Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Pas på helbredet

Pas på helbredet

Du vil lettere kunne klare opgaverne i skolen — og få en bedre livskvalitet — hvis du passer på dit helbred.

DET er fornuftigt at passe på det liv Gud har givet dig. (Salme 139:14) Måske kan man illustrere det på denne måde: Forestil dig at du ejer en bil, men du tager dig aldrig tid til at vedligeholde den. Så er det begrænset hvor lang tid bilen vil kunne køre før den bryder sammen. Det samme kan ske med din krop. Hvilken slags „vedligeholdelse“ har du brug for?

Hvile.

Hvis du ikke får søvn nok, kan du komme til at se hærget ud, og du bliver sløv, forvirret og endda nedtrykt. Tilstrækkeligt med hvile vil derimod give dig mere energi. Det vil også fremme din fysiske udvikling, forbedre din hjernefunktion, styrke dit immunforsvar og få dig til at føle dig bedre tilpas. Det er en stor gevinst for så lille en indsats.

Tip: Gå om muligt i seng på samme tidspunkt hver aften.

Ernæring.

Teenagere vokser hurtigt. De fleste drenge fra 10 til 17 år fordobler deres fedtfri kropsvægt (lean body weight). Også piger kommer ind i en vækstspurt. Et legeme i vækst har brug for masser af råstoffer og energi. Derfor må du sørge for at din krop får den næring den har brug for.

Tip: Spring ikke morgenmaden over. Hvis du ’tanker op’ inden du går i skole om morgenen, kan du forbedre din koncentrationsevne og korttidshukommelse.

Motion.

I Bibelen står der at „motion er godt for dit legeme“. (1 Timoteus 4:8, Contemporary English Version) Ved at motionere kan du styrke dine muskler og knogler, blive mere udholdende, kontrollere din vægt, øge dine mentale evner, styrke dit immunforsvar, dæmpe stress og komme i bedre humør. Og så kan det også være sjovt at dyrke motion, og du kan selv vælge den form for motion du foretrækker.

Kort og godt: Tilstrækkeligt med søvn, en afbalanceret kost og passende motion vil holde din „motor“ i gang. Og det vil forbedre dine præstationer i skolen. *

Hvorfor ikke få begyndt? Prøv at komme i vane med at dyrke motion. Hold øje med hvor meget søvn du får, og hvad du spiser i løbet af en måned, og find ud af om du har brug for at foretage nogle forandringer.

„Når jeg går en tur, er det som om jeg får mere energi — selvom jeg var træt da jeg begyndte.“ — Jason, New Zealand.

„Jeg ser sådan på det: Gud skabte føde som brændstof til vores krop, og jeg ønsker at give min krop det bedste brændstof!“ — Jill, USA.

„Jeg løber tre gange om ugen, og to gange om ugen cykler eller går jeg en tur. Motion giver mig mere energi og dæmper stress.“ — Grace, Australien.

^ par. 9 Flere oplysninger om hvordan du kan passe på dit helbred, finder du i kapitel 10 i bogen Unge spørger — Svar der duer, bind 1, udgivet af Jehovas Vidner.