Peters Første Brev 2:1-25
2 Derfor skal I befri jer for al ondskab,+ alt bedrag og hykleri og al misundelse og bagtalelse.
2 Ligesom nyfødte børn+ higer efter mælk, skal I tørste efter den rene* mælk der findes i Guds ord, så I ved hjælp af den kan vokse og blive frelst.+
3 I har jo allerede smagt* at Herren er god.
4 Når I kommer til ham, en levende sten der er blevet forkastet af mennesker+ men er udvalgt og værdifuld for Gud,+
5 bliver I selv som levende sten bygget op til at være et åndeligt hus,+ et helligt præsteskab der bringer åndelige ofre+ som Gud kan godkende, gennem Jesus Kristus.+
6 Der står jo i Skrifterne: “Se! Jeg lægger en udvalgt sten i Zion, en værdifuld hjørnegrundsten, og ingen der tror på den, vil nogensinde blive skuffet.”*+
7 Det er altså for jer han er værdifuld, fordi I tror. Men for dem der ikke tror, er han blevet den sten der står sådan om: “Den sten bygmestrene forkastede,+ er blevet hovedhjørnestenen.”*+
8 Og den kaldes også “en sten man kan snuble over, og en klippe man kan tage anstød af”.+ De snubler fordi de er ulydige mod ordet. Sådan var det bestemt at det skulle gå med den slags mennesker.
9 Men I er “en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, en hellig nation,+ et folk der skal være Guds særlige ejendom,+ for at I vidt og bredt skal forkynde om hvor vidunderlig han er”,*+ han som kaldte jer ud af mørket og ind i sit strålende lys.+
10 Før var I ikke et folk, men nu er I Guds folk.+ Før var der ikke blevet vist jer barmhjertighed, men nu er der blevet vist jer barmhjertighed.+
11 Mine elskede venner, jeg tilskynder jer som udlændinge og midlertidige indbyggere+ til at holde jer fra de selviske* ønsker,+ der fører krig mod jer.+
12 Opfør jer altid godt blandt folk fra nationerne+ så de der anklager jer for at være forbrydere, med egne øjne kan se jeres gode gerninger+ og derfor ære Gud den dag han inspicerer.
13 For Herrens skyld skal I underordne jer enhver menneskeskabt instans,+ uanset om det er kongen+ som den øverste
14 eller statholdere der er udsendt af ham for at straffe forbrydere og for at rose dem der gør det gode.+
15 Det er Guds vilje at I ved at gøre det gode kan sætte en stopper for ufornuftige menneskers uvidende snak.+
16 Lev som frie mennesker,+ men brug ikke friheden som en undskyldning* for at gøre det forkerte.+ Brug den som trælle for Gud.+
17 Vis alle slags mennesker ære,+ elsk hele brodersamfundet,+ hav dyb respekt for Gud,+ og vis kongen ære.+
18 Lad tjenere underordne sig deres herrer med den rette respekt,+ ikke bare de gode og rimelige, men også dem der er svære at gøre tilfredse,
19 for når man udholder vanskeligheder* og lider uretfærdigt for at kunne have god samvittighed over for Gud, glæder Han sig over det.+
20 Der er jo ikke noget rosværdigt ved at I holder ud hvis I bliver slået fordi I har gjort noget forkert.+ Men hvis I udholder lidelser fordi I gør det gode, er det noget Gud glæder sig over.+
21 Ja, det var den vej I blev kaldet til at følge, for Kristus led også, og han gjorde det for jeres skyld.+ Han efterlod jer et forbillede for at I skal følge lige i hans fodspor.+
22 Han begik ingen synd,+ og der fandtes ikke løgn i hans mund.+
23 Når han blev hånet,*+ svarede han ikke igen med hån.*+ Når han led,+ truede han ikke dem der plagede ham, men lagde sit liv i hænderne på ham der dømmer+ retfærdigt.
24 Han bar vores synder+ i sin egen krop da han blev hængt på pælen,*+ for at vi kunne dø i forhold til* synden og leve for retfærdigheden. Og “ved de sår han fik, blev I helbredt”.+
25 I var som får der var faret vild,+ men nu er I vendt tilbage til ham der er jeres sjæles* hyrde+ og tilsynsmand.
Fodnoter
^ Eller “uforfalskede”.
^ Eller “erfaret”.
^ Eller “blive gjort til skamme”.
^ Bogst.: “hjørnets hoved”.
^ Bogst.: “om hans dyder”, dvs. hans prisværdige egenskaber og gerninger.
^ Bogst.: “kødelige”.
^ Eller “et dække”.
^ Eller “sorg; smerte”.
^ Eller “skældt ud”.
^ Eller “skældte han ikke selv ud”.
^ Eller “træet”.
^ Eller “blive færdige med”.
^ Eller “livs”.