en rungende gongong eller et larmende bækken: En rungende gongong frembringer en høj, gennemtrængende lyd, og det samme gør et larmende bækken. Paulus anvendte denne illustration til at vise at en person der havde en af åndens gaver, som for eksempel evnen til mirakuløst at tale fremmede sprog, kunne komme til at henlede opmærksomheden på sig selv. Men hvis han ikke havde kærlighed til andre, ville han være som et stykke messing der runger højt når man slår på det, og frembringer en skarp, disharmonisk og enerverende lyd der snarere virker frastødende end tiltrækkende.

flytte bjerge: Paulus anvender åbenbart en gammel talemåde der indeholder tanken om “at gøre det umulige muligt”. – Se også Mr 11:23, hvor et lignende udtryk bruges i forbindelse med tro.

så jeg kan prale: I denne sammenhæng indeholder det græske udsagnsord kauchaomai (at prale) tanken om selvisk stolthed. Paulus siger rent hypotetisk at hvis hans motiv var en sådan stolthed i stedet for kærlighed, ville det ikke gavne ham spor at han gav alt hvad han ejede, for at bespise andre eller led martyrdøden som et vidne for sandheden. (Ord 25:27b) I nogle håndskrifter står der her et græsk udsagnsord der betyder “brænde”, i stedet for “prale”, og den læsemåde afspejles i nogle bibeloversættelser. Men de mest pålidelige håndskrifter anvender et ord der betyder “prale”.

tålmodighed: Eller “langmodighed; udholdenhed”. Det græske ord kan oversættes direkte med “lang af ånd” (Kingdom Interlinear) og indeholder tanken om at man ikke hurtigt bliver vred, men roligt holder ud og bærer over med andre. Jehova Gud er det ypperste eksempel når det gælder tålmodighed. (Ro 2:4; 9:22; 1Ti 1:16; 1Pe 3:20; 2Pe 3:9, 15) Paulus nævner tålmodighed som en vigtig del af den kristne kærlighed. – 1Kt 13:4; se Tillæg A2.

elskede: Dette er den første forekomst af det græske udsagnsord agapao (“at elske”) i Johannesevangeliet. Dette græske udsagnsord og det beslægtede navneord agape (kærlighed) bliver brugt i alt 44 gange i dette evangelium – det er oftere end i de tre andre evangelier tilsammen. I Bibelen henviser agapao og agape ofte til en kærlighed der bygger på, eller lader sig lede af, principper. Det fremgår af den måde ordet bruges på i dette vers, fordi der siges at Gud elsker verden, dvs. verden af mennesker som har brug for at blive løskøbt fra synden. (Joh 1:29) Navneordet bliver brugt i 1Jo 4:8, hvor Johannes siger at “Gud er kærlighed”. Kærlighed (agape) er det første der nævnes som en del af “åndens frugt” (Ga 5:22), og den beskrives nærmere i 1Kt 13:4-7. Den måde som ordet beskrives på i Bibelen, viser at kærlighed ofte involverer mere end bare en følelsesmæssig reaktion over for et andet menneske. I mange sammenhænge er der tale om en bredere betydning; måden denne type kærlighed vises på, er ofte mere gennemtænkt og bevidst. (Mt 5:44; Ef 5:25) Derfor indbefatter den kærlighed som kristne skal opdyrke, også en moralsk sans, og pligt, principper og anstændighed forbindes med denne form for kærlighed. Men den er ikke uden følelser, for den indbefatter ofte varm personlig hengivenhed. (1Pe 1:22) Det fremgår af den måde ordet bruges på i Johannesevangeliet. Da Johannes skrev “Faren elsker Sønnen” (Joh 3:35), brugte han en form af ordet agapao, men da han nedskrev de ord Jesus brugte om det samme forhold, brugte han en form af det græske udsagnsord fileo (“at holde af”). – Joh 5:20.

Bliv ved med at elske jeres fjender: Jesus’ vejledning er i harmoni med ånden i De Hebraiske Skrifter. – 2Mo 23:4, 5; Job 31:29; Ord 24:17, 18; 25:21.

Du skal elske: Det græske ord der her er oversat med “elske”, er agapao. Dette udsagnsord og det beslægtede navneord agape (kærlighed) forekommer mere end 250 gange i De Kristne Græske Skrifter. I 1Jo 4:8 anvendes navneordet agape i sætningen “Gud er kærlighed”, og i Bibelen omtales Gud som det ypperste eksempel i at vise en uselvisk kærlighed der er ledet af principper. Guds kærlighed kommer til udtryk på en betænksom og aktiv måde. Den indbefatter engagement og handling, ikke blot følelser. Mennesker der viser en sådan kærlighed, gør det som følge af et bevidst valg fordi de ønsker at efterligne Gud. (Ef 5:1) Det er derfor at mennesker kan få befalingen om at vise kærlighed, som det er tilfældet i de to største bud, der er henvist til i denne passage. Jesus citerer her fra 5Mo 6:5. I De Hebraiske Skrifter er det hebraiske udsagnsord ahev eller ahav (at elske) og navneordet ahavah (kærlighed) de ord der oftest bruges for at betegne kærlighed. De indeholder mange af de samme aspekter som de græske ord der er nævnt ovenfor. Når det drejer sig om at elske Jehova, udtrykker disse ord en persons ønske om at være fuldstændigt viet til Gud og tjene ham helhjertet. Jesus viste denne form for kærlighed til fuldkommenhed. Han viste at det at elske Gud, indbefatter mere end blot en følelse. Det indvirker på hele personens liv og har indflydelse på alle hans tanker, ord og handlinger. – Se studienote til Joh 3:16.

Jeg værner om jer med en nidkærhed som Guds: De græske ord der er gengivet med “værner om” og “nidkærhed”, indeholder begge tanken om en intens følelse der kan være enten positiv eller negativ. I dette vers har de en positiv betydning. Begge ord er forbundet med dyb personlig interesse og omsorg, et udtryk for oprigtig kærlighed. Det var sådan en omsorg Paulus gav udtryk for over for sine salvede trosfæller. Han sammenlignede dem med en ren jomfru der var lovet væk til ægteskab med én mand, Jesus Kristus. Det var meget vigtigt for Paulus at beskytte alle i menigheden mod det der kunne skade dem åndeligt, så de kunne være pletfrie i Kristus’ øjne. I dette vers leder udtrykket “en nidkærhed som Guds” tankerne hen på at Jehovas kærlighed både indbefatter en dyb interesse for dem han elsker, og et stærkt ønske om at beskytte dem mod det der er skadeligt. – Læs om en negativ betydning af det græske udsagnsord i studienoten til 1Kt 13:4.

Kærligheden: I denne velkendte beskrivelse af kærligheden bruger Paulus det samme græske ord (agape) som vi finder i 1Jo 4:8-10, hvor Johannes skriver om “Guds kærlighed”. I vers 8 står der endda at “Gud er kærlighed”, hvilket betyder at Jehova er selve personificeringen af kærligheden. (Se studienote til Joh 3:16). Kristen kærlighed er en egenskab der defineres bedst ved at beskrive hvordan den kommer til udtryk i handling. Kristen kærlighed er synonym med uselviskhed, og den lader sig lede af principper. En kærlighed der er ledet af principper, er ikke altid forbundet med varme følelser – de der viser en sådan kærlighed, gør det fordi det er det rigtige at gøre. Eksempelvis kan det være at en person er blevet såret dybt, men han viser kristen kærlighed ved at vælge at han ikke vil ‘holde regnskab med forurettelser’. (1Kt 13:5) Den kærlighed Gud ønsker vi skal vise, og som Paulus her beskriver, er en kombination af varme følelser og en bevidst beslutning om at leve efter de retfærdige normer Gud har fastsat. – Se studienoter til Mt 5:44; 22:37.

Kærligheden er tålmodig: Eller “kærligheden er langmodig; kærligheden er udholdende”. Det græske ord kan oversættes direkte med “lang af ånd”. (Kingdom Interlinear) Både udsagnsordet og navneordet indeholder tanken om at man ikke hurtigt bliver vred, men roligt holder ud. Tålmodighed er en del af Guds hellige ånds frugt (Ga 5:22), noget der kendetegner en der tjener Gud. (2Kt 6:4-6; Kol 3:12; 1Ts 5:14; se Tillæg A2). Tålmodighed er en egenskab Jehova og Jesus hele tiden viser over for mennesker. (Ro 2:4; 9:22; 1Ti 1:16; 1Pe 3:20; 2Pe 3:9, 15; se studienote til Ga 5:22). Kristne ønsker at efterligne Jesus og Jehova og må derfor også vise tålmodighed over for andre. – 1Kt 11:1; Ef 5:1.

Kærligheden er ... venlig: Det græske udsagnsord der er oversat med “er ... venlig” (chresteuomai), svarer til navneordet chrestotes (venlighed), som er en del af “åndens frugt”. (Ga 5:22) En person der er venlig, viser aktiv interesse for hvordan andre har det, er hjælpsom og gør gerne noget for dem. Venlighed indbefatter også at man er betænksom og viser hensyn når man reagerer på andres behov, idet man gør det på en mild og kærlig måde. – Kol 3:12; Tit 3:4.

Kærligheden er ikke misundelig: Det græske udsagnsord zeloo indeholder tanken om en intens følelse der kan være enten positiv eller negativ. I det her vers er det gengivet med udtrykket “at være misundelig” fordi det indeholder tanken om en negativ følelse over for en man mistænker for at være en rival, eller en som man mener bliver favoriseret på en eller anden måde. Det tilsvarende navneord zelos, der ofte er oversat med “jalousi”, står blandt de ting der omtales som “kødets gerninger” i Ga 5:19-21. En sådan jalousi, eller misundelse, er selvisk og danner grobund for had, ikke kærlighed. Den kærlighed Gud ønsker vi skal vise, er ikke jaloux, eller misundelig, på en upassende måde, den er derimod forbundet med tillid og håb, og den får altid en til at handle på en måde der tager hensyn til andres interesser. – 1Kt 13:4-7; læs om en positiv betydning af det græske udsagnsord i studienoten til 2Kt 11:2.

opfører sig ikke uanstændigt: Eller “er ikke grov; opfører sig ikke upassende”. Det græske udtryk der er oversat med ‘opføre sig uanstændigt’, kan indeholde tanken om at opføre sig på en måde der vækker forargelse i moralsk forstand, at opføre sig groft, at mangle gode manerer og opføre sig på en måde der kaster skam over andre.

Den holder ikke regnskab med forurettelser: Det græske udsagnsord logizomai, der her er gengivet med ‘holde regnskab’, blev på Bibelens tid ofte brugt om det at foretage beregninger, for eksempel i forbindelse med bogføring. Det blev også brugt i betydningen “at tænke på” eller “dvæle ved”. (Se Flp 4:8, hvor det græske udsagnsord er oversat med “blive ved med at tænke på”). En person der er kærlig, vil ikke føre optegnelser over, eller dvæle ved, “forurettelser [eller “uretfærdig behandling”]”, som om de sårende ord eller handlinger blev skrevet ind i en protokol så man ikke glemte dem. Det samme græske udsagnsord forekommer i 2Kt 5:19, hvor der står at Jehova ikke ‘tilregner’ sit folk de synder de begår.

Den tåler alt: En ordret gengivelse lyder: “Alt dækker den.” (Kingdom Interlinear) Nogle bibelforskere mener at udsagnsordet er beslægtet med det græske ord for “tag”. En der er kærlig, dækker så at sige over andres fejl og ufuldkommenheder og er ikke hurtig til at udstille dem, men vil se igennem fingre med dem, hvis der ikke tale om alvorlige overtrædelser. Det græske udsagnsord indeholder også tanken om at “tåle; udholde”, som for eksempel i 1Kt 9:12, hvor det samme udsagnsord er oversat med “finder os i”.

sprog: Eller “tungemål”. I Bibelen kan det græske ord glossa referere til “tungen” som et taleorgan. (Mr 7:33; Lu 1:64; 16:24) Men på grundsproget kan det også bruges i overført betydning om et sprog eller et folk der taler et bestemt sprog. (Åb 5:9; 7:9; 13:7) Dette græske ord anvendes også i ApG 2:3 til at beskrive de “ildtunger” der kom til syne. Et synligt bevis på at den hellige ånd var blevet udgydt, var at disse “tunger” satte sig på hver enkelt af disciplene og de blev i stand til at tale på forskellige tungemål, eller sprog.

fremmede sprog: Gaven at kunne tale fremmede sprog gav en kristen mulighed for at fortælle den gode nyhed om Guds rige til nogle der talte et sprog han ikke kunne i forvejen. Takket være denne gave fra Gud blev de kristne i år 33 e.v.t. i stand til at forkynde “Guds storslåede gerninger” for de mange udenlandske tilrejsende der var kommet til Jerusalem for at fejre pinsen. (ApG 2:1-12) Paulus mindede senere korintherne om at denne gave skulle anvendes på en ordnet måde ved at det der blev sagt, blev oversat, og at de der talte fremmede sprog, skulle gøre det én ad gangen. – 1Kt 14:4, 5, 9, 27.

evnen til at tale med kundskab: Paulus refererer ikke til den kundskab om Gud som alle kristne måtte opnå for at kunne blive disciple. (Joh 17:3; Ro 10:14) Der er snarere tale om en mirakuløs kundskab, en højere form for kundskab end den lære der var tilgængelig for alle kristne. For eksempel har apostlen Peter måske gjort brug af “evnen til at tale med kundskab” i sagen med Ananias. Den hellige ånd åbenbarede noget for Peter som han ellers ikke kunne have vidst – at Ananias havde løjet for menigheden i forbindelse med et økonomisk anliggende. – ApG 5:1-5.

Kærligheden ophører aldrig: Kærligheden vil aldrig ophøre eller forsvinde, for “Gud er kærlighed”, og han er “evighedens Konge”. (1Jo 4:16; 1Ti 1:17) Lydige mennesker vil vise en sådan kærlighed i al evighed. Og kærligheden vil aldrig være mangelfuld eller utilstrækkelig. Kærligheden kan hamle op med enhver situation og enhver udfordring, og den vil altid føre noget godt med sig. – 1Kt 13:13.

evnen til mirakuløst at tale fremmede sprog: Eller “tungetalen”. – Se studienoter til ApG 2:4; 1Kt 12:10.

kundskaben: Dvs. den mirakuløse kundskab som den hellige ånd gav nogle af de kristne i det første århundrede. Man ved ikke nøjagtigt hvilken slags kundskab det var. På den tid var afskrifter af Guds ord ikke så let tilgængelige som de er i dag, og måske kunne en person der havde den mirakuløse kundskab, huske en passage fra Skrifterne som han havde læst engang, og anvendelsen af den, selvom menigheden ikke havde et eksemplar af den skriftrulle. Denne særlige kundskab og de andre af åndens gaver var midlertidige og tjente det formål at styrke den kristne menighed i de første år. – Se studienote til 1Kt 12:8.

vil blive afskaffet: Bogst.: “vil blive gjort uvirksom”. Gud gav via sin hellige ånd apostlene mirakuløse gaver, og de kunne give disse særlige evner videre til andre. De evner indbefattede gaven til at profetere, den mirakuløse evne til at tale fremmede sprog og gaven til at have en særlig kundskab. Men disse mirakuløse evner ville forsvinde efterhånden som den kristne menighed blev mere og mere stærk og moden. (1Kt 13:9-11) Til den tid ville de have tjent deres formål og bevist at den kristne menighed havde Guds godkendelse og støtte.

når det fuldstændige kommer: Det græske ord teleios (her oversat med “det fuldstændige”) kan alt efter sammenhængen indeholde tanken om at være fuldvoksen, fuldkommen eller fuldstændig. Nogle af de kristne i det første århundrede havde kundskabens mirakuløse gave eller evnen til at profetere, men deres forståelse af Guds hensigt var kun delvis. (1Kt 13:9) I det her vers refererer “det fuldstændige” til den fulde forståelse af Guds hensigt som den åbenbares i Bibelen. Kristne vil få den fulde forståelse når Bibelens profetier får en fuldstændig opfyldelse og Guds vilje og hensigt er blevet gennemført.

Vores kundskab er nemlig ufuldstændig, og vores profetier er ufuldstændige: Ifølge Paulus var de mirakuløse gaver der havde med kundskab og det at profetere at gøre, ufuldstændige. De der havde gaven til at profetere, havde åbenbart kun en ufuldstændig kundskab om det de forudsagde, og derfor kunne de kun delvist fortælle om fremtidige begivenheder. En mere detaljeret forståelse af profetierne måtte vente indtil “det fuldstændige kommer”. (1Kt 13:10; se studienote). De første kristne havde dog kundskab, eller viden, nok til at dække deres åndelige behov på det tidspunkt. – Kol 1:9, 10.

når det fuldstændige kommer: Det græske ord teleios (her oversat med “det fuldstændige”) kan alt efter sammenhængen indeholde tanken om at være fuldvoksen, fuldkommen eller fuldstændig. Nogle af de kristne i det første århundrede havde kundskabens mirakuløse gave eller evnen til at profetere, men deres forståelse af Guds hensigt var kun delvis. (1Kt 13:9) I det her vers refererer “det fuldstændige” til den fulde forståelse af Guds hensigt som den åbenbares i Bibelen. Kristne vil få den fulde forståelse når Bibelens profetier får en fuldstændig opfyldelse og Guds vilje og hensigt er blevet gennemført.

barn ... voksen: For at illustrere fremgangen i den kristne menighed brugte Paulus billedet med et barn der vokser op. Et barn har behov for hjælp til næsten alt, men det har en voksen ikke. Noget lignende gjorde sig gældende dengang Paulus skrev disse ord, hvor den nyoprettede kristne menighed havde stor gavn af evnen til at profetere, tale fremmede sprog og have en mirakuløs kundskab. I en periode var det nødvendigt med de gaver fordi det var et stærkt og uigendriveligt vidnesbyrd om at det nu var den kristne menighed, og ikke den jødiske nation, der havde Guds godkendelse. (He 2:3, 4) Paulus viser her at menigheden ville gennemgå en periode med vækst og med tiden nå frem til modenhed, og på et tidspunkt ville der ikke længere være behov for de mirakuløse gaver.

et uklart omrids: Det græske ord sigter ofte til gåder, men i udvidet forstand kan det også betegne noget der er uklart, utydeligt og som mangler detaljer.

et metalspejl: På Bibelens tid var spejle for det meste lavet af blankpoleret metal – som regel bronze, men også nogle gange af tin, kobber, sølv eller guld. Oldtidens spejle kunne sagtens bruges, men at se en genstand i dem, kunne ikke sammenlignes med at se genstanden direkte. Paulus brugte illustrationen med et spejl for at forklare at de første kristnes forståelse af forskellige åndelige emner, især når det gjaldt profetier der endnu ikke var gået i opfyldelse, var begrænset. Tiden var endnu ikke inde til at Gud åbenbarede alle ting, så de kristne dengang så kun et uklart omrids af Guds hensigt, som om det kun var et uklart spejlbillede. Paulus peger på kontrasten mellem at se noget i et metalspejl med at se noget klart [bogst.: “ansigt til ansigt”]. Det vil ske når kristne fuldt ud forstår Guds hensigt efterhånden som de bibelske profetier bliver opfyldt.

som Guds kendskab til mig: Paulus var helt klar over at Gud kendte ham bedre end han kendte Gud. Han vidste også at hans kundskab om Jehova ville blive fuldstændig, dvs. at han ville få det mest fortrolige venskab med Ham, efter at han havde modtaget sin himmelske belønning.

den største af dem er kærligheden: Gud er fra evighed til evighed, og hans mest fremtrædende egenskab er kærlighed. (Sl 90:2; 1Jo 4:8) Så kærligheden vil altid eksistere, og den kærlighed som de der tjener Gud og efterligner ham, viser, vil blive ved med at vokse og blive mere og mere fuldstændig i al evighed. (Ef 5:1) I den forstand er kærligheden større end troen og håbet. Når de løfter og profetier Gud har udtalt, er gået i opfyldelse, vil det ikke længere være nødvendigt for hans tjenere at vise tro på de løfter og profetier, og det vil heller ikke længere være nødvendigt at blive ved med at håbe på noget der allerede er blevet en realitet. Derfor omtaler Paulus kærligheden som den største egenskab.