lokale domstole: Når der i De Kristne Græske Skrifter bliver brugt det græske ord synedrion, som her står i flertal og er gengivet med “lokale domstole”, henviser det som oftest til jødernes højesteret i Jerusalem, Sanhedrinet. (Se Ordforklaring: “Sanhedrinet”, og studienoter til Mt 5:22; 26:59). Men det var også en almindelig betegnelse for en forsamling eller et møde, og her henviser det til lokale domstole der var tilknyttet synagogerne og havde myndighed til at eksekvere straffe såsom piskning og udelukkelse. – Mt 23:34; Mr 13:9; Lu 21:12; Joh 9:22; 12:42; 16:2.

at udføre hellig tjeneste for ham: Eller “at tilbede ham”. Det græske udsagnsord latreuo har grundbetydningen “at tjene”. Sådan som ordet bruges i Bibelen, hentyder det til tjeneste for Gud (Mt 4:10; Lu 2:37; 4:8; ApG 7:7; Ro 1:9; Flp 3:3; 2Ti 1:3; He 9:14; 12:28; Åb 7:15; 22:3), og det kan også dreje sig om en tjeneste ved telthelligdommen eller templet (He 8:5; 9:9; 10:2; 13:10). Af den grund kan ordet i nogle sammenhænge gengives med “at tilbede”. I nogle få tilfælde bruges det i forbindelse med falsk tilbedelse – om det at tjene eller tilbede noget der er skabt. – ApG 7:42; Ro 1:25.

udelukke jer af synagogen: Eller “udstøde jer af synagogen; bortvise jer fra synagogen”. Det græske tillægsord aposynagogos (bogst.: “væk fra synagogen”) forekommer kun tre gange, her og i Joh 9:22 og 12:42. En der var udelukket af synagogen, blev undgået, set ned på og udstødt af fællesskabet. Hvis man blev afskåret fra samvær med andre jøder, kunne det have alvorlige økonomiske konsekvenser for ens familie. Synagogerne, som primært var beregnet til undervisning, blev åbenbart også brugt som lokale domstole, hvor man havde myndighed til at eksekvere straffe som piskning og udelukkelse. (Se studienote til Mt 10:17). Jesus’ forudsigelse om at hans disciple ville blive udelukket af synagogerne, forberedte dem på at det kunne blive konsekvensen af at følge ham. Jesus havde før sagt at verden ville hade hans disciple, men det her var første gang han direkte sagde at nogle af dem ville blive dræbt.

en hellig tjeneste: Det græske ord der bliver brugt her, er latreia, og det henviser til en tilbedelseshandling. I De Kristne Græske Skrifter forekommer dette navneord kun i forbindelse med det at tjene Gud. – Ro 9:4; 12:1; He 9:1, 6; for at få en forklaring på det beslægtede græske udsagnsord latreuo, se studienote til Lu 1:74.

hjælper: Eller “trøster; opmuntrer; talsmand”. Ordet der er gengivet med “hjælper” (parakletos), bruges i Bibelen til at beskrive både den hellige ånd (Joh 14:16, 26; 15:26; 16:7) og Jesus. (1Jo 2:1) Det kan bogstaveligt oversættes med “en der bliver sendt hen for at stå ved nogens side” for at hjælpe. Når Jesus talte om den hellige ånd, en upersonlig kraft, som en hjælper der ‘lærer’, ‘vidner’, ‘leder’, ‘taler’, “hører” og “modtager” (Joh 14:26; 15:26; 16:7-15), brugte han en form for billedsprog der kaldes personificering, dvs. at man omtaler noget upersonligt eller dødt som om det var levende. Det er ikke ualmindeligt i Bibelen at noget upersonligt bliver personificeret. Nogle eksempler på det er visdom, død, synd og ufortjent godhed. (Mt 11:19; Lu 7:35; Ro 5:14, 17, 21; 6:12; 7:8-11) Det er tydeligt at ingen af delene er en virkelig person. Guds ånd nævnes ofte sammen med andre upersonlige kræfter eller ting, hvilket også støtter det faktum at Guds ånd ikke er en person. (Mt 3:11; ApG 6:3, 5; 13:52; 2Kt 6:4-8; Ef 5:18) Nogle mener at det at der er brugt den græske hankønsform om stedordene i forbindelse med denne “hjælper”, viser at den hellige ånd er en person. (Joh 14:26) Men græsk grammatik kræver at stedordene er i hankøn når ‘hjælperens’ aktiviteter omtales, fordi det græske ord for “hjælper” er hankøn. (Joh 16:7, 8, 13, 14) Men når det græske intetkønsord for “ånd” (pneuma) bruges, er stedordene også i intetkøn. – Se studienote til Joh 14:17.

hjælperen: Se studienote til Joh 14:16.

han: “Han” i vers 13 og 14 viser tilbage til “hjælperen” der omtales i Joh 16:7. Jesus brugte “hjælperen” (som er i hankøn på græsk) som en personificering af den hellige ånd, en upersonlig kraft, som er i intetkøn på græsk. – Se studienote til Joh 14:16.

han: Ordet “han” i dette vers viser tilbage til “hjælperen”, der er omtalt i det foregående vers. (Se studienote til Joh 16:13). Da Jesus talte om den hellige ånd, en upersonlig kraft, som en hjælper, gjorde han brug af en form for billedsprog der kaldes personificering. Han sagde at denne hjælper ville “lære”, “vidne”, ‘give vidnesbyrd’, “lede”, “tale”, ‘høre’ og ‘modtage’. (Joh 14:26; 15:26; 16:7-15) Personificering er når man omtaler noget upersonligt eller dødt som om det var levende. Sammenhængen her viser at ånden ville give verden overbevisende vidnesbyrd om synd som følge af at det ville blive afsløret at verden ikke havde vist tro på Guds Søn. Og da Jesus steg til himlen og det derved blev bevist at han var retfærdig, kunne ånden også give verden overbevisende vidnesbyrd om retfærdighed. Ånden ville vise hvorfor Satan, “denne verdens hersker”, fortjener at få en hård dom. (Joh 16:9-11) Det græske ord der er brugt her for at “give ... overbevisende vidnesbyrd”, er elegcho, som også er oversat med “retlede”. – 1Ti 5:20; Tit 1:9.

han: “Han” i vers 13 og 14 viser tilbage til “hjælperen” der omtales i Joh 16:7. Jesus brugte “hjælperen” (som er i hankøn på græsk) som en personificering af den hellige ånd, en upersonlig kraft, som er i intetkøn på græsk. – Se studienote til Joh 14:16.

hjælper: Eller “trøster; opmuntrer; talsmand”. Ordet der er gengivet med “hjælper” (parakletos), bruges i Bibelen til at beskrive både den hellige ånd (Joh 14:16, 26; 15:26; 16:7) og Jesus. (1Jo 2:1) Det kan bogstaveligt oversættes med “en der bliver sendt hen for at stå ved nogens side” for at hjælpe. Når Jesus talte om den hellige ånd, en upersonlig kraft, som en hjælper der ‘lærer’, ‘vidner’, ‘leder’, ‘taler’, “hører” og “modtager” (Joh 14:26; 15:26; 16:7-15), brugte han en form for billedsprog der kaldes personificering, dvs. at man omtaler noget upersonligt eller dødt som om det var levende. Det er ikke ualmindeligt i Bibelen at noget upersonligt bliver personificeret. Nogle eksempler på det er visdom, død, synd og ufortjent godhed. (Mt 11:19; Lu 7:35; Ro 5:14, 17, 21; 6:12; 7:8-11) Det er tydeligt at ingen af delene er en virkelig person. Guds ånd nævnes ofte sammen med andre upersonlige kræfter eller ting, hvilket også støtter det faktum at Guds ånd ikke er en person. (Mt 3:11; ApG 6:3, 5; 13:52; 2Kt 6:4-8; Ef 5:18) Nogle mener at det at der er brugt den græske hankønsform om stedordene i forbindelse med denne “hjælper”, viser at den hellige ånd er en person. (Joh 14:26) Men græsk grammatik kræver at stedordene er i hankøn når ‘hjælperens’ aktiviteter omtales, fordi det græske ord for “hjælper” er hankøn. (Joh 16:7, 8, 13, 14) Men når det græske intetkønsord for “ånd” (pneuma) bruges, er stedordene også i intetkøn. – Se studienote til Joh 14:17.

verden: I denne sammenhæng henviser det græske ord kosmos til menneskehedens verden uden for Guds tjeneres samfund, det uretfærdige menneskesamfund der har fjernet sig fra Gud. – Se også studienote til Joh 15:19.

verden: I denne sammenhæng henviser det græske ord kosmos til menneskehedens verden uden for Guds tjeneres samfund, det uretfærdige menneskesamfund der har fjernet sig fra Gud. Johannes er den eneste evangelieskribent der citerer Jesus for at sige at hans disciple ikke er en del af verden, eller ikke tilhører verden. Den samme tanke kommer til udtryk to gange mere i den sidste bøn Jesus beder sammen med sine trofaste apostle. – Joh 17:14, 16.

kommet til verden: Her bruger Jesus et menneskes fødsel til at illustrere hvordan smerte og sorg kan blive “vendt til glæde”. (Joh 16:20) Det er meget smertefuldt når en kvinde føder et barn, men glæden over at et nyt liv kommer til verden, overskygger smerten og får hende til at glemme den. I denne sammenhæng refererer udtrykket “verden” (græsk: kosmos) til det organiserede menneskesamfund, eller menneskelivets sfære og forhold, som et barn bliver født ind i. Det er nogle gange i den betydning udtrykket “verden” anvendes i Bibelen. – 1Kt 14:10; 1Ti 6:7; se studienote til Lu 9:25.

verden: Grundbetydningen af det græske ord kosmos, der oftest oversættes med “verden”, er “orden” eller “indretning”. I den ikkereligiøse græske litteratur kan det referere til menneskehedens verden, og det er som regel i den betydning det bruges i De Kristne Græske Skrifter. (Se studienoter til Joh 1:9, 10; 3:16). Ordet kosmos er dog ikke kun et synonym for menneskeheden. I Bibelen indeholder det også grundbetydningen “orden” eller “indretning” idet menneskehedens verden afspejler en vis struktur, sammensat af forskellige kulturer, stammer, nationer og økonomiske systemer. (1Jo 3:17; Åb 7:9; 14:6) Det er det der menes med ordet “verden” i denne og nogle andre sammenhænge. Gennem århundrederne er rammen der omgiver og påvirker menneskers liv, vokset i størrelse og kompleksitet i takt med at befolkningstallet er vokset. – Se studienote til Joh 16:21.

noget: Ud over de anmodninger Jesus nævner i Fadervor (Mt 6:9-13), omtaler Bibelen mange andre ting og omstændigheder der berører Guds tjenere, og som det vil være passende at tage med i sine bønner. Personlige bønner kan derfor omfatte praktisk talt alle livets forhold. – Flp 4:6; 1Pe 5:7; 1Jo 5:14.

sammenligninger: Eller “billedsprog”. – Se studienote til Joh 10:6.

sammenligning: Johannes er den eneste evangelieskribent der bruger det græske ord paroimia. (Joh 10:6; 16:25, 29) Det minder meget om det græske ord parabole (“lignelse” eller “illustration”) i betydning, et ord vi ofte støder på i de andre evangelier, men som slet ikke forekommer i Johannes’ beretning. (Se studienote til Mt 13:3). Ordet paroimia kan også indeholde tanken om en sammenligning eller en parallel. Peter bruger ordet i betydningen “ordsprog” dér hvor han taler om en hund der vender tilbage til det den selv har kastet op, og en so der vender tilbage for at rulle sig i mudderet. (2Pe 2:22) Det samme navneord anvendes som titlen på Ordsprogenes Bog i den græske Septuaginta.

holder ... af jer: Det græske udsagnsord fileo er oversat med “holder af”, “lide”, “elsker” og “kysser”. (Mt 23:6; Joh 12:25; Mr 14:44) Dette græske udtryk kan beskrive et meget tæt bånd, som det der findes mellem sande venner. Da Jesus “begyndte at græde” mens han nærmede sig Lazarus’ grav, sagde de der så ham: “Se hvor meget han holdt af [en form af det græske udsagnsord fileo] ham!” (Joh 11:35, 36) Dette græske udtryk kan også beskrive det tætte bånd der kan være mellem forældre og børn. (Mt 10:37) Som man kan se her i Joh 16:27, kan det græske ord skildre Jehovas stærke og inderlige følelse af personlig tilknytning til sin Søns disciple, og til at skildre disciplenes varme følelser for Guds Søn. I Joh 5:20 bliver det samme græske ord anvendt til at beskrive Farens stærke tilknytning til sin Søn.

ved hjælp af mig: Eller “i samhørighed med mig”. I denne sammenhæng kan det græske forholdsord (en) både betegne et middel (“ved hjælp af”) og et tæt forhold (“i samhørighed med”). – Se studienote til Joh 10:38.

Jeg har besejret verden: I denne sammenhæng henviser det græske ord kosmos (“verden”) til det uretfærdige menneskesamfund der har fjernet sig fra Gud. Udtrykket “verden” anvendes på en lignende måde i Joh 12:31; 15:19; 2Pe 2:5; 3:6 og 1Jo 2:15-17; 5:19. Samlet set er den måde mennesker i denne “verden” opfører sig på og den indstilling de har, ikke i harmoni med Guds vilje, sådan som den udtrykkes i Bibelen. (1Jo 2:16) På denne sidste aften af sit jordiske liv kunne Jesus med rette sige: “Jeg har besejret verden.” Han sejrede over verden i den forstand at han ikke blev ligesom den, og han tillod ikke det uretfærdige menneskesamfunds tankegang og handlinger at påvirke ham på nogen måde. Gennem sin tro, loyalitet og integritet beviste Jesus at “verdens hersker”, Satan, ikke havde nogen “magt” over ham. (Se studienote til Joh 14:30). I den bøn der er nedskrevet i Johannes, kapitel 17, sagde Jesus at hverken han eller hans disciple var en del af denne verden. (Joh 17:15, 16) Og da Jesus stod foran Pilatus, sagde han til denne romerske statholder: “Mit rige er ikke en del af denne verden.” (Joh 18:36) Mere end 60 år efter at Jesus var blevet forhørt, blev Johannes inspireret til at skrive: “Det der har sejret over verden, er vores tro.” – 1Jo 5:4, 5.

nært forbundet med: Bogst.: “i”. I denne sammenhæng bruges det græske forholdsord en som et udtryk for nær samhørighed. Denne brug af dette forholdsord er særligt fremherskende i Johannes’ og Paulus’ skrifter. (Ga 1:22; 3:28; Ef 2:13, 15; 6:1) I 1Jo 3:24 og 4:13, 15 bruges det i forbindelse med en kristens forhold til Gud. Noget andet der understøtter gengivelsen “nært forbundet med”, er den måde forholdsordet bruges på i Joh 17:20-23, hvor det forekommer fem gange.

han har ingen magt over mig: Eller “han har ikke noget tag i mig”. Bogst.: “i mig har han intet”. Jesus havde ingen ufuldkommenhed eller forkerte ønsker som Satan kunne udnytte til at få ham til at holde op med at tjene Gud. Det græske udtryk der er oversat med “har ingen magt over mig”, gengiver måske et hebraisk idiom som man brugte i juridiske sammenhænge, og som betyder “han har ikke noget at gøre krav på hos mig”. Djævelen var derimod i stand til at fare i Judas og få magt over ham. – Joh 13:27.