Apostlen Paulus beskriver Jehova * som “al trøsts Gud, som trøster os i al vor trængsel”. (2 Korinther 1:3, 4) På den måde forsikrer Bibelen os om at Gud kan hjælpe alle, og at han som vores himmelske Far kan trøste os uanset hvilke tragedier vi kommer ud for.

Hvis man er syg, må man selv gøre noget for at kontakte lægen. Det samme gør sig gældende når vi har brug for Jehovas hjælp og trøst. Profeten Amos stillede spørgsmålet: “Mon to vandrer sammen uden at de har aftalt det?” (Amos 3:3) Derfor giver Bibelen os denne tilskyndelse: “Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer.” – Jakob 4:8.

Hvordan kan vi være sikre på at Gud vil komme nær til os? For det første har han gentagne gange sagt at han ønsker at hjælpe os. (Se boksen  “Hvordan vi ved at Gud ønsker at trøste os”). Og for det andet har vi eksempler på at han har trøstet personer både i fortiden og i dag.

Ligesom mange der i dag søger hjælp hos Gud, kendte kong David kun alt for godt til tragedier og problemer. Han bad inderligt til Jehova: “Hør al min højlydte tryglen når jeg råber til dig om hjælp.” Fik David hjælp af Gud? Ja, for han tilføjede: “Jeg er blevet hjulpet så mit hjerte jubler af glæde.” – Salme 28:2, 7.

Gud ønskede at Jesus skulle have en vigtig rolle i forbindelse med at give trøst. Han fik blandt andet til opgave “at forbinde dem hvis hjerte er sønderbrudt”, og “at trøste alle de sørgende”. (Esajas 61:1, 2) Som forudsagt var Jesus især opmærksom på dem der på grund af svære forhold var “tyngede af byrder”. – Mattæus 11:28-30.

Jesus trøstede folk ved at give dem vise råd, ved at behandle dem godt og endda i nogle tilfælde ved at helbrede dem for deres sygdomme. På et tidspunkt anmodede en mand der var spedalsk, indtrængende Jesus om hjælp med ordene: “Hvis blot du vil, kan du gøre mig ren.” Jesus fik inderligt ondt af ham og sagde: “Jeg vil. Bliv ren.” (Markus 1:40, 41) Og manden blev helbredt.

 Jesus er ikke længere på jorden. Men hans Far, Jehova, “al trøsts Gud”, fortsætter med at hjælpe dem der har det svært. (2 Korinther 1:3) Her følger fire måder Gud trøster os på:

• Bibelen. “Alt det der forud er skrevet, er jo skrevet til vor belæring, for at vi ved vor udholdenhed og ved Skrifternes trøst kan have håb.” – Romerne 15:4.

• Guds hellige ånd. Kort tid efter Jesu død kom den kristne menighed ind i en periode med fred. Hvorfor? Fordi “den vandrede ... i den hellige ånds trøst”. (Apostelgerninger 9:31) Den hellige ånd, Guds virksomme kraft, er ubegrænset. Gud kan bruge den til at trøste en person uanset hvilken situation han eller hun står i.

• Bøn. “Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ... og Guds fred, som overgår al forstand, vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter og jeres sind.” – Filipperne 4:6, 7.

• Trosfæller. Vi kan finde trøst hos vores medkristne, der altid er klar til at hjælpe os. Apostlen Paulus omtalte sine venner som “en styrkende hjælp” i tider med “nød og trængsel”. – Kolossenserne 4:11; 1 Thessaloniker 3:7.

Måske tænker du på hvordan det rent faktisk kan lade sig gøre. Lad os kigge nærmere på erfaringer fra personer der har været ude for de problemer vi fik beskrevet i den forrige artikel. Ligesom dem kan du opleve at Gud stadig opfylder dette hjertevarmende løfte: “Som en moder trøster sin søn, således vil jeg trøste jer.” – Esajas 66:13.