Gå på ’retskaffenhedens sti’

„DET vil gå den retfærdige godt, for frugten af deres handlinger vil de få at spise,“ erklærede profeten Esajas. Han sagde også: „Den retfærdiges sti er retskaffenhed.“ (Esajas 3:10; 26:7) Hvis vore handlinger skal bære god frugt, må vi altså gøre det der er ret i Guds øjne.

Men hvordan vandrer vi på retskaffenhedens sti? Hvad opnår vi ved at gøre det? Og hvordan har andre gavn af at vi følger Guds retfærdige normer? I kapitel 10 i Ordsprogenes Bog i Bibelen besvarer Israels kong Salomon disse spørgsmål idet han stiller de retfærdige i kontrast til de ugudelige. Han bruger udtrykkene „den retfærdige“ og „de retfærdige“ i alt 13 gange, hvoraf de ni forekommer i versene 15 til 32. En gennemgang af Ordsprogene 10:15-32 vil derfor være udbytterig. *

Giv agt på tugt

Salomon peger på betydningen af retfærdighed. Han siger: „Den riges velstand er hans stærke stad. De ringes undergang er deres fattigdom. Den retfærdiges virke er til liv; den ugudeliges udbytte er til synd.“ — Ordsprogene 10:15, 16.

Rigdom kan være en beskyttelse mod den usikkerhed livet er forbundet med, ligesom en befæstet by kan yde sine indbyggere beskyttelse under usikre forhold. Og fattigdom kan være ødelæggende under uforudsete omstændigheder. (Prædikeren 7:12) Kong Salomon kan dog også have tænkt på en fare der var forbundet med både rigdom og fattigdom. Den rige kunne sætte hele sin lid til sin rigdom i forvisningen om at hans velstand var som „en beskyttende mur“.  (Ordsprogene 18:11) Og den fattige kunne mene at hans fattigdom gjorde fremtiden håbløs. Begge undlader på denne måde at skabe sig et godt navn hos Gud.

For den retfærdige, derimod, vil hans retskaffenhed føre til liv, uanset om han har meget eller lidt i materiel henseende. Hvordan det? Jo, han vil være tilfreds med det han har, og vil ikke lade sin økonomiske situation indvirke på sit forhold til Gud. Uanset om han er rig eller fattig, vil han glæde sig over livet nu og have håb om evigt liv i fremtiden. (Job 42:10-13) Den ugudelige har ikke denne glæde og dette håb, selv om han er rig. I stedet for at være taknemmelig for den beskyttelse rigdommen kan yde, og leve i overensstemmelse med Guds vilje bruger han den på et liv i synd.

„Den der giver agt på tugt er en sti til livet, men den der ikke følger retledning fører vild,“ siger Salomon videre. (Ordsprogene 10:17) En bibelkommentar anfører at dette vers kan forstås på to måder. Den ene mulighed er at den der giver agt på tugt og handler retfærdigt, befinder sig på livets sti, mens den der ikke følger retledningen, er faret vild fra den. Men verset kan også forstås på den måde at „den der giver agt på tugt, viser vej til livet [nemlig for andre ved det gode eksempel han sætter], men den der lader hånt om retledning, fører andre vild.“ (Ordsprogene 10:17, New International Version) I begge tilfælde gælder det at det er vigtigt at give agt på tugt og ikke lade hånt om retledning.

Vis kærlighed i stedet for had

Salomon fremfører derefter et ordsprog som består af to parallelle dele, hvoraf den sidste forstærker den første. Han siger: „Den der dækker over had har løgnagtige læber.“ Hvis én nærer had til en anden, men skjuler det bag søde ord eller smiger, bedrager han sine omgivelser — han har „løgnagtige læber“. Derefter tilføjer Salomon: „Den der udspreder dårlig omtale er en tåbe.“ (Ordsprogene 10:18) Nogle mennesker skjuler ikke deres had, men fremfører i stedet falske anklager eller kommer med nedsættende bemærkninger om den de hader. Det er tåbeligt, for den ærekrænkende omtale forandrer intet ved den person der tales dårligt om, og den opmærksomme tilhører vil gennemskue bagtaleren, se hans ondsindethed og miste sin agtelse for ham. Den der udspreder den dårlige omtale, skader altså i virkeligheden sig selv.

Den der er retfærdig, vil hverken ty til bedrag eller til bagtalelse. Gud sagde til israelitterne: „Du må ikke hade din broder i dit hjerte.“ (3 Mosebog 19:17) Og Jesus formanede sine tilhørere: „Bliv ved med at elske [selv] jeres fjender og at bede for dem som forfølger jer, så I kan vise at I er sønner af jeres Fader som er i himlene.“ (Mattæus 5:44, 45) Det er langt bedre at fylde sit hjerte med kærlighed end at fylde det med had!

Man skal ’tøjle sine læber’

Den vise konge understreger at det er nødvendigt at tøjle sine læber, idet han siger: „Med mange ord undgås ikke overtrædelse, men den der tøjler sine læber handler med indsigt.“ — Ordsprogene 10:19.

„Tåben bruger mange ord.“ (Prædikeren 10:14) Hans mund „lader dårskab vælde frem“. (Ordsprogene 15:2) Det vil ikke sige at enhver der er meget talende, er en tåbe. Men det er let for en der taler for meget, at komme til at bringe sladder eller et rygte videre, og tåbelig snak kan ofte føre til et ødelagt omdømme, sårede følelser og et spændt forhold, ja selv fysisk skade. Nej, „med mange ord undgås ikke overtrædelse“. Desuden kan det være ret irriterende at være sammen med en der har en kommentar til alting. Vi skulle derfor ikke høre til dem der bruger mange ord!

 Den der tøjler sine læber, undgår ikke alene at føre en usandhed videre, men handler også med indsigt. Han tænker før han taler. Tilskyndet af kærlighed til Jehova og hans normer og af et oprigtigt ønske om at hjælpe sin næste tænker han på den virkning som hans ord vil have på andre. Han vil tale venligt og kærligt og vil vælge sine ord med omtanke, så de bliver både vindende og til gavn for andre. Da vil de være som „guldæbler i ornamenter af sølv“ — altid smukke, passende og tiltalende. — Ordsprogene 25:11.

Vær „hyrde for mange“

„Den retfærdiges tunge er udsøgt sølv; den ugudeliges hjerte er ikke meget værd,“ fortsætter Salomon. (Ordsprogene 10:20) Det den retfærdige siger, er rent — lutret som udsøgt sølv, fri for urenheder. Det gælder især Jehovas tjenere når de deler den livgivende kundskab fra Guds ord med andre. De har fået deres oplæring af den store Lærer, Jehova Gud, der har givet dem ’de oplærtes tunge, så de kan vide hvordan de skal svare den trætte med ord’. (Esajas 30:20; 50:4) Ja, deres tunge er virkelig som udsøgt sølv når de forkynder Bibelens sandheder. Deres ord er langt mere værd for de retsindige end det den ugudeliges hjerte rummer. Lad os derfor med iver tale om Guds rige og om hans storslåede gerninger!

Den retfærdige er til gavn for sine omgivelser. „Den retfærdiges læber er hyrde for mange, men dårerne dør fordi de mangler et forstandigt hjerte.“ — Ordsprogene 10:21.

Hvordan er den retfærdige „hyrde for mange“? Det hebraiske ord der er brugt, indeholder tanken om ’at vogte, give føde’. (Ordsprogene 10:21, fodnote) Der er altså tale om både at lede og at give næring, ligesom en hyrde der vogter sine får. (1 Samuel 16:11; Salme 23:1-3; Højsangen 1:7) Den retfærdige fører eller leder andre ind på retfærdighedens vej, og hans ord nærer dem der lytter til ham. Som følge heraf får de et lykkeligere, mere tilfredsstillende, liv og vil måske endda opnå evigt liv.

Men hvad med dåren? Da han mangler et forstandigt hjerte, har han ikke noget godt motiv og bekymrer sig ikke om hvad hans liv fører til. Han gør det han har lyst til uden at tænke på konsekvenserne. Han må derfor bøde for sine handlinger. Mens den retfærdige er med til at holde andre i live, kan den der mangler et forstandigt hjerte, ikke engang holde sig selv i live!

Undgå en skamløs adfærd

Et menneskes personlighed giver sig ofte til kende i hvad vedkommende synes om og ikke synes om. Det gør kong Salomon opmærksom på idet han siger: „At handle skamløst er som morskab for tåben, men visdom er for en mand med dømmekraft.“ — Ordsprogene 10:23.

Nogle betragter blot skamløse handlinger som morskab, en leg, noget man gør „for sjov“. De mener ikke at man skal stå Gud til regnskab for sine handlinger, og forstår ikke at de gør noget forkert. (Romerne 14:12) De har en så bagvendt tankegang at de mener at Gud ikke ser deres urette handlinger. I realiteten  siger de: „Der er ingen Jehova.“ (Salme 14:1-3; Esajas 29:15, 16) Hvor tåbeligt!

Den der har dømmekraft, forstår derimod at skamløse handlinger ikke er „morskab“. Han ved at de mishager Gud og kan ødelægge et menneskes forhold til ham. De er tåbelige fordi de berøver et menneske dets selvrespekt, er ødelæggende for et ægteskab, fordærver både sind og legeme og er til skade for den åndelige sundhed. Det er tegn på visdom at undgå en skamløs adfærd og at opdyrke et så nært forhold til visdom som til en elsket søster. — Ordsprogene 7:4.

Byg på den rette grundvold

Salomon understreger værdien af at bygge sit liv på den rette grundvold idet han siger: „Det den ugudelige gruer for — det vil komme over ham, men det de retfærdige ønsker, skænkes dem. Som når et stormvejr farer forbi, sådan findes den ugudelige ikke mere, men den retfærdige er en varig grundvold.“ — Ordsprogene 10:24, 25.

Den ugudelige kan være årsag til andres gru, men i sidste ende vil det han selv gruer for, komme over ham. Da han ikke har bygget på de retfærdige princippers solide grundvold, er han som en ustabil bygning der styrter sammen i et stormvejr. Han giver efter under pres. Den retfærdige, derimod, er som den mand Jesus beskrev: „En klog mand som byggede sit hus på klippen.“ Jesus siger videre: „Og regnen strømmede ned og floderne kom og vindene blæste og kastede sig mod det hus, men det styrtede ikke sammen, for det var grundfæstet på klippen.“ (Mattæus 7:24, 25) Den der handler sådan, står fast — hans tanker og handlinger er grundlagt på guddommelige principper.

Før Salomon fortsætter med at beskrive kontrasten mellem de ugudelige og de retfærdige, fremsætter han en advarsel. Den er kortfattet, men derfor ikke mindre vigtig. Han siger: „Som eddike for tænderne og røg for øjnene, sådan er den dovne for dem der sender ham.“ (Ordsprogene 10:26) Eddike er ubehageligt for tænderne. Syren i eddiken giver en sur smag i munden og gør tænderne følsomme. Røg får øjnene til at svie og brænde. Sammenligningen skal vise at den der tager en doven mand i arbejde eller sender ham af sted i et ærinde, vil udsætte sig selv for ærgrelser og lide tab.

„Jehovas vej er en fæstning“

Israels konge fortsætter: „Frygt for Jehova lægger dage til, men de ugudeliges år afkortes. De retfærdiges forventning er fryd, men de ugudeliges håb går til grunde.“ — Ordsprogene 10:27, 28.

Den retfærdige lader sig lede af gudsfrygt og søger at behage Jehova i sine tanker, ord og handlinger. Gud har omsorg for ham og opfylder hans forventninger. Men den ugudelige lever et gudløst liv. Hans forhåbninger ser måske ud til at blive opfyldt, men det er kun midlertidigt, for hans dage bliver ofte afkortet, enten ved en voldshandling eller på grund af en sygdom som skyldes hans livsstil. Når han dør, brister alle hans forhåbninger. — Ordsprogene 11:7.

„Jehovas vej er en fæstning for den uangribelige, men undergang venter dem der øver ondt,“ siger Salomon. (Ordsprogene 10:29) Med Jehovas vej menes ikke den vej vi bør  vandre ad i vort liv, men den måde Gud handler på over for menneskene. Moses sagde: „Klippen, fuldkomment er hans værk, for alle hans veje er rette.“ (5 Mosebog 32:4) Guds veje, som er rette, betyder tryghed for de retfærdige og undergang for de ugudelige.

Jehova er virkelig en fæstning for sit folk! „Den retfærdige skal aldrig blive bragt til at vakle, men de ugudelige bliver ikke boende på jorden. Den retfærdiges mund bærer visdom som frugt, men den fordærvede tunge skæres af. Den retfærdiges læber véd hvad der vinder velvilje, men de ugudeliges mund er fordærvet.“ — Ordsprogene 10:30-32.

Det vil gå den retfærdige godt. Han bliver velsignet fordi han vandrer på retskaffenhedens sti. Ja, „Jehovas velsignelse — den gør rig, og han føjer ingen smerte til den.“ (Ordsprogene 10:22) Måtte vi da altid handle i overensstemmelse med de guddommelige principper. Måtte vi tøjle vore læber og bruge vor tunge til gavn for andre, idet vi forkynder de livgivende sandheder fra Guds ord og leder dem der vil, ind på retfærdighedens vej.

[Fodnote]

[Illustration på side 26]

Tungen kan være som „udsøgt sølv“