Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Er du parat til at hjælpe andre, uanset deres alder, nationalitet eller religion?

Gud velsigner dem der hjælper andre

Gud velsigner dem der hjælper andre

Mange i dag mangler mad og et sted at bo. Og alle har brug for et håb. Hvordan vil det vi gør for at hjælpe dem der er i nød, føre til at vi bliver velsignet af Gud?

HVAD DE HELLIGE SKRIFTER SIGER

“Den der viser venlighed mod de svage, låner ud til Jehova, og Han vil belønne ham for det han gør.” –⁠ ORDSPROGENE 19:17.

HVAD DET INDEBÆRER AT HJÆLPE NOGEN I NØD

Jesus fortalte en historie om en mand der var blevet overfaldet af røvere og efterladt i en kritisk tilstand. (Lukas 10:29-37) Men en venlig forbipasserende stoppede op for at tage sig af den sårede mand. De havde ikke samme etniske baggrund, men det spillede ingen rolle for den hjælpsomme fremmede.

Den venlige mand nøjedes ikke med at yde førstehjælp og materiel hjælp – ⁠han viste ægte omsorg.

Hvad kan vi lære af den her historie? Jesus’ pointe var at vi skal gøre hvad vi kan for at hjælpe dem der er i nød. (Ordsprogene 14:31) De Hellige Skrifter lærer os at Gud snart vil fjerne fattigdom og lidelser. Men måske spekulerer du på hvordan og hvornår han vil gøre det. I den næste artikel vil vi se nærmere på de fantastiske løfter vores kærlige Skaber har givet os.