Unge spørger

Hvorfor skændes vi altid?

I situationen beskrevet nedenfor bidrager Anne til et skænderi på tre forskellige måder. Kan du få øje på dem? Skriv dine svar nedenunder, og sammenlign dem med rammen „Svar“, der findes til sidst i artiklen.

Det er onsdag aften. Anne på 17 er færdig med sine pligter og skal endelig til at slappe af. Hun tænder for fjernsynet og smider sig i sin yndlingsstol.

I samme sekund dukker hendes mor op i døråbningen, og hun ser ikke glad ud. „Anne! Hvorfor spilder du tiden med at se fjernsyn når du egentlig skulle hjælpe din søster med hendes lektier? Du gør aldrig hvad du får besked på!“

„Nu skal vi til det igen,“ mumler Anne højt nok til at det kan høres.

Moderen bøjer sig forover. „Hvad var det du sagde, unge dame?“

„Ikke noget,“ sukker Anne med himmelvendte øjne.

Nu er hendes mor virkelig vred. „Den tone skal du ikke bruge over for mig.“ siger hun.

„Hvad med den tone du bruger over for mig?“ svarer Anne igen.

Det er slut med at slappe af . . . et nyt skænderi er i gang.

1. ․․․․․

2. ․․․․․

3. ․․․․․

KAN du genkende den ovennævnte situation? Skændes du hele tiden med dine forældre? Hvis ja, så brug lidt tid på at se hvad der kan gøres ved det. Hvilke emner er skyld i de fleste konflikter? Sæt et tjektegn ud for det der passer på dig — eller skriv selv et emne ud for „Andet“.

◯ Indstilling

◯ Pligter

◯ Tøj

◯ Hvornår du skal være hjemme

◯ Underholdning

◯ Venner

◯ Det modsatte køn

◯ Andet ․․․․․

 Lige meget hvad emnet drejer sig om, vil du og dine forældre efter et skænderi føle jer stressede. Selvfølgelig kan du bare bide alt i dig og lade som om du er rørende enig i alt hvad dine forældre siger. Men vil Gud have at du skal gøre det? Nej. Det er sandt at Bibelen siger at du skal ’ære din far og mor’. (Efeserne 6:2, 3) Men den opfordrer dig også til at udvikle din evne til at tænke og bruge din fornuft. (Ordsprogene 1:1-4; Romerne 12:1) Når du gør det, vil du uundgåeligt få stærke meninger, og nogle af dem vil nok ikke være de samme som dine forældres. Men i de familier der følger Bibelens principper, vil forældre og børn kunne tale fredeligt sammen — selv når de slet ikke er enige. — Kolossenserne 3:13.

Hvordan kan du give udtryk for dine meninger uden at en normal samtale udvikler sig til en åben krig? Det er selvfølgelig nemt at sige: „Det er mine forældres problem. For det er dem der altid er efter mig!“ Men overvej engang: Hvor meget kan du egentlig bestemme over andre, deriblandt dine forældre? I virkeligheden er den eneste du kan forandre, dig selv. Hvis du gør din del for at mindske spændingerne, er det også mere sandsynligt at dine forældre vil bevare roen og lytte til dig når du har noget du gerne vil sige.

Lad os se hvad du kan gøre for at lægge låg på et skænderi. Brug de følgende forslag, og du vil måske overraske dine forældre — og dig selv — med dine nyfundne evner til at kommunikere.

(Sæt et tjektegn ud for de forslag som du må arbejde på.)

◯ Tænk før du svarer. Bibelen siger: „De gode tænker før de svarer.“ (Ordsprogene 15:28, Today’s English Version) Lad være med at sige det første der falder dig ind når du føler at du bliver angrebet. Forestil dig at din mor siger: „Hvorfor har du ikke vasket op? Du gør aldrig hvad du får besked på!“ Et impulsivt svar kunne være: „Hvorfor er du altid på nakken af mig?“ Brug din tænkeevne. Prøv at opfange de følelser der ligger bag din mors ord. Ofte skal man ikke tage udtryk som „altid“ og „aldrig“ bogstaveligt. Til gengæld kan de være tegn på en underliggende følelse. Hvilken følelse?

Måske er din mor frustreret fordi hun føler at hun har mere end rigeligt at se til i hjemmet. Det kunne jo være at hun blot vil forsikres om at hun har din opbakning. Hvis du skal være helt ærlig, har du måske gennem længere tid prøvet at smutte uden om dine pligter. Men uanset hvad, får du ikke noget ud af at sige: „Hvorfor er du altid efter mig?“ — bortset fra at du måske begynder et skænderi. Så  hvorfor ikke i stedet berolige din mor? Du kunne for eksempel sige: „Jeg kan se at du er ked af det, mor. Jeg går ud og tager opvasken med det samme.“ En advarsel: Undgå at lyde sarkastisk. Når du svarer på en medfølende måde, vil du sandsynligvis mindske spændingerne imellem jer.

Skriv nedenfor noget som din far eller mor kunne sige der vil virke provokerende på dig, hvis du tillader det.

․․․․․

Find så på et venligt svar som viser at du prøver at forstå den følelse der ligger bag det de har sagt.

․․․․․

◯ Tal respektfuldt. Michelle har lært at det har stor betydning hvordan hun taler til sin mor. „Lige meget hvad problemet er, har det i sidste ende noget at gøre med at min mor ikke bryder sig om mit tonefald.“ Hvis det ofte sker i dit tilfælde, må du lære at tale roligt og langsomt og undgå at rulle med øjnene eller på anden måde med dit kropssprog give udtryk for din irritation. (Ordsprogene 30:17) Føler du at du er ved at miste selvbeherskelsen, kan du stille bede en kort bøn til Gud. (Nehemias 2:4) Tanken er ikke at Gud skal ’få dine forældre til at holde op med at være på nakken af dig’, men at du kan få hjælp til at bevare selvbeherskelsen så du ikke hælder benzin på bålet. — Jakob 1:26.

På linjerne nedenfor kan du skrive noget af det du ikke skal sige og gøre.

Eksempel på hvad du ikke skal sige:

․․․․․

Eksempel på ansigtsudtryk og kropssprog du skal undgå:

․․․․․

◯ Lyt. I Bibelen står der: „Du kommer til at sige noget forkert hvis du taler for meget.“ (Ordsprogene 10:19, Contemporary English Version) Sørg for at du giver dine forældre en chance for at sige noget, og giv dem din fulde opmærksomhed. Sluk for din musik, læg din bog eller dit blad fra dig, og hold hele tiden øjenkontakt. Afbryd ikke for at komme med undskyldninger. Bare lyt. Når de er færdige, vil der være gode muligheder for at stille spørgsmål eller forklare hvordan du ser på det. Hvis du på den anden side er stædig og vil have at de først skal høre din mening, vil du måske bare gøre det hele meget værre. Selv hvis der er mere du gerne vil sige, kan det lige nu være „en tid til at tie“. — Prædikeren 3:7.

◯ Vær villig til at undskylde. Det er altid på sin plads at sige undskyld hvis du har gjort noget der bidrog til et skænderi. (Romerne 14:19) Du kan endda sige at du er ked af at der i det hele taget er opstået en konflikt. Hvis du synes det er svært at give udtryk for dine følelser  ansigt til ansigt, kan du skrive hvad du føler, på en seddel. Derefter kan du ’gå en ekstra mil’ ved at ændre på dét ved din opførsel der førte til en konflikt. (Mattæus 5:41) Hvis du har forsømt en af dine pligter, og dét var gnisten der satte gang i et skænderi, vil det så ikke være en god idé at overraske dine forældre ved at udføre den? Selv om du måske ikke bryder dig om opgaven, er det så ikke bedre at få det overstået end at dine forældre bliver vrede når de ser at du ikke har fået det gjort? — Mattæus 21:28-31.

I sidste ende vil det gøre livet lettere for dig selv at arbejde på at løse konflikter eller forhindre at de opstår. Bibelen siger faktisk at ’en der har loyal hengivenhed handler vel mod sin sjæl’. (Ordsprogene 11:17) Så tænk over hvad du vinder ved at gøre din del for at mindske spændingen mellem dig og dine forældre.

Selv i velfungerende familier opstår der konflikter, men sådanne familier ved hvordan de kan løse dem på en fredelig måde. Hvis du følger de forslag der er givet i denne artikel, vil du måske opdage at du kan drøfte selv brandfarlige emner med dine forældre — uden at I kommer op at skændes!

Der findes flere artikler fra serien „Unge spørger“ på hjemmesiden www.watchtower.org/ypd

NOGET AT TÆNKE OVER

● Hvorfor synes nogle af dine jævnaldrende tit at det er godt at kunne skændes?

● Hvorfor er en diskussionslysten tåbelig i Jehovas øjne? — Ordsprogene 20:3.

[Illustration på side 27]

HVAD ANDRE UNGE SIGER

„Da jeg stadig bor hjemme, må jeg indse at selvom jeg har et arbejde og forsørger mig selv, skal jeg stadig lytte til min mor. Hun har taget sig af mig i mange år og har krav på at vide hvornår jeg kommer hjem.“

„Hvis jeg ikke er enig med mine forældre om et eller andet, beder vi til Gud om det, finder oplysninger om emnet og taler om det. På den måde finder vi en løsning i fællesskab. Når vi har Jehova med i det, løser det sig altid.“

[Illustrationer]

Daniel

Cameron

[Ramme på side 29]

SVAR

1. Brugen af sarkasme („Nu skal vi til det igen“) gjorde bare moderens frustrationer større.

2. Annes ansigtsudtryk (hendes himmelvendte øjne) indbød ligefrem til problemer.

3. At svare igen („Hvad med den tone du bruger over for mig?“) giver næsten altid bagslag.

[Ramme på side 29]

TIL FORÆLDRE

Se engang på situationen i indledningen af artiklen. Kan du se hvad det var Annes mor gjorde som bidrog til skænderiet? Hvordan kan du undgå at komme op at skændes med dine teenagebørn? Her er nogle forslag du kan have i tanke:

Undgå generaliserende udtryk som „Du gør altid . . .“ eller „Du gør aldrig . . .“ Sådanne udtalelser får blot barnet til at forsvare sig. De er jo som regel overdrivelser, og det véd dit barn godt. Måske er dit barn også klar over at dine generaliseringer i højere grad drejer sig om at du er vred, end om at han eller hun er uansvarlig.

I stedet for at komme med direkte beskyldninger som begynder med ordet „du“, prøv da at forklare hvordan dit barns opførsel påvirker dig. Du kan for eksempel sige: „Når du . . . , føler jeg . . .“ Tro det eller ej, inderst inde betyder dine følelser faktisk noget for dine børn. Ved at lade dem forstå hvordan du bliver berørt, er det også mere sandsynligt at det vil give dem lyst til at samarbejde.

Hvor svært det end kan være, så vent med at reagere indtil du har fået styr på dit temperament. (Ordsprogene 10:19) Hvis uoverensstemmelsen drejer sig om pligter, må du drøfte det med dit barn. Skriv ned hvad der præcis kræves af ham eller hende, og gør det om nødvendigt klart hvilke konsekvenser det vil få hvis de ikke gør hvad du forventer af dem. Lyt tålmodigt til dit barns synspunkt, selv hvis du føler at det synspunkt er forkert. De fleste teenagere er mere modtagelige over for et lyttende øre end en prædiken.

Før du drager den forhastede slutning at dit barn er styret af verdens oprørske indstilling, må du indse at meget af det du ser dit barn gøre, er en del af dets naturlige udvikling. Den unge argumenterer måske for et synspunkt blot for at vise at han eller hun er ved at blive voksen. Modstå fristelsen til at bidrage til en diskussion. Husk at den måde du tackler provokationer på, lærer dit barn noget vigtigt. Når du farer med lempe og er langmodig, er du et godt eksempel for din søn eller datter. — Galaterne 5:22, 23.

[Illustration på side 28]

Hvis du skændes med dine forældre, er det som om du løber på et løbebånd — du bruger en masse energi, men kommer ingen vegne