ældste: Bogst.: “ældre mænd”. Her refererer det græske udtryk presbyteros til dem der havde en ansvarsopgave i den første kristne menighed. De ældste i menigheden i Jerusalem nævnes sammen med apostlene som dem Paulus, Barnabas og nogle brødre fra Antiokia i Syrien gik til for at få afklaret spørgsmålet om omskærelse. Ligesom nogle ældste i det bogstavelige Israel tog sig af anliggender der berørte hele nationen, udgjorde disse ældste sammen med apostlene et styrende råd for alle de kristne menigheder i det første århundrede. Det indikerer at den oprindelige gruppe der udgjorde det styrende råd, de 12 apostle, nu var blevet udvidet. – ApG 1:21, 22, 26; se studienoter til Mt 16:21; ApG 11:30.

spørgsmålet: Eller “stridsspørgsmålet”. Det græske ord zetema refererer ofte til et kontroversielt spørgsmål eller en specifik problemstilling der bliver debatteret. Det er beslægtet med det græske ord der betyder “at søge” (zeteo). – Se studienote til ApG 15:7.

omvendt: Det græske ord epistrofe der bliver brugt her, kommer af et udsagnsord der betyder “at vende tilbage; at vende om”. (Joh 12:40; 21:20; ApG 15:36) Brugt i en åndelig kontekst kan det indebære det at vende sig mod eller vende tilbage til den sande Gud, ligesom man må vende sig bort fra afguder og falske guder. (Dette udsagnsord forekommer i ApG 3:19; 14:15; 15:19; 26:18, 20; 2Kt 3:16). I 1Ts 1:9 bruges udsagnsordet i sætningen “hvordan I forlod jeres afguder og vendte om til Gud”. Anger går forud for omvendelse. – Se studienoter til Mt 3:2, 8; ApG 3:19; 26:20.

nogle fra farisæernes sekt: Nogle af dem der var blevet kristne, blev åbenbart stadig i nogen grad identificeret eller kædet sammen med deres farisæiske baggrund. – Se også studienote til ApG 23:6.

heftig diskussion: Det græske ord der bruges her, er beslægtet med et udsagnsord der betyder “at søge” (zeteo), og indebærer “søgen; undersøgelse; forhør”. (Kingdom Interlinear) Det viser at apostlene og de ældste grundigt behandlede problemstillingen ved at stille spørgsmål, undersøge kendsgerningerne og uden tvivl åbent og ærligt give udtryk for deres forskellige synspunkter.

undere: Eller “varsler”. – Se studienote til ApG 2:19.

Jakob: Henviser sandsynligvis til Jesus’ halvbror, den Jakob der nævnes i ApG 12:17. (Se studienoter til Mt 13:55; ApG 12:17). Da spørgsmålet om omskærelse blev fremlagt for “apostlene og de ældste i Jerusalem”, lader det til at Jakob var ordstyrer. (ApG 15:1, 2) Det er sandsynligvis denne situation Paulus refererer til da han nævner at Jakob, Kefas (Peter) og Johannes “blev regnet for at være søjler” i menigheden i Jerusalem. – Ga 2:1-9.

Simeon: Dvs. Simon Peter. Det græske ord Simeon er et hebraisk navn skrevet med græske bogstaver. Brugen af netop denne form af det hebraiske navn indikerer at det måske var hebraisk man talte ved mødet. Denne form af navnet bruges kun én gang i Bibelen om apostlen Peter. – Se studienote til Mt 10:2.

et folk der skulle bære hans navn: Dette udtryk hentyder måske til forskellige steder i De Hebraiske Skrifter hvor det nævnes at Jehova har udvalgt et folk til at være hans særlige ejendom. (2Mo 19:5; 5Mo 7:6; 14:2; 26:18, 19) Dette nye folk der skulle bære Jehovas navn, omtales som “Guds Israel”, dvs. det åndelige Israel, og skulle også indbefatte troende ikkejøder. (Ga 6:16; Ro 11:25, 26a; Åb 14:1) De skulle forkynde om ham de repræsenterede, fortælle om hans fantastiske egenskaber og offentligt ære hans navn. (1Pe 2:9, 10) Jehova betragtede det åndelige Israel ligesom det bogstavelige Israel, som han kaldte et “folk jeg har dannet mig, [som] kan forkynde til pris for mig”. (Esa 43:21) Disse første kristne forkyndte modigt at Jehova er den eneste sande Gud, og afslørede derved alle de falske guder der blev tilbedt dengang. – 1Ts 1:9

profeternes ord: Simeons, eller Simon Peters, tale (ApG 15:7-11) og de ting Barnabas og Paulus fortalte (ApG 15:12), har sikkert fået Jakob til at tænke på relevante vers fra Skrifterne der kunne belyse det emne der var ved at blive drøftet. (Joh 14:26) Efter at Jakob havde sagt at det der var blevet fremført, ‘passede med profeternes ord’, citerede han Am 9:11, 12, en bog i den del af De Hebraiske Skrifter der almindeligvis blev omtalt som “Profeterne”. – Mt 22:40; ApG 15:16-18; se studienote til Lu 24:44.

Davids faldne hus: Eller “Davids faldne hytte; Davids faldne telt”. Jehova lovede at Davids kongedømme ville “bestå for altid”. (2Sa 7:12-16) Davids hus, dvs. hans slægts kongedømme, faldt da kong Sidkija blev stødt fra tronen. (Eze 21:27) Fra det tidspunkt var der ingen konge der sad på “Jehovas trone” i det bogstavelige Jerusalem. (1Kr 29:23) Men Jehova ville genrejse Davids symbolske hus med Davids efterkommer Jesus som varig Konge. (ApG 2:29-36) Jakob indikerede at denne genrejsning forudsagt af Amos (genindsættelsen af en konge født i Davids slægtslinje) ville indbefatte en indsamling af Jesus’ disciple (Rigets arvinger) blandt både jøder og ikkejøder. – Am 9:11, 12.

så de mennesker der er tilbage, ivrigt kan søge Jehova: Som det fremgår af studienoten til ApG 15:15, citerede Jakob ordene i Am 9:11, 12. Dele af dette citat er dog formuleret anderledes end i de hebraiske tekster der er tilgængelige i dag. Nogle mener at årsagen kan være at Jakob citerede fra Septuaginta, en græsk oversættelse af De Hebraiske Skrifter. Men da Jakob omtalte Peter, brugte han den græske form af det hebraiske navn Simeon, hvilket tyder på at der måske blev talt hebraisk ved dette møde. (ApG 15:14) Hvis det er tilfældet, er en anden mulighed at Jakob citerede versene på hebraisk, men at Lukas nedskrev citatet ved at bruge ordlyden fra Septuaginta. Lukas, Jakob og andre bibelskribenter anvendte den fremgangsmåde når de citerede fra De Hebraiske Skrifter. Selvom citaterne fra Septuaginta afviger en lille smule fra den hebraiske tekst der er tilgængelig i dag, tillod Jehova bibelskribenterne at bruge denne oversættelse og gjorde derved de oversatte citater til en del af den inspirerede bibeltekst. (2Ti 3:16) Angående dette citat fra Am 9:12 er det værd at bemærke at der i Septuaginta står “de mennesker der er tilbage”, hvor der i de hebraiske håndskrifter vi kan læse i dag, står “resten af Edom”. Forskellen kan være kommet fordi ordet for “mennesker” på oldhebraisk minder meget om ordet for “Edom”. På samme måde er der lighed mellem ordene for “søge” og “besidde”. Nogle mener at den græske gengivelse af citatet fra Am 9:12 i Septuaginta var baseret på en hebraisk tekst der afviger fra de hebraiske tekster vi har i dag, men det vides ikke med sikkerhed. Uanset hvad indeholder både Septuaginta og den hebraiske masoretiske tekst grundtanken i Jakobs argument – begge tekster peger på at Amos forudsagde at ikkejøder skulle kaldes ved Jehovas navn.

Jehova: Jakob siger i ApG 15:14 at Simeon fortalte om “hvordan Gud for første gang vendte sin opmærksomhed mod nationerne”, og i vers 19 omtaler Jakob “nationerne som vender sig til Gud”. Her citerer Jakob fra Am 9:11, 12. I disse vers i den oprindelige hebraiske tekst forekommer Guds navn i udtrykket “siger Jehova”. Men i ApG 15:17 bruges det græske ord Kyrios (Herre) to gange og henviser begge gange til Jehova. Sammenhængen, teksten i De Hebraiske Skrifter samt brugen af ordet Kyrios i Septuaginta og i De Kristne Græske Skrifter viser at der er solidt grundlag for at bruge Guds navn begge steder hvor der står Kyrios i dette vers. – Se Tillæg C1 og C3 introduktion; ApG 15:17.

sammen med folk fra alle nationerne: Dvs. sammen med ikkejøder, eller hedninger. En ikkejøde der blev omskåret, ville ikke længere blive betragtet som en udlænding, men ville “blive som en indfødt i landet”, eller med andre ord som en jøde. (2Mo 12:48, 49) På Esters tid begyndte mange ikkejøder “at bekende sig som jøder”. (Est 8:17) Det er værd at bemærke at der i Est 8:17 i Septuaginta står at disse ikkejøder “lod sig omskære og blev jøder”. Profetien i Am 9:11, 12, som den gengives her i Apostlenes Gerninger, siger at “folk fra alle nationerne” (uomskårne ikkejøder) ville slutte sig til “de mennesker der er tilbage” af Israels hus (jøder og omskårne jødiske proselytter), og blive et “folk som kaldes med mit [Jehovas] navn”. På baggrund af den profeti konkluderede disciplene at folk fra nationerne der ikke var omskåret, ikke behøvede at blive det for at få Guds godkendelse.

folk som kaldes med mit navn: Eller “folk som mit navn er nævnt over”. Når israelitterne i De Hebraiske Skrifter blev kaldt med Jehovas navn, betød det at de var hans folk. (5Mo 28:10; 2Kr 7:14; Esa 43:7; 63:19; Da 9:19) Jehova knyttede også sit navn til Jerusalem og templet i byen og godkendte derved stedet som centret for den sande tilbedelse af ham. – 2Kg 21:4, 7

siger Jehova: I den oprindelige hebraiske tekst forekommer Guds navn skrevet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH) i dette citat fra Am 9:12. – Se Tillæg C.

som gør disse ting [v. 18] der har været kendt fra gammel tid: Ifølge en anden udlægning af den græske tekst kan dette også oversættes med “som har gjort disse ting [v. 18] kendt fra gammel tid”.

mener jeg: Eller “er det min beslutning”. Bogst.: “dømmer jeg”. Den måde udtrykket er brugt på her, indikerer ikke at Jakob, der sandsynligvis var ordstyrer ved mødet, prøvede at påtvinge resten af gruppen sin egen personlige mening. Nej, han fremlagde bare et forslag på baggrund af det han havde hørt de andre sige, og hvad Skrifterne sagde om sagen. Et opslagsværk definerer det græske ord der er brugt i denne forbindelse, som at “fremsætte en konklusion efter at have taget flere forskellige faktorer i betragtning”. Derfor henviser det udsagnsord der bruges her, ikke til en endelig formel afgørelse, men blot til Jakobs egen konklusion baseret på det vers han lige havde citeret.

seksuel umoral: Det græske ord porneia er et udtryk der dækker alle seksuelle handlinger der ikke er tilladt ifølge Bibelen. Det indbefatter utroskab, prostitution, seksuelle forbindelser mellem ugifte, homoseksualitet og sex med dyr. – Se Ordforklaring.

det der er kvalt: Eller “det der er dræbt uden at blodet er løbet fra”. Dette forbud gjaldt også et selvdødt dyr eller et som var blevet dræbt af et andet dyr. I begge tilfælde ville blodet ikke være løbet ordentligt fra dyrets krop. – 2Mo 22:31; 3Mo 17:15; 5Mo 14:21.

Moses’: Jakob henviste til det Moses havde nedskrevet, som ikke kun omfattede Loven, men også beretninger om hvad Jehova havde gjort for sit folk, og tilkendegivelser af Hans vilje fra før Loven. For eksempel ses Guds syn på brugen af blod, på utroskab og afgudsdyrkelse tydeligt i 1. Mosebog. (1Mo 9:3, 4; 20:2-9; 35:2, 4) På den måde gav Jehova nogle principper der var gældende for alle mennesker, uanset om man var jøde eller ikkejøde. Afgørelsen der er nedskrevet i ApG 15:19, 20, ville ikke “gøre det vanskeligt” for kristne med en ikkejødisk baggrund ved at kræve at de skulle holde de mange bud i Moseloven. Det ville samtidig respektere samvittigheden hos de jødiske kristne som gennem årene havde hørt Moses’ ord ... oplæst i synagogerne hver sabbat. (Se studienoter til Lu 4:16; ApG 13:15). At følge dette forslag ville også styrke båndene mellem kristne med jødisk og ikkejødisk baggrund.

oplæst i synagogerne hver sabbat: Se studienoter til Lu 4:16; ApG 13:15.

apostlene og de ældste: Se studienote til ApG 15:2.

Kære brødre!: Det græske ord chairo betyder bogstaveligt “at være glad” og bliver her brugt som en hilsen der indeholder tanken om at man håber alt står godt til hos modtageren. Indledningen af brevet om omskærelse der blev sendt til menighederne, følger den almindelige form for brevskrivning på dette tidspunkt. Først blev afsenderen nævnt, derefter personen det var stilet til, efterfulgt af en hilsen. (Se studienote til ApG 23:26). Af alle brevene i De Kristne Græske Skrifter er det kun Jakobs Brev der bruger det græske ord chairo som en hilsen på samme måde som dette brev fra det styrende råd i det første århundrede. (Jak 1:1) Disciplen Jakob var med til at formulere dette brev, og det understøtter at den Jakob der skrev brevet der bærer hans navn, er den samme person som spillede en vigtig rolle ved mødet der er beskrevet i Apostlenes Gerninger, kapitel 15.

bringe jer ud af ligevægt: Eller “nedbryde jer”. Her er “jer” oversat fra det der på græsk bogstaveligt betyder “jeres sjæle”. Psyche, der almindeligvis oversættes med “sjæl”, er i denne sammenhæng anvendt om personerne, og det er derfor oversat med stedordet “jer”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.

enstemmigt: Bogst.: “enssindet”. Det græske ord homothymadon forekommer flere gange i Apostlenes Gerninger, og ofte beskriver det den unikke enhed der var blandt de kristne i det første århundrede. Nogle eksempler på dette kan ses i ApG 1:14; 2:46, hvor der står “alle som én”, og i ApG 4:24, hvor der står “sammen”.

sat livet på spil for: Her er det græske ord psyche, der almindeligvis oversættes med “sjæl”, gengivet med “livet”. Det kan henvise til en person eller en persons liv. (Se Ordforklaring: “Sjæl”). Hele sætningen kan forstås sådan at de har “viet deres liv (sig selv; deres sjæle) til”.

holde jer fra: Det udsagnsord der bruges her, kan omhandle alle de ting der følger. Kristne skulle holde sig fra afgudsdyrkelse, seksuel umoral og fra at spise kød fra dyr der var blevet kvalt og blodet derfor ikke var løbet ordentligt fra. I forbindelse med det at holde sig fra blod har udsagnsordet en bredere betydning end blot det ikke at spise blod. Det indebærer at man holder sig fra al misbrug af blod og på den måde viser respekt for blodet, som er helligt. – 3Mo 17:11, 14; 5Mo 12:23.

holde jer ... fra blod: Grundlaget for denne afgørelse bygger på Guds bud om ikke at spise blod, et bud der blev givet til Noa og hans sønner, og således til alle mennesker. (1Mo 9:4-6) 800 år senere kom buddet til at indgå i Moseloven, som Gud gav israelitterne. (3Mo 17:13-16) 1.500 år efter blev det gentaget som et bud til den kristne menighed, som nævnt her. I Guds øjne er det at holde sig fra blod lige så vigtigt som det at undgå afgudsdyrkelse og seksuel umoral.

det der er kvalt: Se studienote til ApG 15:20.

seksuel umoral: Se studienote til ApG 15:20.

Lev vel!: Eller “Farvel”. Det græske udtryk der anvendes her, var almindeligt brugt i breve på den tid. Det behøver ikke betyde at de førnævnte krav blev stillet af helbredsmæssige grunde, som om man ville få et bedre helbred hvis man holdt sig fra disse ting. Det var nærmere et afsluttende ønske om at modtageren måtte være stærk, sund og glad. Udtrykket minder meget om det hebraiske udtryk shalom, hvor man ønsker modtageren fred. (2Mo 4:18; Dom 18:6; 19:20; 1Sa 1:17) Faktisk gengiver en oversættelse af De Kristne Græske Skrifter til moderne hebraisk (benævnt som J²² i Tillæg C4) udtrykket med shalom lakhem, “Fred [være] med jer!”

Nogle senere græske håndskrifter og oversættelser fra oldtiden til andre sprog tilføjer med forskellige variationer i ordlyden: “Men det syntes godt i Silas’ øjne at blive der; Judas tog imidlertid alene afsted til Jerusalem.” Ordene findes dog ikke i de tidligste og mest pålidelige håndskrifter og er derfor ikke en del af den originale tekst som udgør Apostlenes Gerninger. Ordene er sandsynligvis blevet tilføjet som en note for at forklare ApG 15:40 og er med tiden blevet tilføjet til teksten i et fåtal af håndskrifterne. – Se Tillæg A3.

Jehovas ord: Se studienote til ApG 8:​25 og Tillæg C3 introduktion; ApG 15:35.

Jehovas ord: Se studienote til ApG 8:​25 og Tillæg C3 introduktion; ApG 15:36.

Jehova: I Apostlenes Gerninger er udtrykket ufortjent godhed oftest forbundet med Gud. (ApG 11:23; 13:43; 20:24, 32) I ApG 14:26 står der på samme måde: “Man havde bedt Gud om at vise dem ufortjent godhed”. – Se Tillæg C3 introduktion; ApG 15:40.