Glæd jer altid i Herren: Paulus opfordrer endnu en gang filipperne til at ‘glæde sig i Herren’. (Se studienote til Flp 3:1). Titlen “Herren” kan i denne sammenhæng henvise til enten Jehova Gud eller Jesus Kristus, men det ser ud til at Paulus indirekte citerer steder i De Hebraiske Skrifter hvor Jehova omtales. – Sl 32:11; 97:12.

bliv ved med at glæde jer i Herren: I sit brev til filipperne giver Paulus flere gange udtryk for sin egen glæde og opfordrer sine trosfæller til være glade. (Flp 1:18; 2:17, 18, 28, 29; 4:1, 4, 10) Paulus skrev åbenbart sit brev til filipperne mens han var i husarrest, så det er bemækelsesværdigt at han lægger så stor vægt på glæde. Udtrykket “i Herren” kan indeholde betydningen “i forbindelse med [eller “forenet med”] Herren” eller “på grund af Herren”. Titlen “Herren” i det her vers kan henvise enten til Jehova Gud eller til Jesus Kristus, men det er meget muligt at Paulus indirekte citerer lignende tilskyndelser som findes i De Hebraiske Skrifter, og som henviser til Jehova. – Sl 32:11; 97:12; se “Introduktion til Filipperne” og studienote til Flp 4:4.

Det er jo os der har den virkelige omskærelse: Dette udtryk kan bogstaveligt gengives “vi er omskærelsen”. Paulus henviser her til de kristne, som er den gruppe der har den eneste omskærelse Gud kræver og godkender, nemlig omskærelsen af hjertet. (Se studienote til Ro 2:29). Måske bruger Paulus her et ordspil der begyndte i det foregående vers. – Se studienote til Flp 3:2.

Pas på: I det her vers gentager Paulus det græske udsagnsord der er gengivet med “pas på”, tre gange. Hver gang bliver det efterfulgt af ord der begynder med samme græske konsonant. (Se Kingdom Interlinear). Den teknik var med til at understrege at Paulus’ budskab var vigtigt og alvorligt. De tre beskrivelser af de mennesker der var til fare for filippernes tro, er desuden en kontrast til de tre beskrivelser der er af trofaste kristne i det efterfølgende vers.

dem der er som hunde: Paulus bruger her ordet “hunde” i en overført betydning for at advare filipperne mod falske lærere, hvoraf mange var judaister. Hunde var urene ifølge Moseloven, og i Bibelen bruges ordet “hund” ofte nedsættende. (3Mo 11:27; se studienote til Mt 7:6). I byerne levede hundene ofte af det de kunne finde, så det var almindeligt at de åd mad der var frastødende, især for dem der levede efter Moseloven. (2Mo 22:31; 1Kg 14:11; 21:19; Ord 26:11) I De Hebraiske Skrifter bliver Jehovas trofaste tjeneres fjender nogle gange sammenlignet med hunde. (Sl 22:16; 59:5, 6) Ved at omtale falske lærere som hunde afslørede Paulus disse mænd som urene og uegnede til at undervise i den kristne lære.

dem der går ind for at lemlæste kødet: Dvs. dem der går ind for omskærelsen. Måske bruger Paulus udtrykket “dem der går ind for at lemlæste kødet” (bogst.: “nedskæringen”) som et ordspil sammen med udtrykket “den virkelige omskærelse” (bogst.: “omskærelsen”) i det næste vers. – Se studienote til Flp 3:3.

Giv ikke hunde det der er helligt, og kast ikke jeres perler for svin: Ifølge Moseloven var svin og hunde urene dyr. (3Mo 11:7, 27) Man måtte gerne kaste kød af et dyr der var blevet dræbt af et vildt dyr, ud til hundene. (2Mo 22:31) Men ifølge den jødiske overlevering måtte man ikke give hundene “helligt kød”, dvs. kød fra dyreofre. I Mt 7:6 er udtrykkene “hunde” og “svin” brugt billedligt om mennesker der ikke værdsætter åndelige værdier. Ligesom svin ikke sætter pris på perlers værdi, vil de der ikke sætter pris på åndelige værdier, måske håne dem der fortæller om dem.

omskærelse af hjertet: “Omskærelse” bruges i overført betydning i både De Hebraiske Skrifter og De Kristne Græske Skrifter. (Se Ordforklaring: “Omskærelse”). “Omskærelse af hjertet” var også et krav til de israelitter der allerede var omskåret rent fysisk. Ifølge en bogstavelig oversættelse af 5Mo 10:16 og 30:6 (se fodnoter) sagde Moses til Israel “I skal omskære jeres hjertes forhud” og “Jehova jeres Gud vil omskære jeres hjerte og jeres efterkommeres hjerte”. Jeremias sagde til den ulydige nation på hans tid at de skulle gøre det samme. (Jer 4:4) At “omskære [sit] hjerte” indebærer at “rense” det ved at fjerne alt i ens tankegang, følelser eller motiver der er forkert eller urent i Jehovas øjne, og som kan gøre hjertet uimodtageligt. Et øre der ikke er modtageligt over for Jehovas vejledning, bliver også omtalt som “uomskåret”. – Jer 6:10, fdn.; se studienote til ApG 7:51.

dem der går ind for at lemlæste kødet: Dvs. dem der går ind for omskærelsen. Måske bruger Paulus udtrykket “dem der går ind for at lemlæste kødet” (bogst.: “nedskæringen”) som et ordspil sammen med udtrykket “den virkelige omskærelse” (bogst.: “omskærelsen”) i det næste vers. – Se studienote til Flp 3:3.

Det er jo os der har den virkelige omskærelse: Dette udtryk kan bogstaveligt gengives “vi er omskærelsen”. Paulus henviser her til de kristne, som er den gruppe der har den eneste omskærelse Gud kræver og godkender, nemlig omskærelsen af hjertet. (Se studienote til Ro 2:29). Måske bruger Paulus her et ordspil der begyndte i det foregående vers. – Se studienote til Flp 3:2.

yder hellig tjeneste: Eller “tjener (tilbeder)”. Det græske udsagnsord latreuo har den grundlæggende betydning “at tjene”. Når det bruges i Bibelen, henviser det til at tjene Gud eller til handlinger i forbindelse med tilbedelsen af ham. – Mt 4:10; Lu 2:37; ApG 7:7; Ro 1:9; 2Ti 1:3; He 9:14; Åb 22:3.

jeg … kunne have grund til at prale af noget sådant: Paulus tænker her på de “ydre”, eller fysiske, ting som kunne have givet ham fordele fra et menneskeligt synspunkt, for eksempel de ting han nævner i Flp 3:5, 6.

en bunke affald: Det græske ord der er oversat “en bunke affald”, bruges kun her i De Kristne Græske Skrifter, og det kan også oversættes med “skrald” eller endda “møg”. Paulus beskriver altså levende hvor lav værdi han tillægger de muligheder og fordele han før han blev kristen, havde betragtet som meget betydningsfulde. (Se studienote til Flp 3:5). Han giver udtryk for at han aldrig vil fortryde at han valgte at opgive de fordele. Alle de ting der engang betød så meget for ham, anser han derimod nu for at være en bunke affald sammenlignet med “den langt større værdi der ligger i at have kendskab til Kristus Jesus”.

hebræere ... israelitter ... Abrahams slægt: Paulus fremhæver her sin egen afstamning, muligvis fordi nogle af dem der kritiserede ham i Korinth, pralede af deres jødiske arv og identitet. Først nævner han at han er hebræer, måske for at understrege sit slægtskab med jødernes forfædre, deriblandt Abraham og Moses. (1Mo 14:13; 2Mo 2:11; Flp 3:4, 5) Det kunne også være en henvisning til at han kunne tale hebraisk. (ApG 21:40 – 22:2; 26:14, 15) Derefter siger Paulus at han er israelit, et udtryk der nogle gange blev brugt om jøderne. (ApG 13:16; Ro 9:3, 4) For det tredje nævner Paulus specifikt at han nedstammer fra Abraham. Han understreger at han er en del af det afkom som ville få gavn af Guds løfter til Abraham. (1Mo 22:17, 18) Men Paulus lagde ikke unødvendig vægt på ydre omstændigheder. – Flp 3:7, 8.

hører til … Benjamins stamme: I det her vers og i Ro 11:1 fortæller Paulus at han hører til Benjamins stamme. Her gør han det for at understrege et aspekt af sin jødiske arv. Benjamins stamme havde en ærefuld stilling. Patriarken Jakob profeterede på sit dødsleje om Benjamins efterkommere: “Benjamin sønderriver som en ulv. Om morgenen æder han byttet, og om aftenen deler han rovet.” (1Mo 49:27) Mange frygtløse og dygtige krigere kom fra Benjamin, og de kæmpede som ulve for at beskytte Jehovas folk. Nogle benjaminitter opfyldte profetien “om morgenen”, dvs. den første tid efter at Jehova havde gjort Israel til et kongedømme. Andre opfyldte profetien “om aftenen”, dvs. efter at kongedømmet var blevet fjernet. (1Sa 9:15-17; 1Kr 12:2; Est 2:5-7) Paulus viste sig at være en frygtløs kriger – han kæmpede en åndelig krig mod falsk lære og forkerte handlinger. Han lærte også mange andre kristne at kæmpe denne kamp. – Ef 6:11-17.

hebræer, født af hebræere: Her understreger Paulus sin jødiske arv med en udtalelse der minder om den i 2Kt 11:22. (Se studienote). Paulus siger i virkeligheden at han er en ægte hebræer, ikke af ikkejødisk afstamning. Måske fremhæver Paulus det her på grund af falske lærere der havde sat spørgsmålstegn ved Paulus’ jødiske baggrund og pralet af deres egen. Men Paulus understreger at sådan nogle ydre ting har meget lille betydning for ham. – Se studienoter til Flp 3:7, 8.

jeg har holdt Loven som farisæer: Paulus skriver her om sin baggrund i jødedommen. Han mener sandsynligvis at han var opdraget af forældre der tilsluttede sig den farisæiske gren af jødedommen. (Se studienote til ApG 23:6). Der var også andre kristne der tidligere havde været farisæere. I ApG 15:5 (se studienote) bliver de omtalt som “nogle fra farisæernes sekt”.

nogle fra farisæernes sekt: Nogle af dem der var blevet kristne, blev åbenbart stadig i nogen grad identificeret eller kædet sammen med deres farisæiske baggrund. – Se også studienote til ApG 23:6.

jeg er farisæer: Blandt tilhørerne var der nogle der kendte Paulus. (ApG 22:5) De må have forstået at når han kaldte sig selv en søn af farisæere, var det et udtryk for at de havde noget tilfælles. Og farisæerne i Sanhedrinet var godt klar over at Paulus ikke udgav sig for at være noget han ikke var, for de vidste at han nu var blevet en ivrig kristen. Men i denne sammenhæng skal Paulus’ udtalelse om at han var farisæer, forstås relativt – Paulus identificerede sig mere med farisæerne end med saddukæerne fordi farisæerne troede på opstandelsen. På den måde skabte han et fælles grundlag med de farisæere der var til stede. Han håbede åbenbart at han ved at tage dette kontroversielle emne op kunne få nogle af medlemmerne af Sanhedrinet til at se logikken i hans argumentation, og strategien virkede. (ApG 23:7-9) Paulus’ udtalelse her i ApG 23:6 harmonerer også med den måde han omtaler sig selv på da han senere forsvarer sig over for kong Agrippa. (ApG 26:5) Og da Paulus skriver fra Rom til sine medkristne i Filippi, nævner han igen sin fortid som farisæer. (Flp 3:5) Det er også værd at bemærke hvordan andre kristne der tidligere havde været farisæere, bliver beskrevet i ApG 15:5. – Se studienote til ApG 15:5.

værdifuldt … værdiløst: Paulus bruger her almindelige forretningsudtryk om de fordele nogle mener han har. Paulus var vokset op som jødisk farisæer. (Flp 3:5, 6) Han var født med de fordele og rettigheder det gav at være romersk statsborger. (ApG 22:28) Han var blevet undervist af Gamaliel, havde en høj uddannelse og talte flydende hebraisk og græsk. (ApG 21:37, 40; 22:3) Han kunne have opnået stor ære inden for jødedommen. Men Paulus vendte ryggen til alle de fordele og muligheder og betragtede dem nu som værdiløse fordi det betød meget mere for ham at være en discipel af Kristus. Paulus levede efter den vejledning Jesus gav sine disciple om nøje at overveje hvad de betragtede som værdifuldt og værdiløst. – Mt 16:26.

værdifuldt … værdiløst: Paulus bruger her almindelige forretningsudtryk om de fordele nogle mener han har. Paulus var vokset op som jødisk farisæer. (Flp 3:5, 6) Han var født med de fordele og rettigheder det gav at være romersk statsborger. (ApG 22:28) Han var blevet undervist af Gamaliel, havde en høj uddannelse og talte flydende hebraisk og græsk. (ApG 21:37, 40; 22:3) Han kunne have opnået stor ære inden for jødedommen. Men Paulus vendte ryggen til alle de fordele og muligheder og betragtede dem nu som værdiløse fordi det betød meget mere for ham at være en discipel af Kristus. Paulus levede efter den vejledning Jesus gav sine disciple om nøje at overveje hvad de betragtede som værdifuldt og værdiløst. – Mt 16:26.

en bunke affald: Det græske ord der er oversat “en bunke affald”, bruges kun her i De Kristne Græske Skrifter, og det kan også oversættes med “skrald” eller endda “møg”. Paulus beskriver altså levende hvor lav værdi han tillægger de muligheder og fordele han før han blev kristen, havde betragtet som meget betydningsfulde. (Se studienote til Flp 3:5). Han giver udtryk for at han aldrig vil fortryde at han valgte at opgive de fordele. Alle de ting der engang betød så meget for ham, anser han derimod nu for at være en bunke affald sammenlignet med “den langt større værdi der ligger i at have kendskab til Kristus Jesus”.

jeg har holdt Loven som farisæer: Paulus skriver her om sin baggrund i jødedommen. Han mener sandsynligvis at han var opdraget af forældre der tilsluttede sig den farisæiske gren af jødedommen. (Se studienote til ApG 23:6). Der var også andre kristne der tidligere havde været farisæere. I ApG 15:5 (se studienote) bliver de omtalt som “nogle fra farisæernes sekt”.

den retfærdighed der kommer af at tro på Kristus: Se studienote til Ga 2:16.

bliver erklæret retfærdigt: I De Kristne Græske Skrifter indeholder det græske udsagnsord dikaioo og de beslægtede navneord dikaioma og dikaiosis, der ofte gengives med “at retfærdiggøre” og “retfærdiggørelse”, tanken om at blive renset for enhver anklage, kendt uskyldig og dermed erklæret og behandlet som retfærdig. (Se studienote til Ro 3:24). Nogle i menighederne i Galatien var blevet påvirket af judaisterne, der forsøgte at blive erklæret retfærdige ved hjælp af Moseloven. (Ga 5:4; se studienote til Ga 1:6). Men Paulus understregede at det kun er på grundlag af tro på Jesus Kristus at man kan få et godkendt forhold til Gud. Jesus ofrede sit fuldkomne liv og dannede derved grundlag for at Gud kunne erklære dem der tror på Kristus, retfærdige. – Ro 3:19-24; 10:3, 4; Ga 3:10-12, 24.

parat til at dø på samme måde som ham: Salvede kristne viser at de er parate til at dø på samme måde som Jesus, ved at leve et selvopofrende liv der blandt andet indebærer at de giver afkald på håbet om evigt liv på jorden. Hele livet er de trofaste under prøver. De ‘gennemgår samme de lidelser som Kristus’, og nogen af dem står ansigt til ansigt med døden hver dag. Deres måde at leve på vil føre til at de dør trofaste, ligesom Kristus. Derefter vil de blive oprejst til liv som åndeskabninger. – Mr 10:38, 39; Ro 6:4, 5; se studienote til Ro 6:3.

døbt til en død som hans: Eller “nedsænket i hans død”. Paulus bruger her det græske ord baptizo (at dyppe; at nedsænke). Efter Jesus’ dåb i vand i år 29 begyndte han også at blive døbt med en anden dåb, det selvopofrende liv som er beskrevet i Mr 10:38. (Se studienote). Denne dåb varede hele hans tjeneste og blev fuldført da han blev henrettet den 14. nisan år 33 og oprejst tre dage senere. Da Jesus omtalte denne dåb, sagde han også at hans disciple ville blive døbt med “den dåb [han var] ved at blive døbt med”. (Mr 10:39) De salvede, der er lemmer på Kristus’ krop, bliver “døbt til en død som [Jesus’]” på den måde at de, ligesom Jesus, påbegynder et selvopofrende liv, der blandt andet indebærer at de må give afkald på håbet om at leve evigt på jorden. Denne dåb varer resten af deres liv, hvor de skal forblive trofaste under prøvelser. Den er fuldført når de dør og bliver oprejst som åndeskabninger. – Ro 6:4, 5.

den tidlige opstandelse: I mange oversættelser står der bare “opstandelsen” her. Men Paulus bruger ikke det almindelige græske ord for opstandelse (anastasis), han bruger det nært beslægtede ord (exanastasis; bogst.: “ud-opstandelse”, Kingdom Interlinear), der kun forekommer her i De Kristne Græske Skrifter. Af den grund mener flere bibelkommentatorer at udtrykket henviser til en særlig opstandelse. Udtrykket blev brugt i klassisk græsk litteratur om det at stå tidligt op om morgenen. Når Paulus bruger ordet, antyder det at han har tænkt på en opstandelse der finder sted tidligt (1Kt 15:23; 1Ts 4:16), før opstandelsen til liv på jorden (Joh 5:28, 29; ApG 24:15). Denne tidlige opstandelse bliver også kaldt “den første opstandelse”, og der er tale om opstandelsen af de salvede til liv i himlen. – Åb 20:4-6.

Kristus Jesus: Nogle håndskrifter har udeladt “Jesus”, men ifølge håndskrifterne er der større belæg for den længere version.

jeg har holdt Loven som farisæer: Paulus skriver her om sin baggrund i jødedommen. Han mener sandsynligvis at han var opdraget af forældre der tilsluttede sig den farisæiske gren af jødedommen. (Se studienote til ApG 23:6). Der var også andre kristne der tidligere havde været farisæere. I ApG 15:5 (se studienote) bliver de omtalt som “nogle fra farisæernes sekt”.

en bunke affald: Det græske ord der er oversat “en bunke affald”, bruges kun her i De Kristne Græske Skrifter, og det kan også oversættes med “skrald” eller endda “møg”. Paulus beskriver altså levende hvor lav værdi han tillægger de muligheder og fordele han før han blev kristen, havde betragtet som meget betydningsfulde. (Se studienote til Flp 3:5). Han giver udtryk for at han aldrig vil fortryde at han valgte at opgive de fordele. Alle de ting der engang betød så meget for ham, anser han derimod nu for at være en bunke affald sammenlignet med “den langt større værdi der ligger i at have kendskab til Kristus Jesus”.

et løb: Ordet “løb” er en gengivelse af det græske ord stadion, eller stadie. Det græske ord kan referere til det anlæg der blev benyttet til løb eller andre begivenheder, til en distance eller til selve løbet. I denne sammenhæng taler Paulus om et løb. Længden af en græsk stadion varierede fra sted til sted. I Korinth var den på omkring 165 m. Den romerske stadie var på omkring 185 m. – Se Tillæg B14.

Jeg glemmer hvad der er bagved: Det græske ord for “glemmer” som Paulus bruger her, kan betyde “at være ligeglad med”. Det ‘der var bagved’, var selvfølgelig ikke blevet fjernet fra Paulus’ hukommelse, for han havde lige beskrevet nogle af tingene. (Se studienote til Flp 3:5). Men da Paulus blev kristen, fokuserede han på det der lå foran ham, ligesom en løber fokuserer på den del af løbet der er foran ham. (Se studienote til anstrenger mig for at gribe det der er foran i det her vers). Paulus’ valg hjalp ham til at glemme, eller være ligeglad med, det ‘der var bagved’, nemlig de fordele og muligheder han kunne have haft som ivrig fortaler for jødedommen. Han ville ikke dvæle ved dem, for de betød ikke længere noget for ham. – Se studienote til Flp 3:8.

anstrenger mig for at gribe det der er foran: Det græske udtryk Paulus bruger her, antyder at han sammenligner sig selv med en løber. Måske henviser han til en atlet i de græske idrætslege. (Se studienoter til 1Kt 9:24). Dette billedsprog var kendt i den græsk-romerske verden. Og det var almindeligt at se statuer med løbere eller at se løbere afbildet på vaser. En løber fokuserede ikke på det der var bagved ham. Hvis han gjorde det, ville det sinke ham. Den græske forfatter Lukian fra det andet århundrede har brugt et lignende billede: “Fra det øjeblik afspærringen falder [og løbet starter], tænker en god løber kun på at komme fremad, han retter sin opmærksomhed mod målet og stoler på at hans ben vil vinde løbet for ham.” Løberen ville anstrenge sig alt hvad han kunne for at nå mållinjen. Paulus blev ved med at fokusere på belønningen foran sig og ikke på de ting han havde givet afkald på og lagt bag sig. – Se studienote til Flp 3:14.

den sejrspris som Gud har kaldet os til i himlen: Paulus forstod at hans håb, ligesom hans salvede trosfællers, var at herske sammen med Kristus i himlen i det messianske rige. (2Ti 2:12; Åb 20:6) Det som ‘Gud har kaldet dem til i himlen’, er at være en del af det himmelske rige. Men de “som har fået det himmelske kald [eller “indbydelsen til himlen”, fdn.]” (He 3:1, 2), må ‘gøre deres yderste for at bevare deres stilling som kaldede og udvalgte’ (2Pe 1:10) ved at være “trofaste” mod det kald. (Åb 17:14) Det er kun på den måde de kan få sejrsprisen. – Se studienote til Flp 3:20.

I et løb løber alle deltagerne: Idrætskonkurrencer og græsk kultur var nært forbundet med hinanden, så Paulus tog flere gange udgangspunkt i disse begivenheder i de illustrationer han brugte. (1Kt 9:24-27; Flp 3:14; 2Ti 2:5; 4:7, 8; He 12:1, 2) De kristne i Korinth var godt kendt med de idrætskonkurrencer der fandt sted i forbindelse med De Isthmiske Lege, der blev holdt i nærheden af Korinth. Disse lege blev holdt hvert andet år. Paulus må have været i Korinth under disse lege i år 51 e.v.t. De blev kun overgået af De Olympiske Lege, der blev afholdt i Olympia i Grækenland. Løberne i disse konkurrencer løb forskellige distancer. Ved at anvende løbere og boksere i sine illustrationer fremhævede Paulus værdien af selvbeherskelse, effektivitet og udholdenhed. – 1Kt 9:26.

vores statsborgerskab: Byen Filippi var en romersk koloni, og indbyggerne nød mange fordele. (Se studienoter til ApG 16:12, 21). Nogle i menigheden i Filippi havde måske en form for romersk statsborgerskab, og det havde en høj værdi. Der var stor forskel på dem der var romerske statsborgere, og dem der ikke var. Men Paulus taler her om et statsborgerskab i himlen, som er meget mere betydningsfuldt. (Ef 2:19) Han tilskynder de salvede kristne til ikke at være optagede af jordiske ting (Flp 3:19) men på deres fremtidige liv som borgere i himlen. – Se studienote til Flp 1:27.

den sejrspris som Gud har kaldet os til i himlen: Paulus forstod at hans håb, ligesom hans salvede trosfællers, var at herske sammen med Kristus i himlen i det messianske rige. (2Ti 2:12; Åb 20:6) Det som ‘Gud har kaldet dem til i himlen’, er at være en del af det himmelske rige. Men de “som har fået det himmelske kald [eller “indbydelsen til himlen”, fdn.]” (He 3:1, 2), må ‘gøre deres yderste for at bevare deres stilling som kaldede og udvalgte’ (2Pe 1:10) ved at være “trofaste” mod det kald. (Åb 17:14) Det er kun på den måde de kan få sejrsprisen. – Se studienote til Flp 3:20.

lad os gå støt fremad og fortsætte i samme spor: Det græske ord der her er oversat med “gå støt fremad og fortsætte i samme spor”, har grundbetydningen “at gå på række”. Det blev brugt i militær sammenhæng for at beskrive den velordnede måde en hær marcherede på ved frontlinjen. Senere blev det brugt i overført betydning om det “at følge; at være på linje med; at holde fast ved” en bestemt handlemåde eller norm. Paulus tænkte åbenbart på det at man følger en bestemt kurs fremad. De kristne i Filippi måtte fortsætte med deres kristne livsførelse – de måtte holde fast ved sandheden og de normer de havde lært. De andre steder det græske udsagnsord forekommer i De Kristne Græske Skrifter, er det oversat med “opfører dig korrekt”, “går lige” og “leve et ordentligt liv”. – ApG 21:24; Ro 4:12; Ga 5:25; 6:16.

fjender af Kristus’ død på pælen: Eller “fjender af Kristus’ død på torturpælen (græsk: “stauros”)”. (Se Ordforklaring: “Pæl”; “Torturpæl”). Udtrykket henviser til dem der var blevet kristne, men som senere havde forladt kristendommen for at leve på en syndig og egoistisk måde. Det gjorde dem i virkeligheden til fjender af den sande tilbedelse. (Flp 3:19) Jesus ofrede sit liv for at mennesker ikke længere skulle være slaver af synd, men kunne blive forenet med Gud og få et godt forhold til ham. Men det ‘fjenderne af Kristus’ død på pælen’ gjorde, viste at de ikke havde nogen værdsættelse af alle de gode ting Jesus’ offer medførte. – He 10:29.

Det ender med ødelæggelse for dem: Eller “Deres absolutte (fuldstændige) ende er ødelæggelse”. De der er “fjender af Kristus’ død på pælen”, vil blive tilintetgjort. – Flp 3:18.

De har maven som deres gud: Det græske ord koilia bruges bogstaveligt om et menneskes ‘mave’ eller indre organer. Her bruges det i overført betydning om en persons fysiske lyster. (Se studienote til Ro 16:18). Nogle græske teaterstykker på Paulus’ tid omtalte en “mavegud”, og skuespillerne i sådan nogle stykker sagde at deres mave var “den største af alle guder”. Den latinske filosof Seneca, der levede samtidig med Paulus, kritiserede en der var “slave af sin mave”. Dem Paulus henviser til i Flp 3:18, syntes åbenbart at det var vigtigere at følge sine fysiske lyster end at tjene Jehova. Nogle har måske fråset i mad eller drukket så meget at de blev fulde. (Ord 23:20, 21; se også 5Mo 21:18-21). Andre har måske valgt at prioritere de muligheder de havde i datidens verden, højere end det at tjene Jehova. Nogle bibelkommentatorer mener at Paulus henviser til dem der omhyggeligt fulgte jødernes love angående hvad man måtte spise. De var så optaget af at følge disse love at deres kost blev det vigtigste for dem – den blev deres gud.

eget begær: Eller “egen mave”. Det græske ord koilia har grundbetydningen “bug” eller “indvolde”. Her og i Flp 3:19 bliver det brugt billedligt om fysiske lyster. Paulus forklarer at hvis man bliver træl af sit “eget begær”, kan man ikke være træl for “vores Herre Kristus”. Flp 3:19 omtaler nogle der har “maven”, dvs. deres fysiske lyster, som deres gud.

vores statsborgerskab: Byen Filippi var en romersk koloni, og indbyggerne nød mange fordele. (Se studienoter til ApG 16:12, 21). Nogle i menigheden i Filippi havde måske en form for romersk statsborgerskab, og det havde en høj værdi. Der var stor forskel på dem der var romerske statsborgere, og dem der ikke var. Men Paulus taler her om et statsborgerskab i himlen, som er meget mere betydningsfuldt. (Ef 2:19) Han tilskynder de salvede kristne til ikke at være optagede af jordiske ting (Flp 3:19) men på deres fremtidige liv som borgere i himlen. – Se studienote til Flp 1:27.

opføre jer: Eller “opføre jer som borgere; gøre jeres borgerpligt”. Det græske udsagnsord som Paulus her bruger, er beslægtet med de græske ord for “statsborgerskab” (Flp 3:20) og “borger” (ApG 21:39). Romerske borgere tog generelt aktivt del i statens anliggender fordi romersk statsborgerskab, som medførte både pligter og rettigheder, var meget værdsat. (ApG 22:25-30) Så når Paulus bruger en form af det græske udsagnsord i forbindelse med at opføre sig på en måde der er den gode nyhed om Kristus værdig, rummer det tanken om aktivt at deltage i de kristne aktiviteter, især forkyndelsen af den gode nyhed. Indbyggerne i Filippi havde en form for romersk statsborgerskab, og de vidste derfor at statsborgerskab indebar aktiv deltagelse. – Se studienoter til ApG 23:1; Flp 3:20.

vi romere: Filippi var en romersk koloni, og byens indbyggere nød mange privilegier, der muligvis indbefattede en delvis eller sekundær form for romersk statsborgerskab. Det kan være forklaringen på hvorfor de så ud til at have en stærkere tilknytning til Rom end det ellers ville have været tilfældet. – Se studienote til ApG 16:12.

Filippi: Denne by hed oprindeligt Krenides. Filip II af Makedonien (Alexander den Stores far) erobrede byen fra thrakerne omkring midten af det 4. århundrede f.v.t. og opkaldte den efter sig selv. Der var rige guldminer i området, og guldmønter blev slået i Filips navn. Omkring 168 f.v.t. blev Perseus, den sidste af de makedoniske konger, besejret af den romerske konsul Lucius Æmilius Paulus, der erobrede Filippi og det omkringliggende område. I 146 f.v.t. blev hele Makedonien samlet til én romersk provins. Det slag hvori Octavian (Octavius) og Marcus Antonius besejrede Brutus og Gajus Cassius Longinus (som begge deltog i mordet på Julius Cæsar), blev udkæmpet på sletten ved Filippi i år 42 f.v.t. Til minde om sin store sejr gjorde Octavian derefter Filippi til en romersk koloni. Da Octavian nogle år senere blev gjort til Augustus af det romerske senat, kaldte han byen Colonia Augusta Julia Philippensis. – Se Tillæg B13.

vil han forvandle vores ydmyge krop så den bliver ligesom det legeme han har i sin herlighed: Paulus henviser her til den forvandling salvede kristne må gennemgå for at kunne leve i himlen som medarvinger sammen med Jesus Kristus. Først må de dø som mennesker. Så vil Gud til sin fastsatte tid give dem livet igen og give dem en ny krop. (2Kt 5:1, 2) De vil få et åndeligt legeme der er uforgængeligt, og de vil blive udødelige. (1Kt 15:42-44, 53; se studienote til 1Kt 15:38). På den måde bliver deres ubetydelige, ufuldkomne menneskekrop erstattet af et legeme der er som det åndelige legeme Jesus har i sin herlighed. – Ro 8:14-18; 1Jo 3:2.

Gud giver det så den form: Bogst.: “Gud giver det så den krop”. Paulus fortsætter her med at sammenligne en salvet kristens opstandelse med et korn der spirer frem. (Se studienote til 1Kt 15:36). Han bruger billedet med et lille hvedekorn der på ingen måde ligner den plante som kornet bliver til. Det “dør” som et korn og bliver til en ny plante. (1Kt 15:36, 37) På lignende måde vil salvede kristne først dø som mennesker. Når Guds tid er inde, vil han give dem livet igen i et helt nyt legeme. (2Kt 5:1, 2; Flp 3:20, 21) De bliver oprejst med et åndelig legeme og skal leve i himlen. – 1Kt 15:44; 1Jo 3:2.