Kom nær til Gud

„Tag din søn!“

2 KONGEBOG 4:8-37

AT MISTE et barn er noget af det mest smertefulde et menneske kan opleve. Jehova Gud har magt til at råde bod på et sådant tab. Vi ved at det er sandt fordi han gav nogle få mænd på Bibelens tid kraft til at oprejse døde. I ét tilfælde oprejste profeten Elisa en lille dreng; det kan vi læse om i Anden Kongebog 4:8-37.

Historien tager sin begyndelse i byen Sjunem. En ufrugtbar kvinde og hendes mand har vist Elisa venlighed ved jævnlig at give ham mad og husly. En dag siger den taknemmelige profet til kvinden: „Ved denne fastsatte tid til næste år har du en søn i din favn.“ Endelig oprinder den dag hun troede aldrig ville komme, og ganske som Elisa har sagt, holder hun et drengebarn i sine arme. Sørgeligt nok er hendes glæde kortvarig. Nogle få år senere får drengen en voldsom hovedpine mens han er ude på en mark, og bliver båret hjem, hvor han dør „på [sin mors] knæ“. (Vers 16, 19, 20) Den efterladte mor løfter det lille legeme op og lægger det på den løjbænk der så ofte har tjent som profetens seng.

Uden tøven og med sin mands samtykke tager hun af sted på en cirka 30 kilometer lang rejse til Karmels Bjerg for at tale med Elisa. Da hun finder ham, begynder hun ikke at jamre eller græde eller på anden måde give udtryk for sin dybe sorg. Kan grunden være den at hun har hørt at Elias, Elisas forgænger, havde oprejst en enkes søn? (1 Kongebog 17:17-23) Har sjunemkvinden tro på at Elisa kan gøre det samme for hendes lille søn? Hvad grunden end har været, nægter hun at rejse hjem førend Elisa indvilliger i at tage med hende.

Tilbage i Sjunem går Elisa alene ind i det velkendte værelse og ser det livløse legeme ’på sin løjbænk’. (Vers 32) Profeten henvender sig til Jehova i en formentlig meget indtrængende bøn. Og „barnets legeme [bliver] da varmt“ mens Elisa holder om det. Barnets hjerte, der var gået i stå, slår nu igen. Elisa kalder på moderen og siger noget der vender hendes store kval til overstrømmende glæde: „Tag din søn!“ — Vers 34, 36.

Beretningen om sjunemkvindens søn der bliver oprejst, giver håb og trøst. Jehova forstår den smerte forældre føler når de har mistet et barn i døden. Og han længes efter at råde bod på et sådant tab. (Job 14:14, 15) De opstandelsesmirakler der blev udført af Elisa og andre på Bibelens tid, er et eksempel på hvad Jehova vil gøre i langt større omfang i den kommende retfærdige nye verden. *

Bibelens løfte om en opstandelse fjerner ikke den smerte man føler når man mister en man holder af. En troende kristen mand der har mistet sit eneste barn, har sagt: „Min smerte vil først forsvinde fuldstændigt når jeg kan holde om min søn igen.“ Forestil dig at blive genforenet med dine kære som du har mistet i døden! Bare tanken om at kunne holde om dem igen kan gøre smerten lettere at bære. Får du ikke lyst til at lære mere om den Gud der giver os dette vidunderlige håb?

[Fodnote]