Det siger jeg jer: Eller “Jeg skal sige jer en sandhed”. På græsk bruges her en translitteration af det hebraiske amen, der betyder “lad det være sådan” eller “sikker”. Jesus brugte ofte dette udtryk som indledning til en udtalelse, et løfte eller en profeti, og han understregede på den måde at det der fulgte efter, var sandt og pålideligt. Jesus’ brug af dette udtryk siges at være unik i religiøs litteratur. Når udtrykket gentages (amen amen), som det er tilfældet generelt i Johannes’ evangelium, oversættes Jesus’ udtalelse med: “Jeg siger jer som sandt er”. – Se studienote til Joh 1:51.

Lad ikke trompeten lyde: Hvis man lod en trompet lyde, ville man tiltrække sig opmærksomhed. Her er der tydeligvis tale om at lade en trompet lyde i billedlig forstand, og tanken er at man ikke skal udbasunere hvor gavmild man er.

gaver til de fattige: Det græske ord eleemosyne, der ofte oversættes med “almisse”, er beslægtet med det græske ord for “barmhjertighed” og “at vise barmhjertighed”. Det henviser til penge eller mad der frit blev givet som en hjælp til de fattige.

hyklerne: Det græske ord hypokrites blev oprindeligt brugt om græske (og senere romerske) skuespillere der bar store masker der var designet til at forstærke deres stemme. Ordet blev efterhånden brugt som en metafor om en der skjuler sine sande intentioner eller sit sande jeg ved at udgive sig for at være noget andet end han er. Jesus omtaler her de jødiske religiøse ledere som ‘hyklere’. – Mt 6:5, 16.

Jeg siger jer: Se studienote til Mt 5:18.

De har fået hele deres belønning: Det græske ord apecho, der betyder “at få fuldt ud”, forekom ofte på forretningsdokumenter og betød at man havde “modtaget det fulde beløb”. Hyklerne gav for at blive set af andre, og det blev de. De solede sig i den ære mennesker gav dem for deres gavmildhed; de havde således allerede modtaget hele den belønning de ville få. De skulle ikke forvente at få noget fra Gud.

lad ikke din venstre hånd vide hvad din højre gør: En talemåde der indeholder tanken om yderste diskretion. Jesus’ disciple skulle ikke fortælle vidt og bredt om deres gode gerninger, ikke engang til dem der stod dem nær, ligesom den venstre hånd er nær den højre, det vil sige meget gode venner.

ikke sige det samme igen og igen: Eller “ikke plapre; ikke bruge tomme gentagelser”. Jesus advarede sine disciple mod at bede uden at tænke over hvad de sagde. Han mener ikke at det er forkert at gentage anmodninger. (Mt 26:36-45) Men det vil være forkert at efterligne de gentagne bønner som folk fra nationerne (dvs. hedninger eller ikkejøder) beder, hvor de har for vane at gentage udenadlærte remser “igen og igen”.

jeres Far: I nogle få gamle håndskrifter står der “Gud, jeres Far”, men der er flere håndskrifter der støtter brugen af den kortere version, “jeres Far”.

Far: Det første af over 160 steder i evangelierne hvor Jesus henviser til Jehova Gud som “Far”. Jesus’ brug af dette udtryk viste at hans tilhørere allerede forstod at det hentydede til Gud. Sådan var det også blevet brugt i De Hebraiske Skrifter. (5Mo 32:6; Sl 89:26; Esa 63:16) Igennem tiden har tjenere for Gud brugt mange ophøjede titler til at beskrive og tiltale Jehova, deriblandt den “Almægtige”, “Den Højeste” og den “Store Skaber”, men det at Jesus ofte brugte det enkle og almindelige udtryk “Far”, viser hvor tæt et forhold der er mellem Gud og dem der tilbeder ham. – 1Mo 28:3; 5Mo 32:8; Præ 12:1.

I: Denne tiltaleform adskiller Jesus’ tilhørere fra de hyklere han omtalte før. – Mt 6:5.

på den her måde: Dvs. i modsætning til den praksis nogle har hvor de ‘siger det samme igen og igen’. – Mt 6:7.

Vores Far: Ved at bruge flertalsformen “vores” viser den der beder, at han anerkender at andre også har et nært forhold til Gud og er en del af hans familie af tilbedere. – Se studienote til Mt 5:16.

navn: Guds personlige navn, der repræsenteres ved de fire hebraiske bogstaver יהוה (JHWH) og ofte gengives “Jehova” på dansk. I Ny Verden-Oversættelsen forekommer navnet 6.979 gange i De Hebraiske Skrifter og 237 gange i De Kristne Græske Skrifter. (For flere oplysninger om brugen af Guds navn i De Kristne Græske Skrifter, se Tillæg A5 og Tillæg C. I Bibelen kan ordet “navn” også hentyde til personen selv, hans omdømme eller alt hvad han siger at han er. – Se også 2Mo 34:5, 6; Åb 3:4, fdn.

blive helliget: Eller “anset for helligt; behandlet som helligt”. Det er en anmodning om at alle skabninger, både mennesker og engle, må behandle Guds navn som helligt. Ordene indeholder også en bøn om at Gud vil tage skridt til at hellige sig selv ved at rense sit navn for al den vanære der er blevet bragt over det lige siden det første menneskepar gjorde oprør i Edens Have.

Lad dit rige komme: Guds rige er et udtryk for Guds suveræne herredømme over jorden. Bønnen her er en anmodning til Gud om at han vil gribe ind og gøre sit rige, med dets messianske Konge og hans medregenter, til den eneste regering i verden. Jesus’ lignelse i Lu 19:11-27 understreger at Guds rige vil ‘komme’ i den forstand at det vil eksekvere dom, fjerne alle sine fjender og belønne dem der har håbet på det. (Se Mt 24:42, 44). Det vil gøre ende på denne onde verden, deriblandt alle menneskeskabte regeringer, og indføre en retfærdig ny verden. – Da 2:44; 2Pe 3:13; Åb 16:14-16; 19:11-21.

Lad din vilje ske: Denne anmodning drejer sig ikke i første række om at mennesker vil gøre Guds vilje. Den indebærer derimod at Gud selv vil handle efter sin vilje med jorden og dens beboere. Det er en anmodning om at Gud vil bruge sin kraft til at gennemføre sin hensigt. Den der beder bønnen, giver også udtryk for at han sætter Guds vilje over alt andet og er villig til at underlægge sig den. (Se også Mt 26:39). I denne sammenhæng kan udtrykket på jorden, ligesom i himlen forstås på to måder. Det kunne betyde at man beder til at Guds vilje vil ske på jorden som den allerede sker i himlen. Eller det kunne være en anmodning om at Guds vilje må blive gennemført både i himlen og på jorden.

det brød vi har behov for i dag: I mange sammenhænge betyder både det hebraiske og det græske ord for “brød” ganske enkelt “mad”. (1Mo 3:19, fdn.) Jesus viser på denne måde at de der tjener Gud, tillidsfuldt kan bede ham om at sørge for dem, ikke med en overflod, men med den mad man har brug for hver dag. Denne anmodning minder os om den befaling Gud gav israelitterne angående den manna som han havde tilvejebragt på mirakuløs vis, de måtte kun samle hvad de hver især havde “brug for dag for dag”. – 2Mo 16:4.

tilgiv: Det græske ord betyder bogstaveligt “at sende bort” men kan også have betydningen “at eftergive en gæld”, som i Mt 18:27, 32.

gæld: Henviser til synder. Når man synder mod nogen, oparbejder man en gæld til vedkommende, eller har en forpligtelse over for ham, og må derfor bede ham om tilgivelse. For at opnå Guds tilgivelse er det afgørende at en person selv har tilgivet dem der er kommet i gæld til ham, det vil sige dem der har syndet mod ham. – Mt 6:14, 15; 18:35; Lu 11:4.

Hjælp os så vi ikke giver efter for fristelser: Bogst.: “Led os ikke ind i fristelse”. Når Bibelen beskriver at Gud forårsager noget, betyder det nogle gange bare at han tillader at det sker. (Ru 1:20, 21) Så det Jesus siger her, er ikke at Gud frister nogen til at synde. (Jak 1:13) Der er snarere tale om at han opfordrer sine disciple til at bede Gud om hjælp til at undgå eller udholde fristelser. – 1Kt 10:13.

det de har gjort mod jer: Det græske ord for dette udtryk kan også betyde “overtrædelse” eller “fejltrin” (Ga 6:1, fdn.) eller en bommert, som modsætning til det at holde sig til Guds retfærdige normer.

faster: Dvs. afholder sig fra at spise i en periode. (Se Ordforklaring). Jesus befalede aldrig sine disciple at faste, men han påbød dem heller ikke at undgå denne praksis. Under Moseloven ydmygede oprigtige jøder sig for Jehova og viste at de søgte hans hjælp, eller at de angrede deres synder, ved at faste. – 1Sa 7:6; 2Kr 20:3.

de forsømmer deres udseende: Eller “laver deres ansigt til”. Det kunne man gøre ved at undlade at vaske ansigtet og soignere sig og ved at strø aske på hovedet eller gnide hovedet ind i aske.

komme olie på hovedet og vaske ansigtet: Almindeligvis soignerede man sig ikke når man fastede, men Jesus sagde til sine disciple at de ikke skulle gøre et stort nummer ud af det når de fastede.

Øjet er kroppens lampe: Når et bogstaveligt øje fungerer optimalt, er det for kroppen hvad en tændt lampe er for et mørkt sted. Det gør at et menneske kan se og orientere sig. Her er ordet “øje” brugt i billedlig forstand. – Ef 1:18.

rettet i én retning: Eller “fokuseret; klart”. Grundbetydningen af det græske ord haplous er “enkelt; simpelt”. Det kan indeholde tanken om at være målbevidst eller optaget af én hensigt. For at et bogstaveligt øje kan fungere optimalt, må det kunne fokusere på én ting. En person hvis symbolske øje er “rettet i én retning”, mod det rigtige (Mt 6:33), vil kunne mærke en positiv effekt i hele sin personlighed.

rettet i én retning: Eller “fokuseret; klart”. Grundbetydningen af det græske ord haplous er “enkelt; simpelt”. Det kan indeholde tanken om at være målbevidst eller optaget af én hensigt. For at et bogstaveligt øje kan fungere optimalt, må det kunne fokusere på én ting. En person hvis symbolske øje er “rettet i én retning”, mod det rigtige (Mt 6:33), vil kunne mærke en positiv effekt i hele sin personlighed.

misundeligt: Bogst.: “er ondt”. Et bogstaveligt øje der er noget galt med, eller som fejler noget, kan ikke se klart. På lignende måde kan et misundeligt øje ikke fokusere på det der er vigtigt. (Mt 6:33) Et sådant øje er utilfreds og grådigt, distraheret og flakkende. Det gør at en person ikke kan bedømme ting rigtigt og følger en egoistisk kurs i livet. – Se studienote til Mt 6:22.

være træl for: Det græske udsagnsord sigter til det at arbejde som træl, og en træl var kun ejet af én herre. Det Jesus her sagde, var at hvis man som kristen skal tjene Gud helt og fuldt sådan som han fortjener, kan man ikke samtidig være stærkt optaget af at samle sig materielle ejendele.

Rigdom: Det græske ord mamonas (af semitisk oprindelse), der almindeligvis oversættes med “Mammon”, kan også betyde “Penge”. “Rigdom” fremstår her som en herre, eller en slags afgud, selvom der ikke er noget der tyder på at benævnelsen nogensinde blev brugt som et navn på en bestemt guddom.

Hold op med at bekymre jer: Den bøjningsform af det græske udsagnsord som bruges i dette påbud, indikerer at man skal stoppe en handling man er i gang med. Det græske ord for “bekymring” kan henvise til det at bekymre sig så meget at man bliver splittet og distraheret og mister glæden. Det samme ord forekommer i Mt 6:27, 28, 31, 34.

livet: Det græske ord psyche, der i tidligere udgaver af Ny Verden-Oversættelsen er oversat med “sjæl”, henviser her til livet. Når livet (sjælen) og kroppen nævnes sammen, repræsenterer det hele personen.

sit liv: Jesus skildrer tydeligvis livet som en rejse. Hans pointe er at et menneske ikke kan forlænge sit liv bare en lille smule ved at bekymre sig.

én time: Eller “én alen”. I grundteksten bruger Jesus her et ord der henviser til et kort længdemål (bogst.: “en underarm”), dvs. omkring 44,5 cm. – Se Ordforklaring: “Alen”, og Tillæg B14.

Læg mærke til: Den form det græske udsagnsord står i, kan også gengives med “Tag godt, eller grundigt, ved lære af”.

liljerne på marken: Nogle identificerer denne blomst med en anemone, men der kan være tale om mange forskellige liljeagtige blomster såsom tulipaner, hyacinter, iris og gladiolus. Nogle mener at Jesus bare henviste til de mange vilde blomster der voksede i området, og oversætter det derfor med “blomsterne på marken”. Noget der taler for det, er at denne sætning er parallel med “markens planter”. – Mt 6:30; Lu 12:27, 28.

planter ... ovnen: I løbet af de varme sommermåneder tørrer vegetationen i Israel ind i løbet af bare to dage. Blomsterstængler og græs der var visnet, blev samlet ind fra markerne og brugt som brændsel til bageovne.

I der har så lidt tro: Jesus brugte dette udtryk om sine disciple og antydede på den måde at deres tro eller tillid ikke var stærk nok. (Mt 8:26; 14:31; 16:8; Lu 12:28) Det betød ikke at de slet ikke havde nogen tro, men at de skulle have mere tro.

Bliv ... ved med ... at søge: Det græske udsagnsord står her i en form der viser at der er tale om en fortsat handling. Jesus’ sande disciple ville ikke blot søge Riget i et stykke tid og så gå over til noget andet. De skulle altid gøre det til det vigtigste i livet.

Riget: I nogle gamle græske håndskrifter står der “Guds rige”.

hans: Sigter til Gud, “jeres Far i himlen”, der er omtalt i Mt 6:32.

retfærdighed: De der søger Guds retfærdighed, er altid parate til at gøre hans vilje og rette sig efter hans normer for hvad der er rigtigt og forkert. Dette står i skarp kontrast til farisæerne, der gerne ville opstille deres egne normer for retfærdighed. – Mt 5:20.

aldrig være bekymret for dagen i morgen: Bibelen opfordrer til god planlægning. (Ord 21:5) Men hvis man unødigt bekymrer sig om hvad der kunne ske i fremtiden, kan det påvirke ens forhold til Gud i en negativ retning og få en til at stole mere på sin egen visdom end på Guds. – Ord 3:5, 6.