Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvordan vælger man en god bibeloversættelse?

Hvordan vælger man en god bibeloversættelse?

Hvordan vælger man en god bibeloversættelse?

BIBELEN blev oprindelig skrevet på hebraisk, aramaisk og græsk. De der vil gøre sig bekendt med den, må derfor som oftest læse den i en oversættelse.

I dag er Bibelen verdens mest udbredte og oversatte bog. Helt eller delvis findes den på over 2400 sprog. På nogle sprog findes der ikke blot én oversættelse, men mange forskellige. Hvis du har flere oversættelser at vælge imellem på dit sprog, vil du uden tvivl gerne have den bedste der findes.

For at træffe et klogt valg må du kende svarene på følgende spørgsmål: Hvilke forskellige former for oversættelser findes der? Hvad er fordelene og ulemperne ved de forskellige former for oversættelse? Og hvorfor er et advarende ord nødvendigt med hensyn til nogle oversættelser?

Fra den ene yderlighed til den anden

Der findes et bredt spektrum af bibeloversættelser at vælge imellem, men de kan i det store og hele inddeles i tre hovedgrupper. I den ene ende af spektret findes de interlineare oversættelser. Det er oversættelser der viser teksten på originalsproget med en ord for ord-gengivelse på målsproget nedenunder.

I den anden ende af spektret har vi parafraseoversættelserne, de oversættelser der genfortæller bibelteksten frit, sådan som oversætteren forstår den, og sådan som han mener den vil appellere til læserne.

En tredje kategori udgøres af de oversættelser der holder sig til en mellemting mellem disse to yderpunkter. Det er oversættelser der søger at gengive meningen og stilen i teksten på originalsproget samtidig med at den oversatte tekst er letlæselig.

Er ord for ord-oversættelser de bedste?

En oversættelse der gengiver bibelteksten nøjagtigt ord for ord, er i regelen ikke den bedste måde at få meningen frem på. Det er der flere grunde til. Her er to:

1. Der findes ikke to sprog som er ens med hensyn til grammatik, ordforråd og sætningsbygning. Professor i hebraisk S.R. Driver siger at sprogene afviger fra hinanden ikke alene „hvad angår grammatik og rodord, men også . . . i måden hvorpå idéen opbygges i sætningen“. Mennesker som taler forskellige sprog, tænker forskelligt. „Derfor er sætningerne ikke opbygget ens på de forskellige sprog,“ siger professor Driver videre.

Eftersom intet sprog hverken i grammatisk opbygning eller ordforråd svarer nøjagtigt til Bibelens hebraisk og græsk, vil en oversættelse af Bibelen ord for ord være uklar, for ikke at tale om at den kan give en forkert mening. Læg mærke til følgende eksempler:

I Efeserbrevet brugte apostelen Paulus et udtryk der ordret oversat ville lyde „i menneskers terning(spil)“. (Efeserne 4:14, The Kingdom Interlinear Translation of the Greek Scriptures) * Udtrykket sigter til at nogle er tilbøjelige til at snyde i terningspil. Men på de fleste sprog vil en ordret gengivelse nærmest være uforståelig. Gengivelsen „ved menneskers kneb“ tydeliggør meningen.

I Romerbrevet brugte Paulus et græsk udtryk der bogstaveligt betyder „med kogende ånd“. (Romerne 12:11, Kingdom Interlinear) Siger denne gengivelse os noget? Meningen er at være „brændende i ånden“.

I en af sine berømte taler brugte Jesus et udtryk der ofte oversættes: „Salige er de fattige i ånden.“ (Mattæus 5:3, den danske autoriserede oversættelse) Men den ordrette gengivelse „fattige i ånden“ er ikke klar. Hos nogle vækker udtrykket ligefrem forestillingen om at der er tale om nogle der er mindre begavede, eller som mangler energi og beslutsomhed. Dét Jesus ville lære sine tilhørere, var at de ville blive „salige“, eller, mere nøjagtigt, „lykkelige“, ikke ved at få deres fysiske behov tilfredsstillet, men ved at erkende deres åndelige behov, deres behov for Guds ledelse. (Lukas 6:20) „De som erkender deres åndelige behov“, eller „de som er klar over deres behov for Gud“, gengiver tanken i skriftstedet mere nøjagtigt. — Mattæus 5:3; The New Testament in Modern English.

2. Betydningen af et ord eller udtryk afhænger af den sammenhæng hvori det forekommer. Som eksempel kan nævnes at det hebraiske ord for „hånd“ kan have mange forskellige betydninger. Afhængigt af sammenhængen gengives ordet for eksempel med „magt“, „herredømme“ eller „rundhåndethed“. (2 Mosebog 14:31; 2 Samuel 8:3; 1 Kongebog 10:13) Og det er ikke de eneste gengivelser af dette ord. I den engelske udgave af New World Translation of the Holy Scriptures er det gengivet på over 40 forskellige måder, og noget tilsvarende gør sig gældende for den danske udgave.

Da sammenhængen har indflydelse på hvordan et ord oversættes, bruger New World Translation næsten 16.000 engelske ord og udtryk til oversættelse af cirka 5500 græske bibelord, og den bruger over 27.000 engelske ord og udtryk til oversættelse af omkring 8500 hebraiske bibelord. * Hvorfor denne forskel? Fordi bibeloversættelseskomitéen har skønnet at det havde større betydning at gengive disse ord i overensstemmelse med sammenhængen end at oversætte helt ordret. Samtidig må det dog siges at New World Translation har tilstræbt at være så konsekvent som muligt i gengivelsen af de hebraiske og græske ord, og dette princip er fulgt på alle de sprog som den engelske udgave er oversat til.

Vi ser altså at der ved oversættelse af en bibeltekst skal mere til end blot at gengive et ord på grundsproget på samme måde hver gang det forekommer. Oversætterne må bruge god dømmekraft når de skal vælge ord der gengiver tanken på grundsproget så nøjagtigt og forståeligt som muligt. Desuden må de sætte ordene og sætningerne sammen på en måde der stemmer med de grammatiske regler på det sprog de oversætter til.

Hvad med de frie oversættelser?

De oversættere der laver en såkaldt parafrasebibel, det vil sige en omskrevet bibel, tager sig friheder i forhold til teksten som den foreligger på grundsproget. For eksempel gengiver de teksten frit, sådan som de mener den skal forstås, og undertiden udelader de noget af det der siges i den oprindelige tekst. Mange kan godt lide en parafraseoversættelse, for den er let at læse. Men netop det at den er fri, kan tilsløre eller helt ændre meningen i forhold til grundteksten.

Læg for eksempel mærke til hvordan en sådan bibel gengiver de første ord i Jesu berømte bøn, fadervor: „Far i himmelen. Lad alle forstå at du er Gud.“ (Mattæus 6:9, Den Nye Aftale) En mere korrekt oversættelse af Jesu ord gengiver dem således: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget.“ (Ny Verden-Oversættelsen) Læg også mærke til hvordan Johannes 17:26 gengives i ovennævnte frie oversættelse. Den aften Jesus blev arresteret, sagde han ifølge denne oversættelse i en bøn til sin Fader: „Jeg har fortalt dem om dig.“ (Den Nye Aftale) Men en mere trofast gengivelse af bønnen lyder: „Jeg har bekendtgjort dit navn for dem.“ Kan du se hvordan ovennævnte frie gengivelse har skjult at Gud har et navn som skal gøres kendt og æres?

Hvorfor et advarende ord?

Nogle frie oversættelser tilslører den moralnorm som grundteksten giver udtryk for. Eksempelvis siger en sådan fri oversættelse i Første Korintherbrev 6:9, 10: „Forstår I ikke at det ikke er en måde at leve på? Uretfærdige som ikke bryder sig om Gud, kommer ikke ind i hans rige. De som bruger og misbruger hinanden, bruger og misbruger sex, bruger og misbruger jorden og alt hvad der er på den, er ikke egnede som borgere i Guds rige.“ — The Message: The Bible in Contemporary Language, 2003.

Læg til sammenligning mærke til hvad den mere nøjagtige gengivelse man finder i Ny Verden-Oversættelsen, siger: „Ved I ikke at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Bliv ikke vildledt. Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd der bruges til unaturlige formål, eller mænd som ligger hos mænd, eller tyve eller havesyge eller drankere eller spottere eller udsugere skal arve Guds rige.“ Paulus’ detaljerede opremsning af hvilken adfærd man bør undgå, har man ikke medtaget i den frie oversættelse.

Når en oversætter er bundet af dogmer, kan det øve indflydelse på hans oversættelse. Today’s English Version, almindeligvis kaldet Good News Bible, fra Det Amerikanske Bibelselskab, lader for eksempel Jesus sige til sine disciple: „Gå ind gennem den snævre port, for porten til helvede er bred, og vejen der fører til den, bekvem, og mange er de der færdes på den.“ (Mattæus 7:13) Oversætterne har brugt ordet „helvede“ selvom der tydeligt siges „undergangen“ i Mattæus’ beretning. Hvorfor har de anvendt dette ord? Sikkert fordi de vil fremme tanken om at de onde pines evigt og ikke bliver tilintetgjort. *

Hvordan man finder den bedste bibeloversættelse

Bibelen blev skrevet på det sprog som taltes af almindelige, jævne mennesker, som for eksempel landmænd, hyrder og fiskere. (Nehemias 8:8, 12; Apostelgerninger 4:13) En god bibeloversættelse vil derfor benytte sig af et sprog som gør dens budskab lettilgængeligt for oprigtige mennesker, uanset den uddannelse de har fået, og den kultur de kommer fra. En god oversættelse vil desuden opfylde følgende krav:

Den må gengive det oprindelige budskab der blev inspireret af Gud, korrekt. — 2 Timoteus 3:16.

Den må oversætte ordret når grundtekstens ordlyd og sætningsbygning tillader det.

Den må gengive den korrekte mening der ligger i et ord eller udtryk på grundsproget, når en ordret gengivelse vil tilsløre eller ændre meningen.

Den må bruge et naturligt og letforståeligt sprog som giver lyst til at læse oversættelsen.

Findes der en sådan oversættelse? Millioner af dette blads læsere foretrækker New World Translation på et af de mange sprog den er udkommet på. Hvorfor? Fordi de synes om den metode som oversættelseskomitéen har fulgt, som angivet i forordet til den første engelske udgave: „Denne oversættelse er ikke en parafrase. Vi har bestræbt os for hele vejen igennem at oversætte så ordret som muligt hvor moderne engelsk sprogbrug tillader det, og hvor en ordret gengivelse ikke ved sin ubehjælpsomhed skjuler tanken.“

Hele New World Translation eller dele af den er trykt på mere end 60 sprog i et oplag på over 145.000.000 eksemplarer! Vi vil opfordre dig til hos Jehovas Vidner at få et eksemplar på dit eget sprog eller på et sprog du forstår, og få gavn af fordelene ved denne oversættelse.

Oprigtige bibellæsere ønsker at forstå Guds inspirerede ord for at kunne handle efter det. Hvis du nærer et sådant ønske, fortjener du at få en nøjagtig bibeloversættelse!

[Fodnoter]

^ par. 13 Ved hjælp af en interlinear oversættelse kan læseren se den bogstavelige betydning af de enkelte ord i teksten på originalsproget.

^ par. 17 Det skal bemærkes at nogle bibeloversættelser benytter et større udvalg af ord til gengivelse af de samme hebraiske og græske ord end New World Translation og på den måde bliver mindre konsekvente.

^ par. 25 Bibelen lærer at vi ved døden vender tilbage til støvet, at sjælen dør, og at vi ikke længere har nogen tanker og følelser. (1 Mosebog 3:19; Prædikeren 9:5, 6; Ezekiel 18:4) Den siger intet sted at de ondes sjæle pines evigt i et brændende helvede.

[Tekstcitat på side 21]

Mange kan godt lide en parafraseoversættelse, for den er let at læse. Men netop det at den er fri, kan tilsløre eller helt ændre meningen i forhold til grundteksten

[Tekstcitat på side 22]

Hele New World Translation of the Holy Scriptures eller dele af den er trykt på mere end 60 sprog i et oplag på over 145.000.000 eksemplarer!

[Ramme/​illustration på side 20]

EN GAMMEL PARAFRASE

Parafrasebibler, eller frie oversættelser af Bibelen, er ikke af ny dato. I gammel tid samlede og udgav jøderne det der nu kaldes de aramaiske targumer, løse oversættelser af Bibelen. Det er altså ikke nøjagtige oversættelser, men de viser hvordan jøderne forstod visse bibeltekster, og kan hjælpe oversættere til nærmere at fastslå meningen i vanskelige passager. For eksempel forklarer de at udtrykket „gudssønnerne“ i Job 38:7 er det samme som „engleskarerne“. I Første Mosebog 10:9 viser targumerne at det hebraiske forholdsord der forekommer i beskrivelsen af Nimrod, bruges i den fjendtlige betydning „imod“ eller „i opposition til“ og ikke i den neutrale betydning „for“ eller „foran“. Disse parafraser ledsagede bibelteksten, men var aldrig tænkt som en erstatning for dem.

[Illustration]

ET UDSNIT AF WALTONS „BIBLIA POLYGLOTTA“, FULDFØRT 1657 JOB 38:1-15

En hebraisk bibeltekst (med en interlinear oversættelse på latin)

Den tilsvarende tekst i en aramaisk targum

[Illustration på side 19]

ET UDSNIT AF „THE KINGDOM INTERLINEAR TRANSLATION OF THE GREEK SCRIPTURES“, EFESERNE 4:14

Venstre spalte viser en oversættelse ord for ord. Højre spalte viser en oversættelse af meningen

[Kildeangivelse på side 18]

Baggrund: Shrine of the Book, Israelmuseet, Jerusalem