur og 12 porte, og ved hver af portene var der en engel. På portene var navnene på de 12 stammer af Israels sønner indskrevet. 13  Mod øst var der tre porte, mod nord tre porte, mod syd tre porte og mod vest tre porte.+ 14  Byens mur havde også 12 grundsten, og på dem stod de 12 navne på Lammets 12 apostle.+ 15  Englen der talte med mig, havde en målestok i hånden, en rørkæp af guld, så han kunne opmåle byen, dens porte og dens mur.+ 16  Byen er bygget som en firkant, og den har samme mål i længden og i bredden. Han opmålte byen med rørkæppen: 12.000 stadier.* Den har samme mål i længden, i bredden og i højden. 17  Han målte også byens mur: 144 alen* efter menneskers mål, som også er engles mål. 18  Muren var bygget af jaspis,+ og byen var af rent guld, der så ud som klart glas. 19  Grundstenene i bymuren var smykket med alle slags kostbare sten: Den første grundsten var jaspis, den anden safir, den tredje kalcedon, den fjerde smaragd, 20  den femte sardonyx, den sjette karneol, den syvende krysolit, den ottende beryl, den niende topas, den tiende krysopras, den ellevte hyacint, og den tolvte ametyst. 21  De 12 porte var 12 perler – hver port bestod af én perle. Og byens hovedgade var af rent guld, som gennemsigtigt glas. 22  Jeg så ikke noget tempel i byen, for Jehova* Gud, Den Almægtige,+ er dens tempel, og det er Lammet også. 23  Byen har ikke brug for solen eller månen til at skinne på den, for Guds herlighed har oplyst den,+ og Lammet er dens lampe.+ 24  Nationerne vil vandre i lyset fra den,+ og jordens konger bringer deres herlighed ind i den. 25  Portene vil aldrig blive lukket, for i denne by vil det kun være dag og aldrig nat.+ 26  Og de vil bringe nationernes herlighed og ære ind i den.+ 27  Men intet urent og ingen der gør noget afskyeligt eller uærligt, kommer ind i den.+ Kun de der står skrevet i den livets skriftrulle som Lammet har, vil komme ind i den.+

Fodnoter

Eller “troværdige”.
Eller “A og Å”. Alfa og omega er det første og det sidste bogstav i det græske alfabet.
Se Ordforklaring: “Seksuel umoral”.
Ca. 2.220 km. Et stadie svarede til 185 m. Se Tillæg B14.
Ca. 64 m. Se Tillæg B14.

Studienoter

Medieindhold