Ifølge Johannes 12:1-50

12  Seks dage før påske kom Jesus til Betania,+ hvor Lazarus+ var, ham Jesus havde oprejst fra de døde. 2  Der tilberedte man så et aftensmåltid til ham, og Martha serverede.+ En af dem der spiste* sammen med ham, var Lazarus. 3  Maria tog et pund meget kostbar parfumeret olie, ægte nardus, og hældte den ud over Jesus’ fødder og tørrede dem med sit hår.+ Huset blev fyldt med duften af den parfumerede olie.+ 4  Men Judas Iskariot,+ en af hans disciple, som snart ville forråde ham, sagde: 5  “Hvorfor er den parfumerede olie ikke blevet solgt for 300 denarer og givet til de fattige?” 6  Det sagde han ikke fordi han bekymrede sig om de fattige, men fordi han var en tyv og havde pengekassen og plejede at stjæle de penge der blev lagt i den. 7  Så sagde Jesus: “Lad hende være så hun kan følge denne skik som forberedelse til den dag hvor jeg skal begraves.+ 8  De fattige har I jo altid hos jer,+ men I vil ikke altid have mig hos jer.”+ 9  I mellemtiden fik mange af jøderne at vide at Jesus var der, og de kom ikke kun på grund af ham men også for at se Lazarus, som han havde oprejst fra de døde.+ 10  De øverste præster lagde nu planer om også at dræbe Lazarus,+ 11  for det var på grund af ham at mange af jøderne gik derud og fik tro på Jesus.+ 12  Næste dag hørte de mange mennesker der var kommet til højtiden, at Jesus var på vej til Jerusalem. 13  De tog palmegrene og gik ud for at møde ham,+ og de begyndte at råbe: “Frels ham, beder vi! Velsignet er den der kommer i Jehovas navn,+ ja, Israels Konge!”+ 14  Jesus fandt et ungt æsel og satte sig på det,+ sådan som der står skrevet: 15  “Vær ikke bange, Zions datter. Se! Din konge kommer, siddende på et æselføl.”+ 16  Til at begynde med forstod hans disciple det ikke,+ men da Jesus var blevet ophøjet,+ huskede de at det man havde gjort ved ham, var præcis det der stod skrevet om ham.+ 17  De mange mennesker der havde været sammen med ham da han kaldte Lazarus ud af graven+ og oprejste ham fra de døde, blev ved med at fortælle andre om det.+ 18  Derfor gik folkemængden ham i møde, for de havde hørt at han havde udført det mirakel.* 19  Farisæerne sagde til hinanden: “I kan se at det ikke nytter noget. Hele verden løber jo efter ham.”+ 20  Blandt dem der var kommet for at tilbede ved højtiden, var der nogle grækere. 21  De kom hen til Filip,+ som var fra Betsajda i Galilæa, og sagde til ham: “Herre, vi vil gerne se Jesus.” 22  Filip kom og fortalte det til Andreas.+ Og Andreas og Filip kom og fortalte det til Jesus. 23  Men Jesus svarede dem: “Tiden er kommet hvor Menneskesønnen skal ophøjes.+ 24  Jeg siger jer som sandt er: Hvis ikke hvedekernen kommer i jorden og dør, bliver der ved med kun at være én kerne, men hvis den dør,+ bærer den meget frugt. 25  Den der elsker sit liv, mister* det, men den der er villig til at miste sit liv*+ i denne verden, vil bevare det og få evigt liv.+ 26  Hvis nogen vil tjene mig, så lad ham følge mig, og der hvor jeg er, vil min tjener også være.+ Hvis nogen vil tjene mig, vil Faren ære ham. 27  Nu er jeg dybt foruroliget,+ og hvad skal jeg sige? Far, red mig ud af denne time.+ Dog, det er derfor jeg er kommet til denne time. 28  Far, ophøj dit navn.” Så lød der en stemme+ fra himlen: “Jeg har ophøjet det og vil ophøje det igen.”+ 29  Folkemængden der stod der, hørte det og sagde at det havde tordnet. Andre sagde: “En engel har talt til ham.” 30  Jesus sagde: “Den stemme lød ikke for min skyld, men for jeres skyld.+ 31  Nu bliver denne verden dømt. Nu vil denne verdens hersker+ blive kastet ud.+ 32  Men når jeg bliver hævet op fra jorden,+ vil jeg drage alle slags mennesker til mig.”+ 33  Det sagde han i virkeligheden for at beskrive hvordan han skulle dø.+ 34  Så sagde folkemængden til ham: “Vi har hørt fra Loven at Kristus bliver til evig tid.+ Hvordan kan du så sige at Menneskesønnen skal hæves op?+ Hvem er den Menneskesøn?” 35  Jesus svarede: “Lyset vil være blandt jer lidt endnu.+ I skal vandre mens I stadig har lyset, så mørket ikke overvælder jer, for den der vandrer i mørket, ved ikke hvor han går.+ 36  Tro på lyset mens I har lyset, så I kan blive lysets sønner.”+ Efter at Jesus havde sagt det, gik han sin vej og skjulte sig for de mange mennesker. 37  Selvom han havde udført så mange mirakler* for øjnene af dem, troede de ikke på ham. 38  Det var for at profeten Esajas’ ord kunne blive opfyldt: “Jehova, hvem har troet på det de hørte fra os?*+ Og hvem har Jehova åbenbaret sin kraft for?”+ 39  Grunden til at de ikke kunne tro, er, som Esajas også sagde: 40  “Han har forblindet deres øjne og gjort deres hjerte hårdt for at de ikke skal se med øjnene og forstå med hjertet og vende om så jeg kan helbrede dem.”+ 41  Det sagde Esajas fordi han så hans herlighed, og han talte om ham.+ 42  Men mange af lederne troede faktisk på ham.+ På grund af farisæerne ville de dog ikke åbenlyst anerkende ham for ikke at blive udelukket af synagogen,+ 43  for de elskede ære fra mennesker endnu mere end ære fra Gud.*+ 44  Jesus råbte imidlertid: “Den der tror på mig, tror ikke kun på mig, men også på ham som har sendt mig.+ 45  Og den der ser mig, ser også Ham som har sendt mig.+ 46  Som et lys er jeg kommet til verden+ for at enhver som tror på mig, ikke skal forblive i mørket.+ 47  Men hvis nogen hører mine ord og ikke holder dem, dømmer jeg ham ikke. Jeg er nemlig ikke kommet for at dømme verden, men for at frelse verden.+ 48  Den der afviser mig og ikke tager imod mine ord, har en til at dømme sig. Det ord jeg har udtalt, vil dømme ham på den yderste dag.+ 49  For jeg har ikke talt på eget initiativ, men Faren som har sendt mig, har selv befalet hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal lære andre.+ 50  Og jeg ved at det han befaler, fører til* evigt liv.+ Så uanset hvad jeg siger, siger jeg det sådan som Faren har fortalt mig det.”+

Fodnoter

^ Eller “lå til bords”.
^ Bogst.: “tegn”.
^ Bogst.: “ødelægger”.
^ Eller “hader sin sjæl”.
^ Bogst.: “tegn”.
^ Eller “vores budskab”.
^ Eller “rosen (anerkendelsen) fra mennesker mere end rosen (anerkendelsen) fra Gud”.
^ Eller “er”.

Studienoter

Mens Jesus var i Betania: De begivenheder der omtales i Mt 26:6-13, fandt øjensynligt sted efter solnedgang da den 9. nisan begyndte. Vi får et fingerpeg om tidsangivelsen i parallelberetningen i Johannesevangeliet, hvor der står at Jesus kom til Betania “seks dage før påske”. (Joh 12:1) Han må være ankommet omkring det tidspunkt hvor sabbatten begyndte (ved solnedgang) den 8. nisan, som var dagen før måltidet hos Simon. – Joh 12:2-11; se Tillæg A7 og B12.

Betania: En landsby der lå på Oliebjergets østsydøstlige skråning omkring 3 km fra Jerusalem. (Joh 11:18) Martha, Maria og Lazarus boede i denne landsby, og det ser ud til at Jesus brugte deres hjem som base mens han var i Judæa. (Joh 11:1) På dette sted ligger der i dag en lille landsby med et arabisk navn der betyder “Lazarusbyen”.

Lazarus: Sandsynligvis den græske form af det hebraiske navn Eleazar, der betyder “Gud har hjulpet”.

Seks dage før påske: Jesus må være ankommet omkring det tidspunkt hvor sabbatten begyndte den 8. nisan (ved solnedgang). Efter sabbatten (dvs. ved begyndelsen af den 9. nisan) spiste han aftensmad hjemme ved Simon der havde været spedalsk, sammen med Martha, Maria og Lazarus. – Joh 12:2-11; se studienote til Mt 26:6 og Tillæg A7 og B12.

Betania: Se studienote til Mt 21:17.

Lazarus: Se studienote til Lu 16:20.

aftensmåltid: Dvs. det måltid han spiste hjemme hos Simon der havde været spedalsk, efter solnedgang, ved begyndelsen af den 9. nisan. – Mt 26:6; Mr 14:3.

hælde den ud over hans hoved: Ifølge Matthæus’ og Markus’ beretning hældte kvinden olie ud over Jesus’ hoved. (Mt 26:7) Johannes, der skrev sit evangelium nogle år senere, tilføjer den detalje at hun også hældte den ud over hans fødder. (Joh 12:3) Jesus forklarede at denne venlige gestus var en symbolsk handling som forberedelse til hans begravelse. – Se studienote til Mr 14:8.

Maria: Dvs. Martha og Lazarus’ søster. (Joh 11:1, 2) I parallelberetningerne i Mt 26:7 og Mr 14:3 omtales hun som “en kvinde”.

pund: Den græske litra ligestilles normalt med det romerske pund (latin: libra). Det var altså ca. 327 g. – Se Tillæg B14.

meget kostbar parfumeret olie: Johannes’ beretning nævner at Judas Iskariot sagde at olien kunne have været solgt for “300 denarer”. (Joh 12:5) Det svarede til omkring en årsløn for en almindelig arbejder. Man mener at den parfumerede olie kom fra en aromatisk plante (Nardostachys jatamansi) der findes i Himalaya. Nardus blev ofte fortyndet og endda forfalsket, men både Markus og Johannes siger at denne olie var ægte nardus. – Mr 14:3; se Ordforklaring: “Nardus”.

hældte den ud over Jesus’ fødder: Se studienote til Mr 14:3.

fra begyndelsen: Dette udtryk refererer ikke til Judas’ fødsel eller det tidspunkt han blev udvalgt som apostel, noget der skete efter at Jesus havde tilbragt en hel nat i bøn. (Lu 6:12-16) Det refererer snarere til det tidspunkt hvor Judas begyndte at handle forræderisk, noget Jesus med det samme lagde mærke til. (Joh 2:24, 25; Åb 1:1; 2:23; se studienoter til Joh 6:70; 13:11). Det viser også at det Judas gjorde, var planlagt og med fuldt overlæg, ikke bare resultatet af en pludselig holdningsændring. Betydningen af ordet “begyndelse” (græsk: arche) i De Kristne Græske Skrifter er relativ, afhængig af sammenhængen. For eksempel henviser “begyndelse” i 2Pe 3:4 til skabelsens begyndelse. Men i de fleste tilfælde er det brugt i en mere snæver betydning. For eksempel siger Peter at den hellige ånd kom over ikkejøder “ligesom den også kom over os i begyndelsen”. (ApG 11:15) Peter henviste ikke til det tidspunkt hvor han blev født, eller da han blev kaldet til at være apostel. Han henviste snarere til pinsedagen år 33, dvs. da den hellige ånd begyndte at blive udgydt med et særligt formål. (ApG 2:1-4) Andre eksempler på hvordan sammenhængen påvirker betydningen af ordet “begyndelse”, findes i Lu 1:2; Joh 15:27 og 1Jo 2:7.

som snart ville forråde ham: Kombinationen af de to græske udsagnsord der bruges her (det ene er gengivet med “snart”, og det andet med “forråde”), som begge er i nutid, giver den tanke at det ikke var impulsivt men overlagt at Judas forrådte Jesus. Udtalelsen i Joh 6:64 støtter denne forståelse. – Se studienote til Joh 6:64.

300 denarer: Matthæus’ beretning siger kun “mange penge” (Mt 26:9), men Markus og Johannes er mere specifikke. – Se studienote til Mr 14:3, Ordforklaring: “Denar” og Tillæg B14.

300 denarer: Se studienote til Mr 14:5.

hun hældte den parfumerede olie over mig: Kvindens (se studienote til Mt 26:7) gavmilde handling udsprang af kærlighed til og værdsættelse af Jesus. Han forklarede at hun uden at vide det gjorde det som en forberedelse til hans begravelse, for denne form for parfumeret olie og salve var noget man som regel anvendte i forbindelse med lig. – 2Kr 16:14.

denne skik som forberedelse til den dag hvor jeg skal begraves: Se studienote til Mt 26:12.

der: Dvs. i Betania. – Joh 12:1.

Seks dage før påske: Jesus må være ankommet omkring det tidspunkt hvor sabbatten begyndte den 8. nisan (ved solnedgang). Efter sabbatten (dvs. ved begyndelsen af den 9. nisan) spiste han aftensmad hjemme ved Simon der havde været spedalsk, sammen med Martha, Maria og Lazarus. – Joh 12:2-11; se studienote til Mt 26:6 og Tillæg A7 og B12.

Næste dag: Dvs. om morgenen den 9. nisan år 33 e.v.t. Den 9. nisan startede ved solnedgang aftenen før. Den aften havde Jesus spist hjemme ved Simon der havde været spedalsk. – Se studienote til Joh 12:1 og Tillæg B12.

højtiden: Sammenhængen viser at den højtid der tales om, er påsken. (Joh 11:55; 12:1; 13:1) På Jesus’ tid var påsken, der blev fejret den 14. nisan, og de usyrnede brøds fest, der varede fra den 15. nisan til den 21. nisan (3Mo 23:5, 6; 4Mo 28:16, 17; se Tillæg B15), blevet så nært knyttet at alle otte dage, fra den 14. til den 21. nisan, blev betragtet som en sammenhængende højtid. (Lu 22:1) Josefus omtaler “en otte dage lang fest som kaldes de usyrnede brøds fest”. – Se Tillæg B12.

Frels ... beder vi: Bogst.: “Hosianna”. Et græsk ord der kommer af et hebraisk udtryk som betyder “giv frelse, beder vi”. Her bruges det som en bøn til Gud om at give frelse eller sejr. Det kan også gengives: “Giv dog frelse til.” Det blev efterhånden brugt både i bøn og som udtryk for lovprisning. Det hebraiske ord findes i Sl 118:25, som var en del af de hallel-salmer der plejede at blive sunget under påskehøjtiden. Derfor faldt det naturligt at bruge ordene ved den lejlighed der beskrives her. En måde hvorpå Gud besvarede denne bøn om at frelse Davids Søn, var ved at han oprejste ham fra døden. I Mt 21:42 citerer Jesus selv fra Sl 118:22, 23 og anvender ordene på Messias.

Frels ham, beder vi: Se studienote til Mt 21:9.

Jehovas: I dette citat fra Sl 118:25, 26 forekommer Guds navn, gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. – Se Tillæg A5 og C.

sådan som der står skrevet: Citatet der kommer efter, i Joh 12:15, er fra Zak 9:9.

Zions datter: Eller “datteren Zion”, som der står i nogle bibeloversættelser. I Bibelen personificeres byer ofte som kvinder eller omtales billedligt i feminine termer. Udtrykket “datter” kan her henvise til selve byen eller til dem der bor i byen. Navnet Zion var tæt forbundet med byen Jerusalem.

et æsel der står bundet og har et føl hos sig: Det er kun i Matthæus’ beretning at vi hører om både æslet og dets føl. (Mr 11:2-7; Lu 19:30-35; Joh 12:14, 15) Det var kun føllet Jesus red på, så det kan være grunden til at Markus, Lukas og Johannes kun nævner ét dyr. – Se studienote til Mt 21:5.

et ungt æsel, ja, et lastdyrs føl: Selvom der bliver omtalt to dyr i Mt 21:2, 7, siger profetien i Zak 9:9 at kongen kun rider på ét dyr. – Se studienote til Mt 21:2.

Zions datter: Se studienote til Mt 21:5.

et æselføl: Beretningerne i Markus-, (11:2) Lukas- (19:35) og Johannesevangeliet nævner kun ét dyr, nemlig føllet, i forbindelse med denne hændelse. I Matthæus’ beretning (21:2-7) tilføjes den detalje at det voksne æsel også var til stede. – Se studienoter til Mt 21:2, 5.

graven: Eller “mindegraven”. – Se Ordforklaring: “Mindegrav”.

grækere: Der var mange græske kolonier i Palæstina i det første århundrede, men i denne sammenhæng henviser udtrykket åbenbart til græske proselytter, nogle der var gået over til jødedommen. Bemærk at i Joh 12:32 forudsiger Jesus: “Jeg [vil] drage alle slags mennesker til mig.”

sit liv: Eller “sin sjæl”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.

tjener: I Bibelen bruges det græske ord diakonos ofte om en person der ydmygt og vedholdende betjener andre. Ordet bruges om Kristus (Ro 15:8), om tjenere for Kristus der forkynder om ham (1Kt 3:5-7; Kol 1:23), om tjenere i en menighed (Flp 1:1; 1Ti 3:8), om tjenere i en husholdning (Joh 2:5, 9) og om myndighedspersoner (Ro 13:4).

tjene: Det græske navneord diakonos, der er gengivet med tjener i samme vers, er beslægtet med det græske udsagnsord diakoneo der bruges her. I Bibelen bruges det græske ord diakonos ofte om en person der ydmygt og vedholdende betjener andre. – Se studienote til Mt 20:26.

er jeg: Eller “er min sjæl”. Det græske ord psyche, der traditionelt oversættes med “sjæl”, henviser her til hele personen. Så “min sjæl” kan gengives med “hele mit jeg” eller slet og ret “jeg”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.

en stemme: Den tredje af tre gange i evangelierne hvor der står at Jehova talte direkte til mennesker. Den første gang var ved Jesus’ dåb i 29 e.v.t. og står omtalt i Mt 3:16, 17; Mr 1:11 og Lu 3:22. Anden gang er i forbindelse med Jesus’ forvandling i 32 e.v.t. og står omtalt i Mt 17:5; Mr 9:7 og Lu 9:35. Den tredje gang, der kun nævnes i Johannesevangeliet, var i 33 e.v.t., kort før Jesus’ sidste påske. Jehova svarede på Jesus’ bøn om at han skulle ophøje sit navn.

denne verdens hersker: Et lignende udtryk findes i Joh 14:30 og 16:11 og henviser til Satan Djævelen. I denne sammenhæng henviser ordet “verden” (græsk: kosmos) til den del af menneskeheden som er fremmed for Gud, og hvis opførsel ikke harmonerer med hans vilje. Det var ikke Gud der skabte denne uretfærdige verden, den er “i den ondes magt”. (1Jo 5:19) Satan og hans “onde åndemagter i det himmelske” er usynlige “herskere der styrer denne mørke verden” (eller “verdensherskerne [en form af det græske ord kosmokrator] i dette mørke”). – Ef 6:11, 12.

blive kastet ud: Jesus’ profetiske ord peger frem til et tidspunkt hvor Satan bliver fjernet fra sin stilling som denne verdens hersker.

drager ham: Selvom det græske udsagnsord der er oversat med “drager”, også kan bruges om det at hale fisk ind i et net (Joh 21:6, 11), antyder det ikke at Gud trækker mennesker til sig mod deres vilje. Ordet kan også oversættes med “tiltrækker”, og Jesus’ udtalelse kan hentyde til Jer 31:3, hvor Jehova sagde til sit folk: “Jeg [har] draget dig til mig med loyal kærlighed.” (Septuaginta bruger her det samme græske udsagnsord). Joh 12:32 (se studienote) viser at Jesus på en lignende måde drager alle slags mennesker til sig. Det fremgår af Bibelen at Jehova har givet mennesker en fri vilje. Enhver kan selv vælge om han vil tjene Ham. (5Mo 30:19, 20) Gud drager nænsomt dem til sig som har den rette hjerteindstilling. (Sl 11:5; Ord 21:2; ApG 13:48) Det gør han ved hjælp af Bibelens budskab og sin hellige ånd. Profetien fra Esa 54:13, som citeres i Joh 6:45, handler om dem som Faren drager. – Se også Joh 6:65.

grækere: Der var mange græske kolonier i Palæstina i det første århundrede, men i denne sammenhæng henviser udtrykket åbenbart til græske proselytter, nogle der var gået over til jødedommen. Bemærk at i Joh 12:32 forudsiger Jesus: “Jeg [vil] drage alle slags mennesker til mig.”

jeg bliver hævet op fra jorden: Henviser åbenbart til Jesus’ henrettelse på en pæl, hvilket angives i det efterfølgende vers.

alle slags mennesker: Jesus erklærer at han vil drage alle slags mennesker til sig, uanset deres baggrund, nationalitet, race eller økonomiske situation. (ApG 10:34, 35; Åb 7:9, 10; se studienote til Joh 6:44). Det er værd at lægge mærke til at der ved denne lejlighed var “nogle grækere” der var kommet for at tilbede ved templet, som gerne ville se Jesus. (Se studienote til Joh 12:20). Mange oversættelser gengiver det græske ord pas (“alle [mennesker]”) på en måde der antyder at alle mennesker til sidst vil blive draget til Jesus. Men denne tanke stemmer ikke overens med resten af Bibelen. (Sl 145:20; Mt 7:13; Lu 2:34; 2Ts 1:9) Mens det græske ord bogstaveligt betyder “alle” (Ro 5:12), viser Mt 5:11 og ApG 10:12 tydeligt at det kan betyde “alt muligt” eller “alle slags”; mange oversættelser bruger i disse vers gengivelser som for eksempel “alle slags”. – Joh 1:7; 1Ti 2:4.

Jehova: I dette citat fra Esa 53:1 bruger den originale hebraiske tekst kun Guds navn én gang, nemlig i udtrykket “hvem har Jehova åbenbaret sin kraft for?” Men Johannes citerer åbenbart fra Septuaginta-oversættelsen af Esajas’ profeti, hvor den græske tekst begynder med en form af ordet Kyrios (Herre) der bruges som direkte tiltale. (Se Ro 10:16, hvor Esa 53:1 også citeres). Oversætterne har måske indsat Guds navn i denne første forekomst for at gøre det tydeligt for læseren at profeten stiller sine spørgsmål til Gud. Som før nævnt erstatter Kyrios i senere udgaver af Septuaginta ofte tetragrammet i den originale hebraiske tekst (hvilket også gælder den anden forekomst af Kyrios i dette citat). Derfor er Guds navn brugt her i hovedteksten. Flere oversættelser af De Kristne Græske Skrifter til hebraisk (benævnt som J12, 14, 16-18, 22, 23 i Tillæg C4) bruger Guds navn i den første forekomst i Joh 12:38.

Jehova åbenbaret sin kraft: Bogst.: “Jehova åbenbaret sin arm”. I dette citat fra Esa 53:1 forekommer Guds navn, gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), kun én gang i den originale hebraiske tekst. (Se studienote til Jehova i dette vers og Tillæg A5 og C). De hebraiske og græske udtryk for “arm” bliver i Bibelen ofte brugt i overført betydning om evnen til at udøve magt eller kraft. Gennem de tegn og mirakler Jesus udførte, åbenbarede Jehova sin “arm”, sin styrke og evne til at udøve magt og kraft.

Esajas ... så hans herlighed: Da Esajas i et syn så de himmelske haller, hvor Jehova sad på en stor trone, spurgte Jehova Esajas: “Hvem vil gå for os?” (Esa 6:1, 8-10) Brugen af stedordet “os” viser at der må have været mindst én person til stede sammen med Gud i synet. Så det er rimeligt at konkludere at da Johannes skrev at Esajas “så hans herlighed”, tales der om den herlighed Jesus havde i sin førmenneskelige tilværelse ved Jehovas side. (Joh 1:14) Det er i harmoni med for eksempel 1Mo 1:26, hvor Gud siger: “Lad os frembringe mennesker i vores billede.” (Se også Ord 8:30, 31; Joh 1:1-3; Kol 1:15, 16). Johannes tilføjer at Esajas talte om ham, dvs. Kristus, fordi en stor del af Esajas’ profeti fokuserer på den forudsagte Messias.

Nikodemus: En farisæer og en af jødernes ledere, hvilket betyder at han var medlem af Sanhedrinet. (Se Ordforklaring: “Sanhedrinet”). Navnet Nikodemus, som betyder “folkebesejrer”, var almindeligt blandt grækerne, og nogle jøder havde også taget det til sig. Nikodemus bliver kun nævnt i Johannesevangeliet (Joh 3:4, 9; 7:50; 19:39), og i Joh 3:10 kalder Jesus ham “en af Israels lærere”. – Se studienote til Joh 19:39.

udelukkes af synagogen: Eller “udstødes af synagogen; bortvises fra synagogen”. Det græske tillægsord aposynagogos bruges kun her og i Joh 12:42 og 16:2. En der var udelukket af synagogen, blev undgået, set ned på og udstødt af fællesskabet. Hvis man blev afskåret fra samvær med andre jøder, kunne det have alvorlige økonomiske konsekvenser for ens familie. Synagogerne, som primært var beregnet til undervisning, blev også i en vis udstrækning brugt som lokale domstole, hvor man havde myndighed til at eksekvere straffe som piskning og udelukkelse. – Se studienote til Mt 10:17.

lederne: Her refererer det græske ord for “lederne” åbenbart til medlemmer af den jødiske højesteret, Sanhedrinet. Udtrykket bruges også i Joh 3:1 i forbindelse med Nikodemus, der var medlem af denne domstol. – Se studienote til Joh 3:1.

udelukket af synagogen: Se studienote til Joh 9:22.

dømme: Eller “fordømme”. Jehova sendte ikke sin Søn til menneskehedens verden for at dømme den ugunstigt, eller fordømme den, men af kærlighed sendte han Jesus på den opgave at redde dem der viste tro. – Joh 3:16; 2Pe 3:9.

dømmer: Eller “fordømmer”. – Se studienote til Joh 3:17.

Medieindhold

Palme
Palme

På Bibelens tid var der mange daddelpalmer (Phoenix dactylifera) i Israel og i de omkringliggende områder. Palmer mentes at trives på bredden af Galilæas Sø og i de lavereliggende dele af den varme Jordandal. Der var især mange af dem nær Jeriko, der blev kaldt “Palmebyen”. (5Mo 34:3; Dom 1:16; 3:13; 2Kr 28:15) En daddelpalme kan blive 30 m høj. Dens grene, eller blade, kan blive mellem 3 og 5 m lange. Jøderne samlede palmeblade under løvhyttefesten. (3Mo 23:39-43; Ne 8:14, 15) Det at folkemængden brugte palmeblade da de hyldede Jesus som “Israels Konge”, var et udtryk for deres pris og anerkendelse af hans stilling som konge. (Joh 12:12, 13) Den ‘store skare’ der nævnes i Åb 7:9, 10, har også “palmegrene i hænderne” mens de højt anerkender at det er Gud og Lammet der har frelst dem.

Føl eller ungt æsel
Føl eller ungt æsel

Æslet er et hovdyr af hestefamilien, og det er mindre end hesten, har kortere manke og længere ører og en hale som kun har en dusk lange hår i spidsen. Selvom æslet siges at være dumt og stædigt, anses dyret faktisk for at være mere intelligent end hesten, og det er sædvanligvis en tålmodig skabning. Både mænd og kvinder, også fremtrædende israelitter, red på æsler. (Jos 15:18; Dom 5:10; 10:3, 4; 12:14; 1Sa 25:42) Salomon, Davids søn, red til det sted han skulle salves, på sin fars muldyrhoppe, en krydsning mellem en æselhingst og en hestehoppe. (1Kg 1:33-40) Det var derfor meget passende at Jesus, den større Salomon, opfyldte profetien i Zak 9:9 ved at ride på et ungt æsel, og ikke en hest.

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF BIBELEN (STUDIEUDGAVE)
Johannes 12
Dansk
Læs Bibelen online
https://cms-imgp.jw-cdn.org/img/p/1001070103/univ/art/1001070103_univ_sqr_xl.jpg
nwtsty