I Bibelen bruges ordet ‘himmel’ i tre grundlæggende betydninger: (1) den fysiske himmel; (2) de åndelige regioner; og (3) et symbol på en høj eller ophøjet stilling. I hvert tilfælde er sammenhængen en hjælp til at afgøre den rette forståelse. a

1.   Den fysiske himmel. I denne betydning sigter ‘himlen’ til jordens atmosfære hvor vindene blæser, fuglene flyver, skyerne afgiver regn og sne og lynene glimter. (Salme 78:26; Ordsprogene 30:19; Esajas 55:10; Lukas 17:24) Det kan også betyde det ydre rum hvor “solen og månen og stjernerne” findes. – 5 Mosebog 4:19; 1 Mosebog 1:1.

2.   De åndelige regioner. Udtrykket ‘himmel’ sigter også til den åndelige himmel, eller de åndelige regioner, et tilværelsesplan der er højere end og uden for det fysiske univers. (1 Kongebog 8:27; Johannes 6:38) Denne åndelige himmel er det sted hvor Jehova Gud, der er “en ånd”, og de engle han har skabt, befinder sig. (Johannes 4:24; Mattæus 24:36) Undertiden bruges ‘himlen’ også personificeret om de trofaste engle, “de helliges menighed”. – Salme 89:5-7.

    Bibelen bruger også ordet ‘himmel’ når den specifikt refererer til den del af de åndelige regioner hvor Jehova bor, hans “bolig”. (1 Kongebog 8:43, 49; Hebræerne 9:24; Åbenbaringen 13:6) For eksempel forudsagde Bibelen at Satan og dæmonerne ville blive kastet ud af himlen og ikke længere have lov til at træde frem for Jehova. De befinder sig dog stadig i den åndelige verden. – Åbenbaringen 12:7-9, 12.

3.   Et symbol på en høj eller ophøjet stilling. Bibelen bruger ordet ‘himmel’ til at beskrive en ophøjet stilling, som regel i forbindelse med myndighed eller herskermagt. Nogle eksempler på dette kunne være:

   •   Jehova Gud selv som den almægtige Suveræn. – 2 Krønikebog 32:20; Lukas 15:21.

   •   Guds rige, den regering der vil erstatte menneskers styre. Bibelen omtaler dette rige som “nye himle”. – Esajas 65:17; 66:22; 2 Peter 3:13. b

   •   Kristne der, mens de er på jorden, har håb om at komme i himlen. – Efeserne 2:6.

   •   Jordiske regeringer der har ophøjet sig selv over deres undersåtter. – Esajas 14:12-14; Daniel 4:20-22; 2 Peter 3:7.

   •   Onde ånder der nu hersker over jorden. – Efeserne 6:12; 1 Johannes 5:19.

Hvordan er der i himlen?

 Himlen er et sted med stor aktivitet. Her lever der flere hundrede millioner åndeskabninger “som udfører [Jehovas] ord”. – Salme 103:20, 21; Daniel 7:10.

 Bibelen skildrer himlen som strålende oplyst. (1 Timoteus 6:15, 16) Profeten Ezekiel fik et himmelsk syn der var kendetegnet af et ‘klart lysskær’, mens der i det syn af himlen som Daniel fik, var “en strøm af ild”. (Ezekiel 1:26-28; Daniel 7:9, 10) Himlen er hellig, eller ren, og vidunderlig smuk. – Salme 96:6; Esajas 63:15; Åbenbaringen 4:2, 3.

 Det indtryk Bibelen giver af himlen, er ærefrygtindgydende. (Ezekiel 43:2, 3) Det er imidlertid ikke muligt for mennesker helt og fuldt at forstå hvad himlen er, eftersom den åndelige verden er uden for vores fatteevne.