“I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var en gud.” – Johannes 1:1, Ny Verden-Oversættelsen.

 “I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.” – Johannes 1:1, den danske autoriserede oversættelse.

 Verset afslører nogle detaljer om Jesus Kristus’ liv før han kom til jorden som et menneske. (Johannes 1:14-17) I vers 14 bliver “Ordet” (eller “Logos”, græsk: ho logos) brugt som en titel. Titlen “Ordet” ser ud til at beskrive den opgave Jesus har med at kommunikere Guds bud og anvisninger videre til andre. Jesus gjorde hele tiden Guds ord kendt, både under sin tjeneste her på jorden og efter at han var vendt tilbage til himlen. – Johannes 7:16; Åbenbaringen 1:1.

 “Begyndelsen” henviser til det tidspunkt hvor Gud begyndte at skabe og frembragte Ordet. Derefter samarbejdede Gud med Ordet mens han skabte alle andre ting. (Johannes 1:2, 3) Bibelen siger at Jesus er “den førstefødte af alle skabninger”, og tilføjer at “ved hjælp af ham blev alle andre ting i himlen og på jorden skabt”. – Kolossenserne 1:15, 16.

 Udtrykket “Ordet var en gud” beskriver den guddommelige natur og de gudlignende egenskaber Jesus havde før han kom til jorden. Han kan beskrives på denne måde på grund af hans rolle som Guds talsmand og den unikke stilling han har som Guds førstefødte Søn, gennem hvem Gud har skabt alle andre ting.

 Den bog i Bibelen der kaldes Johannes, er en beretning om Jesus’ liv og tjeneste på jorden. De indledende vers i det første kapitel afslører noget om Jesus’ tilværelse før han blev menneske, det unikke forhold han har til Gud, og den unikke rolle han har i forbindelse med Guds relation til mennesker. (Johannes 1:1-18) De oplysninger hjælper os til bedre at forstå de ting Jesus sagde og gjorde under sin tjeneste på jorden. – Johannes 3:16; 6:38; 12:49, 50; 14:28; 17:5.

 Forkert opfattelse: Hvis man kalder Ordet “en gud”, fremmer man tanken om polyteisme, tilbedelsen af mange guder.

 Faktum: Det græske ord for “Gud” eller “gud” (theos) bliver ofte anvendt på samme måde som de hebraiske ord el og elohim, der bruges i det der kaldes Det Gamle Testamente. Man mener de to hebraiske ord har den grundlæggende betydning “Den Mægtige; Den Stærke”, og de bliver brugt både om Den Almægtige Gud, andre guder og endda mennesker. (Salme 82:6; Johannes 10:34) Ordet er den som Gud har skabt alle andre ting igennem, så han kan med rette beskrives som en der er mægtig. (Johannes 1:3) Når Ordet beskrives som “en gud”, stemmer det med profetien i Esajas 9:6, hvor det blev forudsagt at Guds udvalgte, Messias eller Kristus, ville blive kaldt “Vældig Gud” (hebraisk: el gibbohr), men ikke “Gud den Almægtige” eller “Den Almægtige Gud” (el shaddai, som i 1. Mosebog 17:1; 35:11; 2. Mosebog 6:3; Ezekiel 10:5).

 Bibelen støtter ikke læren om polyteisme. Jesus Kristus sagde: “Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er kun ham du må udføre hellig tjeneste for.” (Matthæus 4:10) Bibelen siger: “Der er selvfølgelig såkaldte guder, både i himlen og på jorden, ja, der er mange “guder” og mange “herrer”. Men for os er der kun én Gud, Faren, der har skabt alle ting, og vi lever for ham. Og der er én Herre, Jesus Kristus, som Gud brugte til at skabe alle andre ting, og vi lever gennem ham.” – 1. Korinther 8:5, 6.