Daniel 10:1-21
10 I kong Kyros+ af Persiens tredje regeringsår fik Daniel, der havde fået navnet Beltshassar,+ en åbenbaring. Budskabet var sandt, og det handlede om en stor konflikt. Han forstod budskabet – han fik forklaret hvad det han havde set, betød.
2 På det tidspunkt havde jeg, Daniel, sørget+ i tre hele uger.
3 Jeg holdt mig fra lækre retter og tog hverken kød eller vin i min mund, og i tre hele uger indgned jeg mig ikke med olie.
4 På den 24. dag i den første måned, mens jeg befandt mig ved bredden af den store flod, Tigris,*+
5 kiggede jeg op og så en mand der var klædt i linned+ og havde et bælte af ufazguld om livet.
6 Hans krop var som krysolit,+ hans ansigt strålede som lyn, hans øjne var som brændende fakler, hans arme og hans fødder var som blankt kobber,+ og når han talte, lød det som en stor folkemængde.
7 Kun jeg, Daniel, så synet; de mænd der var sammen med mig, så det ikke.+ De begyndte imidlertid at ryste af skræk og løb væk og gemte sig.
8 Jeg var nu ladt alene tilbage, og da jeg så dette overvældende syn, var der ingen kraft tilbage i mig. Al værdighed forlod mig, og jeg mistede alle mine kræfter.+
9 Jeg hørte mandens stemme, men da han begyndte at tale, faldt jeg i dyb søvn med ansigtet mod jorden.+
10 Så rørte en hånd ved mig,+ og den ruskede i mig så jeg kom op på knæ og hænder.
11 Han sagde til mig:
“Daniel, du højt elskede* mand,+ lyt nu til det jeg vil fortælle dig. Rejs dig op, for jeg er blevet sendt til dig.”
Da han sagde det til mig, rejste jeg mig skælvende op.
12 Så sagde han til mig: “Vær ikke bange,+ Daniel. Dine ord er blevet hørt lige fra den første dag hvor du i dit hjerte besluttede at opnå indsigt og ydmyge dig for din Gud, og jeg er kommet på grund af dine ord.+
13 Fyrsten+ over Perserriget modarbejdede mig i 21 dage, men Mikael,*+ en af de øverste fyrster, kom mig til hjælp, og jeg blev dér hos Persiens konger.
14 Jeg er kommet for at give dig indblik i hvad der vil ske med dit folk i de sidste dage,+ for også dette syn gælder de dage.”+
15 Mens han sagde disse ting til mig, bøjede jeg mit ansigt mod jorden og blev helt stum.
16 Så rørte en der lignede et menneske, ved mine læber,+ og jeg åbnede munden og sagde til ham der stod foran mig: “Herre, jeg ryster på grund af synet, og jeg har ingen kræfter.+
17 Hvordan skulle jeg, din tjener, kunne tale med dig, herre?+ Jeg har ikke mere kraft tilbage i mig, og jeg kan næsten ikke trække vejret.”+
18 Han der lignede et menneske, rørte igen ved mig og gav mig styrke.+
19 Så sagde han til mig: “Vær ikke bange,+ du højt elskede* mand.+ Jeg ønsker dig fred.+ Vær stærk, ja, vær stærk.” Mens han talte til mig, følte jeg mig styrket, og jeg sagde: “Tal, herre, for du har givet mig styrke.”
20 Så sagde han: “Ved du hvorfor jeg er kommet til dig? Jeg vil nu tage tilbage for at kæmpe mod Persiens fyrste.+ Når jeg tager afsted, vil Grækenlands fyrste komme.
21 Men først vil jeg fortælle dig hvad der står skrevet i sandhedens bog. Der er ingen andre end Mikael,+ jeres fyrste,+ der giver mig den nødvendige støtte i dette.
Fodnoter
^ Bogst.: “Hiddekel”.
^ Eller “højt skattede; højt agtede”.
^ Betyder “Hvem er som Gud?”
^ Eller “højt skattede; højt agtede”.