Hvorfor undgå det ekstreme?

JEHOVA er det ypperste eksempel med hensyn til ligevægt og balance. Bibelen siger: „Alle hans veje er rette.“ (5 Mosebog 32:4) Hans retfærdighed er aldrig streng, for den er altid forbundet med barmhjertighed. Eftersom han handler i overensstemmelse med fuldkomne love, er hans kærlighed altid ledet af principper. (Salme 89:14; 103:13, 14) Vores første forældre var i fuldkommen balance da de blev skabt. De havde ingen tilbøjelighed til at gå til yderligheder. Da synden gjorde sit indtog, opstod der imidlertid en „defekt“ — ufuldkommenheden — som gjorde at de ikke længere havde denne balance. — 5 Mosebog 32:5.

Det kan belyses med et eksempel: Har du nogen sinde prøvet at køre i en bil eller på en cykel hvor dækket havde en stor bule? Bulen gjorde uden tvivl køreturen både ubehagelig og farlig. Et sådant dæk skal repareres inden bulen bliver værre og dækket måske punkterer. På samme måde kan vores ufuldkomne personlighed også nemt få nogle ’buler’. Hvis de får lov til at vokse, kan vores rejse gennem livet blive meget vanskelig, ja, endda farlig.

Nogle gange kan vores gode egenskaber, vores stærke sider, få os til at gå til yderligheder. For eksempel krævede Moseloven at israelitterne skulle lave frynser på deres klædning, men farisæerne på Jesu tid ønskede at gøre sig bemærket blandt folket og gik derfor til yderligheder ved at ’gøre frynserne på deres klæder store’. Deres motiv var at tage sig mere retfærdige ud end andre. — Mattæus 23:5; 4 Mosebog 15:38-40.

I dag forsøger nogle på alle mulige måder at få opmærksomhed, endda ved at prøve at chokere andre. I virkeligheden er det måske et desperat råb: „Læg mærke til mig! Jeg er her også!“ Men at gå til yderligheder i forbindelse med tøj, holdninger og væremåde vil aldrig kunne give en kristen det han eller hun virkelig har brug for.

Et ligevægtigt syn på arbejde

Uanset hvem vi er og hvor vi bor, er det at arbejde med til at give livet indhold og mening. Vi føler tilfredshed ved at arbejde — sådan er vi skabt. (1 Mosebog 2:15) Det er derfor også kun naturligt at Bibelen fordømmer dovenskab. Apostelen Paulus sagde meget direkte: „Hvis nogen ikke vil arbejde, så lad ham heller ikke spise.“ (2 Thessaloniker 3:10) At være doven kan altså ikke bare føre til fattigdom og utilfredshed, men kan også resultere i Guds mishag.

Mange går i den anden grøft og bliver arbejdsnarkomaner — de lader sig frivilligt trælbinde af deres arbejde. De tager af sted tidligt om morgenen og kommer hjem sent om aftenen. De mener måske at den store arbejdsindsats er til gavn for deres familie. Men familien kan meget vel lide under deres arbejdsiver. En husmor hvis mand ofte arbejder til langt ud på aftenen, fortæller: „Jeg ville med glæde give alt hvad der er i vores luksuriøse hus, for at min mand kunne være her hos mig og børnene.“ De der vælger at bruge for meget tid på at arbejde, bør tænke alvorligt over kong Salomons erfaring: „Jeg vendte mig mod alle de  værker som mine hænder havde udført, og mod det som jeg havde haft møje med at udføre, og se! alt var tomhed og jag efter vind.“ — Prædikeren 2:11.

Ja, når det gælder arbejde, må vi undgå begge yderligheder. Vi må være flittige arbejdere, men samtidig huske på at hvis vi bliver slave af vores arbejde, vil det berøve os glæden og måske meget mere end det. — Prædikeren 4:5, 6.

Undgå det ekstreme når det gælder fornøjelser

Bibelen har forudsagt om vores tid: „Menneskene vil være . . . venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud.“ (2 Timoteus 3:2, 4) Jagten på fornøjelser er blevet et af Satans mest effektive redskaber til at lokke mennesker væk fra Gud. Visse former for adspredelse og underholdning, som for eksempel ekstremsport, eller ’adrenalinsport’, er utrolig populære. Listen over disse sportsgrene bliver længere og længere, og der er flere og flere der deltager i dem. Hvorfor? Mange mennesker er utilfredse med deres dagligdag og søger derfor efter spænding i tilværelsen. Men for at blive ved med at opnå denne spænding er de nødt til at udsætte sig for stadig større fare. Kristne der gerne vil bevare en ren samvittighed, må af respekt for livets gave og dens Giver undgå risikofyldte sportsgrene. — Salme 36:9.

Da Gud skabte det første menneskepar, satte han dem i en have som blev kaldt Eden, hvilket betyder „glæde“, eller „lyst“. (1 Mosebog 2:8, fodnote) Det var tydeligvis Jehovas hensigt at mennesker skulle nyde livet og glæde sig over det.

Jesus gav os et fuldkomment eksempel på en ligevægtig holdning til fornøjelser. Han var fuldt optaget af at gøre Jehovas vilje, og han holdt på intet tidspunkt op med at leve efter Jehovas love og principper. Han tog sig tid til dem der havde brug for hjælp, også når han selv var udmattet. (Mattæus 14:13,14) Jesus tog imod invitationer til måltider og sørgede for at få tid til at hvile og slappe af. Han var klar over at hans fjender så på ham med kritiske øjne fordi han gjorde disse ting. De sagde om ham: „Se! En frådser, forfalden til vin.“ (Lukas 7:34; 10:38; 11:37) Men Jesus mente ikke at et gudhengivent liv udelukker fornøjelser.

Vi gør altså klogt i at undgå at gå til yderligheder i forbindelse med adspredelser. At gøre underholdning og fornøjelser til det vigtigste i livet kan aldrig gøre os virkelig lykkelige. Det kan derimod medføre at vi forsømmer nogle vigtigere ting, som for eksempel vores forhold til Gud. Det betyder selvfølgelig ikke at vi skal nægte os selv enhver glæde eller være kritiske over for andre som nyder livet på en ligevægtig måde. — Prædikeren 2:24; 3:1-4.

Find glæde ved at leve et ligevægtigt liv

Disciplen Jakob skrev: „Vi fejler alle mange gange.“ (Jakob 3:2) I vores bestræbelser for at undgå det ekstreme vil vi nok opdage at disse ord også gælder os. Hvad kan hjælpe os til at bevare ligevægten? Vi må erkende hvad der er vores stærke sider, og hvad der er vores svage sider. Det er ikke altid let. Vi kan langsomt være på vej ud i det ekstreme uden selv at være klar over det. Det vil derfor være klogt at holde sig nær til andre modne kristne og lytte til deres ligevægtige råd. (Galaterne 6:1) Vi kunne for eksempel tale med en god ven eller en erfaren ældste. Sådanne bibelske råd kan sammen med Bibelen selv, bruges som „et spejl“ hvori vi kan se hvordan vi tager os ud i Jehovas øjne. — Jakob 1:22-25.

Vi kan være glade for at vi ikke behøver at affinde os med et liv der uundgåeligt vil føre os ud i ekstremer. Med en målbevidst indsats og Jehovas hjælp kan vi leve et ligevægtigt liv, og det vil være til glæde for os. Når vi er ligevægtige, vil vores forhold til brødrene og søstrene i menigheden fortsat blive styrket, og vi kan blive endnu bedre eksempler for dem vi forkynder for. Og som det vigtigste vil vi i højere grad efterligne vores ligevægtige og kærlige Gud, Jehova. — Efeserne 5:1.

[Kildeangivelse på side 28]

©Greg Epperson/age fotostock