Bob kørte omkring 100 kilometer i timen på en kold og blæsende dag i Alberta, Canada, da det venstre baghjul på hans bil pludselig punkterede. Til at begynde med var Bob ikke klar over hvad der var sket, så han besluttede at fortsætte de sidste fem kilometer han havde hjem.

 Bob skrev senere et brev til Jehovas Vidner og sendte det til den lokale rigssal. Her forklarede han hvad der videre skete: “Fem unge mennesker i en bil kørte op på siden af mig og rullede vinduet ned,” skrev han. “De sagde til mig at mit baghjul var punkteret. Vi holdt ind til siden, og de tilbød at skifte hjulet for mig. Jeg var ikke sikker på om jeg overhovedet havde et reservehjul eller en donkraft. Mens jeg sad i vejkanten i min kørestol, kravlede de ind under bilen, fandt reservehjulet og donkraften og gik i gang med at skifte hjulet. Det var isnende koldt, og sneen blæste om ørerne på os. Og til trods for at de havde deres pæne tøj på, hjalp de mig så jeg kunne komme hjem. Jeg kunne ikke have klaret det selv.”

 “Tak til de fem unge Jehovas Vidner der hjalp mig. De var i området fordi de skulle ud at forkynde deres budskab for folk. Man må virkelig sige at de unge mennesker lever efter det de lærer andre. De sparede mig for utroligt mange problemer, og det er jeg meget taknemmelig for. Hvem kunne have vidst at der ville være sådan nogle søde, unge engle på landevejen den dag?”