Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Husk at sige tak!

Husk at sige tak!

Husk at sige tak!

HVORNÅR har du sidst modtaget et takkekort? Hvornår har du sidst sendt et?

I en tid hvor meget kommunikation foregår over nettet, er håndskrevne takkekort blevet en sjældenhed. Men en skriftlig tak er en særlig måde at fortælle andre på at man værdsætter deres venlighed. Her følger nogle forslag til hvordan du kan gøre det.

1. Skriv kortet i hånden for at give det et personligt præg.

2. Brug modtagerens navn.

3. Hvis du har modtaget en gave, så nævn den, og fortæl hvornår du vil bruge den.

4. Slut kortet med atter at sige tak.

Et takkekort gør et godt indtryk på modtageren.

Næste gang en viser dig gæstfrihed, gør noget godt for dig eller giver dig en gave, så vis at du ikke tager vedkommendes anstrengelser for givet. Husk at sige tak!

[Ramme/​illustrationer på side 28, 29]

Kære tante Mary! (2)

Mange tak for vækkeuret! (3) Jeg sover konstant over mig, så jeg har allerede haft stor glæde af uret. Det var dejligt at være sammen med dig i sidste uge, og jeg håber at du kom godt hjem. Vi ser frem til snart at se dig igen.

Endnu en gang mange tak for din betænksomme gave! (4)

Kærlig hilsen din nevø

John

[Illustration]

(1)

[Ramme på side 29]

TIPS

● Omtal pengegaver indirekte. I stedet for specifikt at nævne det beløb du modtog, kan du for eksempel sige: „Tak for din gavmilde gave. Jeg kunne tænke mig at bruge den til . . .“

● Skriv kun det der har at gøre med gaven og din værdsættelse af den. Det er ikke tidspunktet til at redegøre i detaljer for din sommerferie eller din seneste tur på hospitalet.

● Beklag dig ikke hvis gaven har voldt dig problemer. Det ville for eksempel være ukærligt at skrive: „Tak for brødristeren — den passer bare ikke til mit køkken!“

[Ramme på side 29]

Bibelen opfordrer os til at vise taknemmelighed. (Lukas 17:11-19) Den minder os om at vi skal ’bede uophørligt’ til Gud og ’sige tak i forbindelse med alt’. — 1 Thessaloniker 5:17, 18.