Når katte bliver vilde

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I AUSTRALIEN

MED sænket hoved og øjnene stift rettet fremad sniger rovdyret sig langsomt ind på sit bytte. Benene er trukket ind under kroppen, og dyret stopper op. Under den gyldenbrune pels dirrer musklerne. Pludselig, som en pil der bliver affyret fra en bue, stormer dyret frem mod det forskræmte bytte. Med et kraftigt poteslag slår det sine skarpe kløer i sit bytte og holder det tæt ned mod jorden.

Denne kamp på liv og død udspiller sig ikke i Afrika, men i Australien. Det smidige dyr er ikke en mægtig løve, men et ganske lille kattedyr, også kendt som en vild kat. Man anslår at omkring 12 millioner vilde katte strejfer omkring i Australiens tropiske jungleområder i den nordlige del af landet, i de kolde højder i de sydlige bjergområder og i de brændende ørkener midt i landet.

Hvad er en vild kat?

De vilde katte i Australien ligner de almindelige huskatte som de nedstammer fra. Deres pels kan, ligesom huskattens, være enten sort, hvid, grå eller rødbrun. Farvetegningerne ligner også huskattens — de er plettede, ensfarvede eller stribede. Men vilde katte udvikler som regel en kraftigere hals og mere muskuløse skuldre end deres tamme slægtninge. Hannerne vejer mellem 3 og 6 kilo, og hunnerne vejer fra 2 til 4 kilo. Mens huskatte for det meste er afhængige af mennesker, er vilde katte helt uafhængige og bryder sig ikke om kontakt med mennesker.

 Stamformen til disse vilde katte kom til Australien med de første europæiske tilflyttere, og i løbet af 1800-tallet spredtes katte ud over landet. Mange katte løb hjemmefra. Andre blev med overlæg sluppet løs da man i løbet af 1880’erne forsøgte at komme en kaninplage, som ødelagde græsningsområder, til livs. Kattene tilpassede sig hurtigt deres nye omgivelser og hører nu til blandt de mest udbredte af de mange indførte dyrearter. I dag er der vilde katte overalt i Australien, også på mange af de små, fjerntliggende øer.

Utrolig tilpasningsevne

Vilde katte formerer sig meget hurtigt. En hunkat kan føde et kuld på op til syv killinger inden hun er et år gammel. Derefter kan hun få tre hold killinger om året med fire til syv unger i hvert kuld. Og hun forbliver frugtbar i alle de syv til otte år hun lever. Hvis hun føder bare tre hunner og tre hanner hvert år, og døtrene føder samme mængde unger, kan denne ene kat i løbet af blot syv år have flere tusind efterkommere.

Det er dog ikke nok at være mange hvis man skal overleve i Australiens barske klima. Kattene jager ofte i de kølige aftentimer eller tidligt om morgenen. For at undgå varmen om dagen sover de i hule træstammer eller i kaninboer. Selv de mest ugæstfrie ørkener er blevet erobret af de vilde katte. De behøver nemlig ikke at drikke vand for at overleve — den væske de har brug for, optager de fra kødet i det bytte de nedlægger.

Vilde katte tilpasser også deres kost efter forholdene. De foretrækker at spise kaniner, men New South Wales National Parks and Wildlife Service oplyser at „katte søger bytte blandt mere end 100 forskellige australske fuglearter, 50 forskellige patte- og pungdyrarter, 50 krybdyrarter samt adskillige arter af frøer og hvirvelløse dyr“. Og de har en enorm appetit. En hankat spiser dagligt en fødemængde der svarer til mellem 5 og 8 procent af kropsvægten, mens en hunkat der har unger, dagligt fortærer op mod 20 procent. På en af de afsidesliggende øer fortærede blot 375 vilde katte i løbet af et enkelt år 56.000 kaniner og 58.000 havfugle.

De fleste af de naturligt hjemmehørende dyr i Australien kan ikke stå sig mod en vild kat. Ifølge miljøtidsskriftet Ecos mener man at vilde katte på rov er skyld i „at man har haft ringe succes i bestræbelserne på at genindføre truede pattedyr til de ufrugtbare dele af Australien“.

Kæledyr eller pestilens?

Helt tilbage i oldtidens Ægypten havde man katte som kæledyr. I Australien har 37 procent af alle husstande mindst én kat. Mange af disse katte er ikke blevet kastreret, og uønskede killinger bliver nogle gange efterladt i nærliggende bush-områder, hvor de vokser, formerer sig og forøger bestanden af vilde katte.

For at undgå at et elsket kæledyr bliver en plage for miljøet, foreslår National Parks and Wildlife Service i Australien følgende: Hold katten hjemme, især om natten. Giv den tilstrækkeligt med mad. Forsyn din kat med halsbånd, navneskilt eller en implanteret chip så den kan identificeres. Udstyr katten med bjælder for at advare vilde dyr. Få katten kastreret. Byg en indhegning der holder katten inde i haven.

At følge ovenstående forslag kan koste både tid og penge. Men de australiere der er glade for at have kat, vil sikkert synes at det er det værd.

[Illustration på side 20]

En af Australiens 12 millioner vilde katte

[Kildeangivelse]

Joel Winter/NSW National Parks and Wildlife Service, Australien

[Kildeangivelse på side 21]

Med tilladelse af The Department of Natural Resources and Mines