Anden Mosebog 31:1-18

31  Jehova fortsatte med at tale til Moses:  “Jeg har udvalgt* Besalel,+ søn af Hurs søn Uri, fra Judas stamme.+  Jeg vil fylde ham med Guds ånd og give ham visdom, forståelse og viden om al slags kunsthåndværk så han bliver dygtig  til at formgive kunstfærdige ting, til at arbejde i guld, sølv og kobber,  til at slibe og indfatte sten+ og til at lave enhver slags træarbejde.+  Desuden har jeg udvalgt Oholiab,+ Akisamaks søn, fra Dans stamme, til at hjælpe ham, og jeg giver alle der har gode evner,* visdom i hjertet så de kan fremstille alt hvad jeg har befalet dig:+  mødeteltet,+ Vidnesbyrdets ark+ og låget+ som er på den, alt udstyret til teltet,  bordet+ og dets redskaber, lampestanderen af rent guld og alle dens redskaber,+ røgelsesaltret,+  brændofferaltret+ og alle dets redskaber, karret og dets stel,+ 10  de fintvævede klæder, de hellige klæder til præsten Aron, hans sønners klæder til deres præstetjeneste,+ 11  salveolien og den vellugtende røgelse til helligdommen.+ De skal gøre alt hvad jeg har befalet dig.” 12  Jehova sagde videre til Moses: 13  “Sig til israelitterne: ‘I skal nøje overholde mine sabbatter,+ for sabbatten er et tegn mellem mig og jer i kommende generationer for at I kan vide at jeg, Jehova, helliger jer. 14  I skal overholde sabbatten, for den er hellig for jer.+ Enhver der vanhelliger den, skal dø. Hvis nogen udfører arbejde på den, skal han udryddes fra sit folk.+ 15  I seks dage må man arbejde, men den syvende dag er en sabbat med fuldstændig hvile.+ Den er hellig for Jehova. Enhver der udfører arbejde på sabbatsdagen, skal dø. 16  Israelitterne skal overholde sabbatten; de skal fejre sabbatten i kommende generationer. Det er en varig pagt. 17  Det er et varigt tegn mellem mig og Israels folk,+ for på seks dage frembragte Jehova himlen og jorden, og på den syvende dag hvilede han og var tilfreds.’”+ 18  Så snart han var færdig med at tale med Moses på Sinajs Bjerg, gav han ham Vidnesbyrdets* to tavler,+ stentavler som Guds finger havde skrevet på.+

Fodnoter

Bogst.: “kaldt ved navn”.
Bogst.: “har et vist hjerte”.

Studienoter

Medieindhold