Gå direkte til indholdet

Stævne på tagalog i Rom – “En stor familiesammenkomst!”

Stævne på tagalog i Rom – “En stor familiesammenkomst!”

Over 10.000 kilometer fra Filippinerne – der er hjemland for folk der taler tagalog – var tusinder af tagalogtalende Jehovas Vidner samlet i Rom ved et unikt stævne der blev holdt fra den 24. til den 26. juli 2015.

Man anslår at der nu bor mere end 850.000 filippinere i Europa. Som følge heraf er der nu cirka 60 menigheder og mindre grupper af Jehovas Vidner i Europa der holder møder på tagalog og forkynder for filippinere i deres lokalområde.

Ved stævnet i Rom mødtes alle disse menigheder og grupper imidlertid for første gang til et tre-dages stævne på deres eget sprog. De 3.239 tilstedeværende var meget begejstrede for at bror Mark Sanderson, et medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd der tidligere har tjent i Filippinerne, holdt det sidste foredrag hver dag.

‘Det gik lige til hjertet’

Hvilken forskel gør det om man overværer et stævne på sit modersmål eller på et andet sprog? “Jeg forstår kun lidt engelsk,” siger Eva, der er alenemor, “men takket være stævnet på tagalog gik Bibelens lære lige til hjertet.” Hun ville gerne spare penge op til rejsen, fra hendes hjem i Spanien til Italien, så hun og hendes to børn besluttede at de ikke ville gå ud at spise en gang om ugen, som de plejede, men kun en gang om måneden. “Det var det hele værd,” siger Eva, “for ved dette stævne forstod jeg det hele.”

Jasmin, der bor i Tyskland, bad om fri fra sit arbejde for at kunne overvære stævnet. “Men lige før jeg skulle rejse,” fortæller hun, “fik jeg besked på at jeg ikke kunne få fri fordi der var noget arbejde der skulle gøres. Jeg forholdt mig rolig, bad til Jehova og henvendte mig til min chef. Det lykkedes os at lave lidt om på arbejdsplanen så jeg kunne overvære stævnet. Det var fantastisk at få mulighed for at være sammen med andre filippinske brødre og søstre fra hele Europa.”

Naturligvis er der mange filippinere i Europa som ikke bare savner deres hjemland, men også deres venner der er emigreret til andre dele af Europa. Stævnet hjalp mange af disse venner til at mødes igen, men denne gang som åndelige brødre og søstre. (Mattæus 12:48-50) Fabrice siger: “At mødes med dem jeg kender, har fyldt mit hjerte med glæde.” Ved slutningen af stævnet blev en søster ved med at sige: “Det har været en stor familiesammenkomst!”