Opdragelse af børn mellem småbørns- og teenagealderen

„Indtil børnene er omkring fem år, er de i familiens trygge skød hvor det er forholdsvis let at fremelske gode egenskaber hos dem. Men når de kommer i skole, er de sammen med nogle der gør tingene anderledes og bruger et andet sprog.“ — Valter, Italien.

EFTERHÅNDEN som børn vokser op, udforsker de grænserne for den verden der mere og mere åbner sig for dem. De er sammen med flere — legekammerater, skolekammerater og slægtninge. Som Valter konstaterer ovenfor, er du ikke længere den eneste der påvirker dit barn, som i de første år af dets liv. Derfor er det nødvendigt at du i disse år lærer dit barn hvor vigtigt det er at adlyde og at have gode manerer. Det er også vigtigt at du giver vejledning om hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.

At få børn til at adlyde og at have gode manerer er ikke noget de lærer hurtigt og af sig selv. Du bliver sandsynligvis nødt til at ’retlede, irettesætte, tilskynde, med al langmodighed og undervisning“. (2 Timoteus 4:2) Forældre i det gamle Israel fik denne stærke tilskyndelse angående Guds love: „Du skal indprente din søn dem og tale om dem når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen og når du lægger dig og når du står op.“ (5 Mosebog 6:6, 7) Som skriftstedet viser, er det vigtigt at du fortsat underviser dine børn.

Opdragelse af børn er et ansvar som er forbundet med en lang række udfordringer. Lad os se på nogle af dem.

En tid til at lytte

Bibelen siger at der ikke kun er „en tid til at tale“, men også en tid til at lytte. (Prædikeren 3:7) Hvordan kan du lære dit barn at lytte når andre, deriblandt du selv, taler? Blandt andet ved at være et forbillede. Lytter du opmærksomt til hvad andre siger, eksempelvis dine børn?

Der er meget der kan aflede børns opmærksomhed, og uden tvivl vil din tålmodighed blive sat på prøve når du forsøger at tale med dem. Ikke to børn er ens, så du må finde ud af hvordan du bedst kan kommunikere med dit barn. David, en far i Storbritannien, siger: „Jeg beder min datter gentage med egne ord hvad jeg lige har sagt. Og det har ført til at hun er blevet bedre til at lytte.“

Da Jesus underviste sine disciple, sagde han til dem: ’Vær opmærksomme på hvordan I hører efter.’ (Lukas 8:18) Hvis det gælder voksne, i hvor langt højere grad gælder det så ikke børn?

’Bliv ved med frit at tilgive hinanden’

I Bibelen står der: „Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en  anden.“ (Kolossenserne 3:13) Børn kan godt lære at tilgive. Hvordan?

Ligesom du må være et eksempel med hensyn til at lytte, må du også være det med hensyn til at tilgive. Lad dine børn se at du er indstillet på at tilgive. Det bestræber Marina, en mor i Rusland, sig for. „Vi prøver at være gode eksempler for vores børn når det drejer sig om at tilgive andre, komme andre i møde og ikke blive fornærmede,“ siger hun og tilføjer: „Når jeg har taget fejl, siger jeg undskyld til børnene. Jeg ønsker at de skal lære at gøre det samme over for andre.“

Børn vil få brug for som voksne at kunne løse uoverensstemmelser og at tilgive. Det er nu du skal oplære dine børn til at tage hensyn til andre mennesker og til at påtage sig ansvaret for deres egne fejltrin. Så giver du dem en værdifuld gave der vil komme dem til gavn efterhånden som de vokser op.

Vis taknemmelighed

I disse „kritiske tider som er vanskelige at klare“, er mange „egenkærlige“. (2 Timoteus 3:1, 2) Du må fremelske en taknemmelig indstilling hos dine børn mens de er små. Apostelen Paulus skrev: „Vis jer taknemmelige.“ — Kolossenserne 3:15.

Selv små børn kan lære at have gode manerer og at være betænksomme. Hvordan? „Det bedste man kan gøre for at der råder en taknemmelig indstilling derhjemme, er hele tiden at vise den,“ siger dr. Kyle Pruett til bladet Parents. Han tilføjer: „Man må hyppigt fortælle hvor glad man er for den hjælp man får, eller vise betænksomhed på andre måder . . . Det kræver en del øvelse.“

Netop det anstrenger Richard, en far i Storbritannien, sig for at gøre. Han siger: „Min kone og jeg viser hvordan man takker nogle der har været søde mod os, som for eksempel lærere eller bedsteforældre. . . . Hver gang vi bliver inviteret ud at spise hos en familie, skriver vi et takkekort, og alle børnene underskriver det eller laver en tegning på kortet.“ Når dit barn lærer taknemmelighed, kan barnet knytte varige og nære bånd senere i livet.

Undlad ikke at irettesætte barnet

Efterhånden som dine børn bliver større, er det vigtigt at de lærer at det de gør, har konsekvenser. Selv i en ung alder skal børn stå til ansvar over for nogle der har myndighed, ikke bare derhjemme, men også i skolen og i samfundet generelt. Du kan hjælpe dine børn til at lære princippet: Man høster som man sår. (Galaterne 6:7) Hvordan?

Bibelen siger: „Skån ikke drengen for tugt.“ (Ordsprogene 23:13) Hvis du har gjort det klart over for barnet at det får konsekvenser at overtræde et bestemt forbud, må du ikke være bange for at gøre som du har sagt, og give en form for straf. „Det er altafgørende at man er konsekvent,“ siger Norma, en mor i Argentina. „Hvis du ikke er konsekvent, opmuntrer du barnet til at tro at det kan udnytte situationen og sno dig om sin lillefinger.“

Forældre kan undgå endeløse skænderier efter en forseelse ved at sikre sig at deres barn på forhånd har forstået konsekvenserne af ulydighed. Børn er mindre tilbøjelige til at slå sig i tøjret hvis de kender reglerne og ved hvad der vil ske hvis de bryder dem, og hvis de har god grund til at tro at det du har ’lovet’ dem, ikke står til forhandling.

 For at en irettesættelse skal have sin virkning, bør den naturligvis ikke gives i vrede. Bibelen siger: „Lad al bitterhed og harme og vrede og skrigen og spot være fjernet fra jer.“ (Efeserne 4:31) En irettesættelse må aldrig udmønte sig i brutal afstraffelse eller mishandling — hverken fysisk eller psykisk. *

Men hvordan kan du få styr på dit temperament når dit barn har sat din tålmodighed på prøve til det yderste? „Det er ikke altid let,“ indrømmer Peter, en far i New Zealand, „men et barn har brug for at lære at det får en alvorlig retledning fordi det har gjort noget forkert, og ikke fordi far eller mor mangler selvbeherskelse.“

Peter og hans kone forsøger at få deres børn til at forstå at det på længere sigt gavner dem at blive tilrettevist. Han siger: „Når børnene har gjort noget alvorligt, snakker vi med dem og peger på hvordan de egentlig burde være, frem for at være nogle der skaber problemer.“

„Lad jeres rimelighed blive kendt“

Gud sagde om den tugt han ville give sit folk: „Jeg vil tugte dig i passende omfang.“ (Jeremias 46:28) Du vil få de bedste resultater hvis den konsekvens dit barn kommer til at mærke, står i rimelig forhold til overtrædelsen. „Lad jeres rimelighed blive kendt for alle mennesker,“ skrev Paulus til de kristne. — Filipperne 4:5.

At være rimelig indebærer at man retleder sit barn på en sådan måde at det bevarer sin værdighed. Santi, en far i Italien, siger: „Jeg nedgør aldrig min søn eller datter. I stedet prøver jeg at pege på årsagen til problemet, og så tager jeg den derfra. Jeg irettesætter ikke mine børn foran andre, selv ikke foran deres søskende, hvis det overhovedet er muligt at undgå. Og jeg laver ikke sjov med deres svagheder, hverken offentligt eller privat.“

Richard, som er citeret tidligere, ser også det fornuftige i at være rimelig. Han siger: „En straf må ikke kunne hobe sig op for hver ny fejl der begås. Efter at man har taget barnet i skole, må man ikke blive ved med at rippe op i det der er sket, og minde barnet om dets fejl.“

Det er krævende at opdrage børn, og det indebærer at man må bringe ofre, men det lønner sig. Det har Jelena, en mor i Rusland, erfaret. Hun siger: „Jeg har valgt at få et deltidsarbejde så jeg kan bruge mere tid sammen med min søn. Vi må derfor klare os for mindre. Men når jeg ser hvor glad min søn er blevet, og hvor nært et forhold vi har fået til hinanden, er det alle ofrene værd.“

[Fodnote]

[Illustration på side 11]

Børn kan lære at være betænksomme

[Illustration på side 12]

Retled børn på en sådan måde at de bevarer deres værdighed