Ester 4:1-17
4 Da Mordokaj+ hørte om alt det der var sket,+ flængede han sit tøj, klædte sig i sækkelærred og strøede aske over sig. Så gik han ud midt i byen mens han græd højt og hjerteskærende.
2 Han gik ikke længere end til kongens port, for ingen måtte gå ind gennem kongens port klædt i sækkelærred.
3 Og i alle de provinser+ kongens ord og dekret nåede ud til, blev der stor sorg blandt jøderne. De fastede,+ græd og klagede, og mange lagde sig ned på sækkelærred og aske.+
4 Da dronning Esters tjenestepiger og hendes eunukker kom ind og fortalte hende om det, blev hun dybt fortvivlet. Så sendte hun noget tøj ud til Mordokaj som han kunne tage på i stedet for sit sækkelærred, men han ville ikke tage imod det.
5 Ester tilkaldte så Hatak, en eunuk som kongen havde udnævnt til at betjene hende, og hun bad ham om at gå ud til Mordokaj og få at vide hvad der foregik.
6 Hatak gik derfor ud til Mordokaj på byens torv foran kongens port.
7 Mordokaj fortalte ham om alt hvad der var sket med ham, og nævnte nøjagtigt hvor mange penge+ Haman havde lovet at betale til kongens skatkammer for at få jøderne udryddet.+
8 Mordokaj gav også Hatak en afskrift af dekretet om deres udryddelse, som var blevet udstedt i Susa.+ Hatak skulle vise dekretet til Ester og forklare hende hvad det betød. Han skulle også give hende besked+ på at gå ind til kongen. Der skulle hun bede om barmhjertighed og personligt gå i forbøn for sit folk.
9 Hatak gik tilbage til Ester og fortalte hvad Mordokaj havde sagt.
10 Så gav Ester Hatak besked om at overbringe dette svar til Mordokaj:+
11 “Alle kongens tjenere og folkene i kongens provinser ved at hvis en mand eller kvinde går ind til kongen i den indre gård+ uden at være tilkaldt, er der kun én lov der gælder: Han skal slås ihjel. Han får kun lov til at leve hvis kongen rækker sit guldscepter ud imod ham.+ Og jeg har ikke været kaldt ind til kongen de sidste 30 dage.”
12 Da Mordokaj fik at vide hvad Ester havde sagt,
13 svarede han Ester: “Tro ikke at du vil have større chance for at gå fri end nogen af de andre jøder bare fordi du hører til kongens husstand.
14 For hvis du ikke siger noget nu, vil jøderne blive hjulpet og reddet på en anden måde,+ men hverken du eller din fars slægt vil overleve. Og hvem ved, måske blev du dronning netop for at du kunne gøre noget i en situation som denne?”+
15 Så svarede Ester Mordokaj:
16 “Sammenkald alle de jøder der bor i Susa, og hold en faste+ for min skyld. I skal ikke spise og drikke i tre døgn,+ hverken nat eller dag. Jeg og mine tjenestepiger vil også faste. Og så vil jeg gå ind til kongen, selvom det strider imod loven. Hvis jeg skal dø, må jeg dø.”
17 Så gik Mordokaj, og han gjorde alt hvad Ester havde bedt ham om.