Du kan også få tro

Da Sarah Jayne var 19 år, fik hun konstateret kræft i underlivet. Efter at hun var opereret, syntes alt at være i orden, og hun så lyst på fremtiden. Da hun var 20, havde hun derfor ingen betænkeligheder ved at forlove sig og lægge planer for sit bryllup. Men samme år fik hun igen konstateret kræft og fik at vide at hun kun havde få uger tilbage at leve i. Sarah Jayne døde i juni 2000, lige inden hun fyldte 21.

DE DER besøgte Sarah Jayne mens hun lå syg på hospitalet, kunne ikke undgå at lægge mærke til at hun tillidsfuldt så fremtiden i møde og havde en urokkelig tro på Gud og hans ord, Bibelen. Selv om hun måtte affinde sig med den ulykke der havde ramt hende, troede hun fuldt og fast på at der ville finde en opstandelse sted, og at hun ville se alle sine venner igen. (Johannes 5:28, 29) „Vi ser hinanden i Guds nye verden,“ sagde hun.

Nogle kalder den form for tro et selvbedrag. „Hvad er troen på et liv efter døden,“ spørger Ludovic Kennedy, „andet end en tro for de usikre, på at der, når den sidste trompet lyder, også vil være kringler og krydderøl, ja endda kaviar og hornmusik til dem; at de i et frodigt Eden vil kunne glæde sig over at være sammen med dem der er døde før de selv, og andre som dør efter dem?“ Dertil må vi stille et modspørgsmål. Hvad er mest fornuftigt: at tro at dette liv er alt, og at vi må „se at få mest muligt ud af det,“ som Kennedy mener, eller: at tro på Gud og på hans løfte om en opstandelse? Sarah Jayne valgte det sidste. Hvordan fik hun en sådan tro?

 Du kan „søge Gud . . . og virkelig finde ham“

For at kunne tro på andre og have tillid til dem må man kende dem og vide hvordan de tænker og handler. Det har noget med sindet og hjertet at gøre. Det samme gør sig gældende når det drejer sig om at få sand tro på Gud. Man må nødvendigvis lære ham at kende, både hans egenskaber og hans personlighed, og finde ud af hvor sandfærdig og pålidelig han har vist sig at være i alt hvad han har sagt og gjort. — Salme 9:10; 145:1-21.

Nogle mener at det er umuligt. De siger at Gud er for langt borte, for umulig at fatte — hvis han overhovedet findes. „Hvis Gud er så virkelig som han synes at være, for kristne som Sarah Jayne,“ spørger de skeptisk, „hvorfor giver han sig så ikke til kende for os andre?“ Men er Gud da virkelig langt borte, og er det umuligt at lære ham at kende? I en tale til filosoffer og intellektuelle i Athen sagde Paulus at „den Gud som har frembragt verden og alt hvad der er i den“, også har frembragt alt hvad vi har brug for hvis vi skal ’søge Gud og virkelig finde ham’. Paulus tilføjede at Gud „ikke er langt borte fra en eneste af os“. — Apostelgerninger 17:24-27.

Hvordan kan man ’søge Gud og virkelig finde ham’? For eksempel ved slet og ret at betragte universet. Dette er for mange nok til at overbevise dem om at der findes en Skaber. * (Salme 19:1; Esajas 40:26; Apostelgerninger 14:16, 17) De giver Paulus ret når han siger: „[Guds] usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt.“ — Romerne 1:20; Salme 104:24.

Vi har brug for Bibelen

Skal man opbygge en sand tro på Skaberen, har man brug for noget andet han har tilvejebragt. Hvad er det? Bibelen, Guds inspirerede ord, hvori han har åbenbaret sin vilje og hensigt. (2 Timoteus 3:16, 17) „Men hvordan kan man overhovedet stole på Bibelen når man ser de forfærdelige ting som såkaldte kristne foretager sig?“ spørger du måske. Historien kan bekræfte at der inden for kristenheden har været meget hykleri, brutalitet og moralsk fordærv. Det skulle ikke være svært at se at kristenheden kun giver sig ud for at følge Bibelens principper. — Mattæus 15:8.

Selv Bibelen advarer om at mange som hævder at tilbede Gud, ligefrem vil „fornægte den herre som har købt dem“. „På grund af dem,“ siger apostelen Peter, „vil sandhedens vej blive spottet.“ (2 Peter 2:1, 2) Jesus Kristus sagde om disse at de „øver lovløshed“ og tydeligt kan kendes på deres onde handlinger. (Mattæus 7:15-23) Men at forkaste Guds ord på grund af kristenhedens omdømme ville være som at undlade at læse et brev fra en god ven blot fordi den der kom med det, havde et dårligt omdømme.

Uden Guds ord er det umuligt at få en stærk tro. Kun Bibelen forklarer os hvordan Jehova ser på tingene. Han lader os vide hvorfor han har tilladt lidelser og smerte, og fortæller os hvad han vil gøre ved det. (Salme 119:105; Romerne 15:4) Sarah Jayne havde fået tro på at Bibelen er Guds inspirerede ord. (1 Thessaloniker 2:13; 2 Peter 1:19-21) Hvordan? Ikke blot ved at hendes forældre havde undervist hende, men også ved selv ærligt at undersøge de vidnesbyrd der viser at Bibelen er en enestående bog, en åbenbaring fra Gud. (Romerne 12:2) Hun lagde for eksempel mærke til den stærke indflydelse Bibelen øver på dem der følger dens principper. Ved hjælp af publikationer som Bibelen — Guds ord eller menneskers? * undersøgte hun omhyggeligt de mange vidnesbyrd om at den er inspireret af Gud.

„Troen kommer af det man hører“

Det er dog ikke nok blot at eje en bibel — eller endog at tro at den er inspireret. „Troen  kommer af det man hører,“ skriver Paulus. (Romerne 10:17) Det er det at høre hvad Bibelen siger, der giver tro, ikke det at eje den. Man „hører“ hvad Gud siger, ved at læse og studere hans ord. Det kan selv unge gøre. Paulus skrev at Timoteus „fra den spæde barndom“ var blevet undervist i „de hellige skrifter“ af sin mor og mormor. Var det en form for hjernevask? Nej. Timoteus blev på ingen måde manipuleret eller ført bag lyset. Han ’blev overbevist’ om det han hørte og læste. — 2 Timoteus 1:5; 3:14, 15.

På samme måde blev Sarah Jayne overbevist. Ligesom indbyggerne i Berøa i det første århundrede „tog [hun] imod ordet [fra sine forældre og andre lærere] med den største iver“. Som barn troede hun naturligvis på det hendes forældre lærte hende. Efterhånden som hun voksede op, accepterede hun ikke bare blindt eller passivt alt hvad hun lærte. Hun „undersøgte daglig Skrifterne om disse ting forholdt sig således“. — Apostelgerninger 17:11.

Du kan få sand tro

Du kan også få tro — en tro som den apostelen Paulus beskrev i sit brev til de kristne hebræere. En sådan tro er, sagde han „den sikre forventning om ting der håbes på, det klare bevis på virkeligheder som ikke ses“. (Hebræerne 11:1) Hvis du har en sådan tro, kan du være fuldstændig sikker på at dine forhåbninger og forventninger, blandt andet Guds løfte om en opstandelse, vil blive til virkelighed. Du vil være overbevist om at håbet er grundlagt på sikre garantier, ikke på ønsketænkning. Du vil vide at Jehova aldrig har svigtet med hensyn til at holde sine løfter. (Josua 21:45; 23:14; Esajas 55:10, 11; Hebræerne 6:18) Guds lovede nye verden vil være så virkelig for dig som var den her allerede. (2 Peter 3:13) Og du vil med troens øjne klart kunne se at Jehova Gud, Jesus Kristus og Guds rige virkelig findes og ikke er et selvbedrag.

Du er ikke overladt til dig selv i dine bestræbelser for at få tro. Ud over at have gjort sit ord frit tilgængeligt har Jehova også sørget for at der findes en verdensomspændende kristen menighed hvis formål er at hjælpe oprigtige mennesker til at få tro på Gud. (Johannes 17:20; Romerne 10:14, 15) Tag imod al  den hjælp Jehova yder gennem sin organisation. (Apostelgerninger 8:30, 31) Og da tro er en frugt af Guds hellige ånd, er det vigtigt at du beder om at denne ånd må hjælpe dig til at få tro. — Galaterne 5:22.

Lad dig ikke afskrække af skeptikere som håner enhver der tror på Gud og hans ord. (1 Korinther 1:18-21; 2 Peter 3:3, 4) Troen er af afgørende betydning når det gælder udholdenhed under prøvelser. (Efeserne 6:16) Det erfarede Sarah Jayne. Hun opmuntrede altid dem der besøgte hende på hospitalet, til at få en stærk tro. „Gør sandheden til din personlige overbevisning,“ sagde hun. „Studer Guds ord. Hold dig nær til Guds organisation. Hav et godt bønsforhold. Vær altid aktiv i tjenesten for Jehova.“ — Jakob 2:17, 26.

En af sygeplejerskerne lagde mærke til hendes tro på Gud og på opstandelsen og sagde: „Det er altså virkelig noget du tror på!“ Da hun blev spurgt om hvad der havde givet hende et så lyst syn på fremtiden, selv under sygdom, svarede hun: „Det har min tro på Jehova. Han er min ven, og jeg elsker ham højt.“

[Fodnoter]

[Illustration på side 6]

Timoteus blev „fra den spæde barndom“ undervist i „de hellige skrifter“ af sin mor og mormor

[Illustration på side 6]

Indbyggerne i Berøa blev rost fordi de daglig undersøgte Skrifterne

[Kildeangivelse]

Fra „Skabelsens Fotodrama,“ 1914

[Illustration på side 7]

For at få tro er det ikke nok at have en bibel; man må også høre og give agt på det den siger

[Illustration på side 7]

„Vi ser hinanden i Guds nye verden“