Skip to content

Skip to table of contents

Ngmekerang a Omolengeseu el Melisiich er a Kltarreng er a Ongdibel?

Ngmekerang a Omolengeseu el Melisiich er a Kltarreng er a Ongdibel?

“A rokui el klekedellel ngii el chelechad a longedereder e ng mo uldeod er a ikel meral olsechelel, e ng locha omechoel er ngii el rokui me ng obech el mo churrengelii ngiil chelechad.”​—EFE. 4:16.

CHELITAKL: 53, 16

1. Ngera el blekeradel a ulebeketakl er a urerel a Dios er a uchelel el mei er chelechang?

 A JEHOVAH me a Jesus a dirk melemolem el oba kltarreng er a uchelel a rokui el tekoi el me lmuut er chelechang. Ngmilebii a Jesus el uleakuchei er a rokui el blebelel. E a Jesus a mlo obengkel el oureor “el di ua chad er omelib el blai.” (Osi. 8:30) Me a remesiungel a Jehovah a dirrek el dmak el ngar er a kltarreng e oureor el meruul a ngerachel el mla moterekokl er tir, el di ua Noah me a telungalek er ngii el dilak el meleketek er a arhe. E a uriul e a rechad er a Israel a mlo dmak el meleketek er a chedaol Tento, e merrakl er ngii, e melukl er ngii el kuk mo er a ta er a basio. Ngar er a templo e te dirrek el dilak el outumetum e mengitakl a klebokel el chelitakl el oldanges er a Jehovah. Me a rechedal a Jehovah a mle sebechir el remuul aika el tekoi e le tir el uleba kltarreng er a delongelir.​—Gen. 6:14-16, 22; Ule. 4:4-32; 1 Kr. 25:1-8.

2. (a) Ngera utebengall el tekoi el kirel a blekerdelir a Rekristiano er a irechar? (b) Ngera el ker a bo dosaod?

2 A Rekristiano er a irechar a dirrek el uleba kltarreng e dmak el mesiou. Me a apostol el Paulus a milsaod el kmo, alta e ngmle kakerous a duch er tir me a ngerechelir, engdi te uleba kltarreng e meruul a urerir. Me te rokui el uleltirakl er a Mengeteklir el Jesus Kristus. Me a Paulus a ulemekesiu er tir el ua ta el chelechad el kakerous a klekedellel, engdi ngdmak el oureor el ua ta el chad. (Monguiu er a 1 Korinth 12:4-6, 12.) E kid er chelechang a kuk mekerang? Kede mekerang e mo kaingeseu el omerk er a klumech, e dirrek el mo oba kltarreng er a chelsel a ongdibel me a telungalek er kid?

KAINGESEU EL OMERK ER A KLUMECH

3. Ngera el ues a lilsang a apostol el Johanes?

3 Sel taem er a rekot el Kristiano, e a apostol el Johanes a milsa ues el kirir a reteuid el anghel el outrombetang. Me sera loutrombetang ngike el ongeim el anghel e a Johanes a “milsa btuch el rirebet er a chutem.” E tia el “btuch” a uleba kiis, e kilisii a chesmerel a diak a btil el deliobech. Me a kot e ngtilobed a chetechat, e a betok el chebud a ulekiuellel a chetechat el me tuobed. E aikang a bai dimlak lolemall a dellomel me a kerrekar, e ngbai mlo oldechelakl er “tirkel chad el dimlak olengchelel a Dios er a medal a bderrir.” (Och. 9:1-4) A Johanes a mle medengei el kmo aika el chebud a sebechel el mo klou a telemellel, el ua lurruul er ngii er a beluu er a Ekipten er sel taem er a Moses. (Exo. 10:12-15) Me tia el ues el lilsang a Johanes a omtechei er a rengellitel el Kristiano, el tir a melemolem el omerk er a mesisiich el klumech el omeketakl er a chelebeldil a klsuul el klechelid. E a rebetok el oba omelatk el mo kiei er tia el chutem a mla mo teloi er tir. Me te dmak el rokui el kaingeseu el omerk er a klumech. Me tia el urerir a mla ngosuterir a rebetok me te tuobed er a klsuul el klechelid me ngdikea lechederedall er a klisichel a Satan.

4. Ngera el klou el ureor a lechelebangel er ngii a rechedal a Jehovah er chelechang, e mekerang e mo sebechir el churrengelii?

4 Me kid a ngar er ngii a ngerecheled el kired el omerk er a ungil chais el mo er a rechad el rokui er a uchei er a lemei a ulebongel, e tiang a kmal klou el ureor! (Mt. 24:14; 28:19, 20) Me ngkired el merkii a klumech el mo er tirke el rokui el ‘meched a rengrir’ me “le nguu a ralm er a klengar.” (Och. 22:17) Engdi tia el ureor a sebechel el meketmokl a lsekum kede rokui el kongei el kaingeseu el churrengelii ngii el ureor.​—Efe. 4:16.

5, 6. Ngmekerang e obeketakl a kltarreng er kid el dmak el omerk er a klumech?

5 Me a lsekum ngsoad el mo mengedecheduch er a rebetok el chad, e ngkmal kirel el mo ungil el kltmokl a tekoi el kirel a urered er a berkel a klumech. E a ulekrael el dengai er a ongdibel er kid a ngosukid el mo rullii a ungil el ureor. Me sel bo demerek el oumiting el kirel a odingel, e kede mo omerk er a klumech el kirel a Renged el mo er a rechad, e dirrek el mesterir a babier el mesaod er a Biblia. Me kede mla remous a betok el miliol er aika el babier el meliuekl er a beluulechad. E a lebebil er a taem e ngmo er ngii a ileakl el omerusel a babier. Me sel doruul aika el ureor e kede teloi er a rebetok el miliol el omerk er a osisiu el klumech er a beluulechad. Kede dirrek el teloi er a rechanghel el tir a olengeseu er a rechedal a Dios el omerk er tia el ungil chais.​—Och. 14:6.

6 Kede kmal semeriar el menguiu a chisel a urered er a berkel a klumech el ngar er aike el Yearbook er kid. Ka di molatk er a kltarreng el dobang el meliuekl er a beluulechad sel dedak el mengemedaol er a rechad el mei er aike el meklou el ongdibel er kid. Me ngar isei e kede dmak el orrenges a osisiu el cheldecheduch. Ngmo er ngii a drama, me a demonstration me a dirrek el cheldecheduch el melisiich er kid el mo msang a Jehovah aike el kot el ungil er kid. Kede dirrek el dmak el rokui el rudam me a rudos el mo mengedaol er a Chedaol Belsoil er a bek el rak. (1 Ko. 11:23-26) Ngar er sel ngeltel a sils er a Nisan 14, e kede mereng a sulel a Jehovah el kirel a tekoi el loruul el kired, e dirrek el mo ochotii a blekongesenges er kid el mo er a Jesus. Me ngar er aike el sandei er a uchei er a Chedaol Belsoil, e kede dmak el rokui el mengemedaol er a rebetok el chad el me teloi er kid er tia el kmal ileakl el tekoi el mo er ngii.

7. Ngera sebechel el meketmokl e le kid el ta rengud e dmak el oureor?

7 A chimo el chebud a diak a ngera el letemellii. Me a lsekum ngdi kid el tang el omerk er a klumech, e ngkmal diak el sebeched el merkii el mo er a rokui el chad. Me nguaisei, engdi kid el dmak el oureor a uchul me ngsebeched el ouchais er a rebetok el miliol el kirel a Jehovah, e dirrek el ngosuterir a rebebil el mo oldanges er Ngii e kobkellii a ngklel.

NGAR ER A KLTARRENG ER A CHELSEL A ONGDIBEL

8, 9. (a) Ngera el okesiu a luluusbech er ngii a Paulus el melisiich er a kltarreng er a ongdibel? (b) Kede mekerang e mo oba kltarreng er a ongdibel?

8 A Paulus a milsaod el mo er a rechad er a Efesus el kirel a rolel e ngsebechel a ongdibel el melemolem el ungil el kltmokl a tekoi er a chelsel er a ledu el kmo, a rokui el ongdibel a kirel ‘el mukeroul el mo ultebechel er a bek el blekeradel.’ (Monguiu er a Efesus 4:15, 16.) Me a Paulus a uluusbech er a bedengel a chad el mesaod el kmo a derta el Kristiano a sebechir el olengeseu el melisiich er a kltarreng er a ongdibel, me bo el sebechir el rokui el dmak el olengesenges er a Jesus el ngike el bdelul a ongdibel. Me ngmilsaod el kmo a rokui el klekedellel a bedengel a chad a dmak el oureor “me ng obech el mo churrengelii ngiil chelechad.” Me ngera kirel a derta er kid el meruul, alta e kede ngeasek me a lechub e kede mechudelang, me a lechub e kede smecher?

9 A Jesus a mla melutk er a remechuodel el mo omekrael er a ongdibel, me ngsoal a bo dolecholt a omengull el mo er tir e dolengesenges a ulekrael el lomeskid. (Heb. 13:7, 17) E tiang a diak lebeot el tekoi, engdi ngsebeched el olengit er a Jehovah me ngolengeseu er kid. A chedaol reng er Ngii a sebechel el ngosukid el mo kongei el olengesenges a ngii di el ulekrael el lomeskid a remechuodel. Molatk el kmo ngsebechel el mo klou a ngelsuim el mo er a ongdibel a lsekum ke mo oba klengariourreng e dirrek el kongei el oureor el obengterir a remechuodel. Me a ongdibel er kid a mo er ngii a kltarreng er a chelsel, e a bltkil a rengud el mo er a rudam er kid a mengal mo mesisiich.

10. Te mekerang a remesiou er a ongdibel e olengeseu el melisiich er a kltarreng er a ongdibel? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

10 A remesiou er a ongdibel a dirrek el olengeseu el melisiich er a kltarreng. Te blak a rengrir el olengeseu er a remechuodel, me kede mereng a sulir el kirel a meringel el urerir. Te kerekikl me ngmelemolem el ngar er ngii a babier el dousbech el oldingel a obliil, e dirrek el outkeu er a rechad el mei er a miting er kid. Te dirrek el olengeseu el meruul aike el mla mo kirel el utechioll er a Blil a Ongdibel e mengetmokl er ngii. Me sel dekengei el olengesenges er tirka el odam, e ngmo er ngii a kltarreng er a delongeled e kede dmak el mesiou er a Jehovah el ungil el kltmokl a rokui el tekoi el doruul.​—Momekesiu er a Rellir 6:3-6.

11. Te mekerang a remekekerei el chad e olengeseu el melisiich er a kltarreng?

11 A rebebil el mechuodel a mla mo betok el rak el leblak a rengrir el mesiou er a ongdibel. Me tir el mechudelang a uchul me nglocha dikea el sebechir el meruul a tekoi el ua ngar er a mong. Seikid a uchul me a remekekerei el odam a sebechir el kuk olengeseu. Me a lsekum te mo ungil el mosisechakl e ngmo sebechir el meruul a meklou el ngerachel er a ongdibel. E a lolemolem el blak a rengrir el mesiou e ngmo sebechir el mo mesiou el mechuodel er a ngar medad el klebesei. (1 Ti. 3:1, 10) Te ngar er ngii a remekekerei el chad el mla olengeriakl er a omesiungir. Me chelechang e te mesiou el odam el oldingel a ongdibel e dirrek el olengeseu er a rudam me a rudos er a chelsel a betok el ongdibel. Me kede kmal mereng a sulir a rebetok el mekekerei el chad el kongei el tonget a klengar er tir el mo mesiou a ongdibel.​—Monguiu er a Psalm 110:3; Olisechakl 12:1.

DMAK EL NGAR ER A KLTARRENG EL TELUNGALEK

12, 13. Ngera sebechel el lmuut el smisichii a kltarreng er a telungalek?

12 Kede mekerang e mo dmak el telungalek el ngar er a kltarreng? A temel a omengull el telungalek er a bek el sandei a sebechel el ngosukid. A bltikerreng er a delongelir a retelungalek a lmuut el mukeroul sel ledak el mesuub el kirel a Jehovah. Ngar er aikaikid el taem e ngsebechir el kutmokl a cheldechedecherir sel lebo loldingel me te mo ungil el kltmokl. Me sel ledak el mesaod er a klemerang e lomes er a derta er tir el betik a rengrir er a Jehovah e sorir el oldeu er a rengul, e ngmengal okesengii a deleuill er tir el rokui.

A temel a omengull el telungalek a melisiich er a kltarreng er a telungalek (Momes er a parakurab 12, 15)

13 Te mekerang a rebechiil el chad e sebechir el kaiuerenges? Sel lebetik a rengrir er a Jehovah e ledak el mesiou er ngii, e ngmo er ngii a kltarreng er a delongelir me a chebechiielir a lmuut el mo ungil. Ngdirrek el kirir el kaiuecholt a bltikerreng er a delongelir el ua Abraham me a Sara, me a Isak me a Rebeka, me a Elkana me a Hana. (Gen. 26:8; 1 Sa. 1:5, 8; 1 Pe. 3:5, 6) Me sel loruul el uaisei, e ngmo er ngii a kltarreng er a delongelir me tir a lmuut el mo kmeed er a Jehovah.​—Monguiu er a Olisechakl 4:12.

14. Ngera sebechem el meruul el smisichii a chebechiielem alta e a bechim a diak losiou er a Jehovah?

14 A Biblia a kmal bleketakl el smodii el kmo, ngdiak el kired el mo bechil a chad el diak losiou er a Jehovah. (2 Ko. 6:14) Me nguaisei, engdi te ngar er ngii a rudam me a rudos el becherir a diak el Sioning er a Jehovah. A rebebil a mlo bechiil er a uchei er a bo lodengelii a klemerang, e a rebecherir a dimlak lebo el Sioning er a uriul. E a rebebil a mlo becherir a remesiungel a Jehovah engdi uriul e ngmlo diak losiou er a Jehovah. Me ngar er chouaika el blekeradel e tirke el Kristiano a kirir el mo er a tkurrebab el sebechir el omekerreu er a chebechiielir el okiu sel loltirakl a ulekrael er a Biblia. E tiang a kmal diak lebeot el tekoi. A Mary me a bechil er a David a dilak el mesiou er a Jehovah, e a uriul e a David a mlo diak lebo er a miting. Engdi a Mary a di millemolem el ungil el bechiil el redil e olecholt a ungil el blekeradel. Ngdirrek el ullisechakl er tirke el 6 el ngelekir el kirel a Jehovah me te millemolem el ngar er a miting me a dirrek el meklou el ongdibel. Me a betok el rak er a uriul e a rengelekir a mlo meklou e mlo diak el kiei el obengterir, engdi a Mary a millemolem el mesiou er a Jehovah alta ngliluut el mo meringel a blekeradel. Engdi a uriul e a David a ulemuchel el menguiu aike el babier el lomechei er a blai a Mary. E a cherengel a taem e ngliluut el mo omais el mo er a miting. Me a elolem a rekil el ngelekel a ngelekel a blechoel el omechei er a ta er a kingall er bita er ngii el kingellel a David. E a lsekum ngmo diak lemei er a miting e ngii el ngalek a dmu er ngii el kmo, “Ak milengiil er kau el mei er a miting.” Me a uriul er a 25 el rak e a David a liluut el mo er a Jehovah, me chelechang e ngmla lmuut el mo dmak ngii me a bechil el mesiou er a Jehovah.

15. Te mekerang a remeklou el chad el bechiil e ngosuterir a rebechiil el mekekerei el chad?

15 A Satan a oldechelakl a telungalek er chelechang. Tiaikid a ta er a uchul me a rebechiil el mesiou er a Jehovah a kirir el mo kaiuerenges. Me ngdiak el belkul a kmo ngmla mo betok el rak el bechiil, e ngbai klou a ultutelel el molatk el kmo ngera el tekoi a kulekoi me a lechub ak meruul el mo melisiich er a chebechiielek. Me kemiu el meklou el chad el bechiil a sebechiu el mo ungil el kerebai el kirir a rebechiil el mekekerei el chad. Nglocha sebechem el mengemedaol er tir el mo teloi er kemiu el meruul er a omengull el telungalek. Seikid e ngmo er ngii a techellir el mesang el kmo ngklou a ultutelel el kirir a rebechiil el kaiuecholt a bltikerreng er a delongelir e mo oba kltarreng, el diak lultuil er a ildisel a rak el lebechiil.​—Tit. 2:3-7.

“BO DENGASECH ER A BUKL ER A RUBAK”

16, 17. A rengar er a kltarreng el chedal a Dios te omes el beduluchei el kirel a ngerang?

16 A rechad er a Israel a uleba kltarreng el meruul aike el chedaol sils er tir er a beluu er a Jerusalem. Me te dilak el mengetmokl a rokui el tekoi el kirel a kemanget el omerollir el mong. Te dilak el merael e kaingeseu er a delongelir. E sel lebo er a templo e te dmak el oldanges e mengull er a Jehovah. (Lk. 2:41-44) Me kid er chelechang, sel dongetmokl er kid el kirel a klengar er a beches el beluulechad, e ngkmal kired el mo oba kltarreng e meruul aike el sebeched el kaingeseu er a delongeled. Me ngsebechem el lmatk a lmuut el bebil er a tekoi el sebechem el remuul er chelechang?

17 A rechad er tia el beluulechad a di ketouch a uldesuir e dirrek el kaudechelakl el kirel a betok el tekoi. Engdi kid a mera el oba omereng el saul e le Jehovah a mla ngosukid el mo er ngii a budech er a delongeled, e dirrek el mo medengelii a klemerang! A rechedal el meliuekl er a beluulechad a mengull er ngii el oltirakl er sel soal. E chelecha el taem er a ulebongel e tirka el chedal a mla lmuut el mo mesisiich a kltarreng er a delongelir. Me ngdi ua ulochel a Isaia me a Mika el kmo te dmak el mo ‘ngmasech er a bukl er a RUBAK.’ (Isa. 2:2-4; monguiu er a Mika 4:2-4.) Me ngkmal mo dmeu a rengud er sel taem el rechad el rokui a dmak el ta rengrir e kaingeseu er a delongelir el mengull er a Jehovah!