den anden Maria: Dvs. “Maria, Jakobs og Joses’ mor”, der er omtalt i Mt 27:56. Hun nævnes også i Mt 28:1; Mr 15:40, 47; 16:1; Lu 24:10; Joh 19:25. – Se studienoter til Mr 3:18; Joh 19:25.

sabbatten: Bogst.: “sabbatter”. I dette vers forekommer flertalsformen af det græske ord sabbaton to gange. Første gang det bruges, henviser det til en sabbatsdag, den syvende dag i ugen, og er gengivet med “sabbatten”. Anden gang det bruges, henviser det til en periode på syv dage og gengives med i ugen. Sabbatsdagen (den 15. nisan) endte ved solnedgang. Selvom nogle har fået den opfattelse at der i Matthæus’ beretning er tale om et tidspunkt omkring tusmørke “efter sabbatten”, kan man ud fra de andre evangelieberetninger tydeligt se at kvinderne kom ud for at se til gravstedet “tidligt” om morgenen den 16. nisan “efter at solen var stået op”. – Mr 16:1, 2; Lu 24:1; Joh 20:1; se også Ordforklaring og Tillæg B12.

den første dag i ugen: Dvs. den 16. nisan. For jøderne var dagen umiddelbart efter sabbatten den første dag i ugen.

den anden Maria: Se studienote til Mt 27:61.

Jehovas engel: Se studienote til Mt 1:20 og Tillæg C1 og C3 introduktion; Mt 28:2.

Jehovas engel: Udtrykket findes mange steder i De Hebraiske Skrifter, første gang i 1Mo 16:7. Når det forekommer i tidlige afskrifter af Septuaginta, bliver det græske ord aggelos (engel; sendebud) efterfulgt af Guds navn skrevet med hebraiske skrifttegn. Det er sådan udtrykket bliver brugt i Zak 3:5, 6 i et eksemplar af Septuaginta der blev fundet i Nahal Hever, Israel, dateret til mellem 50 f.v.t. og 50 e.v.t. (Se Tillæg C. Nogle bibeloversættelser bevarer Guds navn når de gengiver udtrykket “Jehovas engel” i dette vers. – Se Tillæg A5 og Tillæg C3 introduktion; Mt 1:20..

viste: Eller “se, da viste”. Det græske ord idou, som svarer til “se”, bliver ofte brugt for at rette opmærksomheden mod det der følger efter. Det tilskynder læseren til at se situationen for sig eller bemærke en detalje i beretningen. Det bruges også for at fremhæve noget eller for at introducere noget nyt eller overraskende. I De Kristne Græske Skrifter bruges udtrykket mest i Matthæus- og Lukasevangeliet og i Åbenbaringens Bog. Et tilsvarende udtryk bruges ofte i De Hebraiske Skrifter.

sig til hans disciple at han er blevet oprejst: Disse kvinder er ikke kun de første disciple der hører at Jesus er blevet oprejst – det er også dem der får besked på at informere de andre disciple. (Mt 28:2, 5, 7) Ifølge jødernes ubibelske tradition havde en kvinde ikke lov til at udtale sig som vidne i en retssag. Som en kontrast til det viste Jehovas engel kvinderne ære ved at give dem denne glædelige opgave.

Husk: Eller “Se”. Se studienote til Mt 1:20.

bøjede sig for ham: Eller “viste ham ære”. De Hebraiske Skrifter viser at det var almindeligt at man bøjede sig når man mødte profeter, konger eller andre der repræsenterede Gud. (1Sa 25:23, 24; 2Sa 14:4-7; 1Kg 1:16; 2Kg 4:36, 37) Denne mand forstod tydeligvis at han talte med en der repræsenterede Gud og havde kraft til at helbrede folk. Det var på sin plads at bøje sig for at vise respekt for den Jehova havde udvalgt som den fremtidige Konge. – Mt 9:18; for flere oplysninger om det græske ord, se studienote til Mt 2:2.

bøjede sig ... i dyb respekt for ham: Eller “bragte ham hyldest”. De anerkendte Jesus som Guds repræsentant. De bøjede sig for ham, ikke som for en gud eller guddom, men fordi han var “Guds Søn”. – Se studienoter til Mt 2:2; 8:2; 18:26.

bøjede sig respektfuldt for ham: Eller “bragte ham hyldest”. Ved at kalde Jesus “Davids Søn” (Mt 15:22) viste denne ikkejødiske kvinde at hun anerkendte ham som den lovede Messias. Hun bøjede sig for ham, ikke som for en gud eller guddom, men fordi han var Guds repræsentant. – Se studienoter til Mt 2:2; 8:2; 14:33; 18:26.

bøjede sig i dyb respekt: Eller “viste ham ære; bragte ham hyldest”. – Se studienoter til Mt 8:2; 14:33; 15:25.

mine brødre: Her kalder Jesus sine disciple for “brødre” på grund af det åndelige fællesskab de har. – Se Mt 28:16; se også Mt 25:40; Joh 20:17; He 2:10-12.

ældste: Se studienote til Mt 16:21.

ældste: Bogst.: “ældre mænd”. I Bibelen bruges det græske ord presbyteros hovedsageligt om dem der har en ansvarsfuld stilling eller sidder inde med myndighed i et samfund eller en nation. Selvom udtrykket nogle gange henviser til alder i bogstavelig forstand (som i Lu 15:25; ApG 2:17), anvendes det ikke udelukkende om dem der er højt oppe i årene. Her henviser det til den jødiske nations ledere, der ofte nævnes sammen med de øverste præster og de skriftlærde. Sanhedrinet bestod af mænd fra disse tre grupper. – Mt 21:23; 26:3, 47, 57; 27:1, 41; 28:12; se Ordforklaring: “Ældste; ældre mand”.

statholderen: Den statholder der her refereres til, er Pontius Pilatus.

det: Dvs. løgnen om at de var faldet i søvn. Romerske soldater kunne blive straffet med døden hvis de sov på deres post.

at mødes: Det ser ud til at der var mere end 500 til stede ved dette møde i Galilæa. – 1Kt 15:6.

nogle tvivlede: Set i lyset af den oplysning der gives i 1Kt 15:6, var det sandsynligvis ikke apostlene der tvivlede, men disciplene i Galilæa som Jesus endnu ikke havde vist sig for.

fordi han er profet: Bogst.: “i en profets navn”. I denne sammenhæng udtrykker det græske idiom “i nogens navn” anerkendelse af en profets stilling og gerning. – Se også studienote til Mt 28:19.

hele verden ... alle nationer: Begge udtryk understreger omfanget af forkyndelsesarbejdet. I bred betydning henviser det græske ord for “verden” (oikoumene) til jorden som menneskets bolig. (Lu 4:5; ApG 17:31; Ro 10:18; Åb 12:9; 16:14) I det første århundrede blev udtrykket også anvendt om det vidtstrakte romerske imperium som jøderne var blevet spredt i. (Lu 2:1; ApG 24:5) Det græske ord for “nation” (ethnos) henviser i almindelighed til en gruppe mennesker som er mere eller mindre biologisk beslægtet, og som har et fælles sprog. En sådan national eller etnisk gruppe bor ofte i et bestemt geografisk område.

gør ... disciple: Eller “gør ... lærlinge (elever)”. Det græske udsagnsord matheteuo har grundbetydningen “at undervise” med det formål at gøre disciple. I Mt 13:52 er det oversat med “har lært”, og i Mt 27:57 med “var blevet en discipel”. I ApG 14:21 bruges ordet i forbindelse med at Paulus og Barnabas gjorde “adskillige til disciple” i Derbe. Udsagnsordene ‘døbe’ og ‘lære’ i denne passage viser hvad der ligger i befalingen om at ‘gøre folk til disciple’. – For at få en forklaring på det beslægtede græske navneord mathetes, se studienote til Mt 5:1.

folk fra alle nationer: En bogstavelig oversættelse ville være “alle nationer”, men sammenhængen viser at udtrykket refererer til enkeltpersoner fra alle nationer, for det græske stedord “dem” i udtrykket døb dem står i hankøn og henviser til personer, ikke til “nationer”, der er et intetkønsord på græsk. Denne befaling om at nå ud til “folk fra alle nationer” var ny. Det fremgår af Skrifterne at før Jesus’ tjeneste blev folk fra nationerne budt velkommen i Israel hvis de kom for at tjene Jehova. (1Kg 8:41-43) Men med denne befaling bemyndiger Jesus sine disciple til at udvide forkyndelsesarbejdet til at omfatte andre end dem der var jøder af fødsel. Derved understregede han at de kristnes arbejde med at gøre disciple skulle udføres i hele verden. – Mt 10:1, 5-7; Åb 7:9; se studienote til Mt 24:14.

i ... navn: Det græske ord for “navn” (onoma) kan bruges om mere end et personnavn. I denne sammenhæng indebærer det at man anerkender den myndighed og stilling som Faren og Sønnen har, såvel som den rolle den hellige ånd spiller. At man anerkender det vil føre til et nyt forhold til Gud. – Se også studienote til Mt 10:41.

Farens ... Sønnens ... den hellige ånds: Det er helt naturligt at anerkende Faren, Jehova Gud, for han er vores Skaber og Livgiver. (Sl 36:7, 9; Åb 4:11) Men Bibelen viser klart at intet menneske kan blive frelst uden også at anerkende Sønnens rolle i Guds hensigt. (Joh 14:6; ApG 4:12) Det er også afgørende at man anerkender Guds hellige ånd fordi Gud blandt andet bruger sin aktive kraft til at skabe liv (Job 33:4), til at formidle sit budskab til mennesker gennem inspiration (2Pe 1:21) og til at sætte dem i stand til at gøre hans vilje (Ro 15:19). Selvom nogle mener at denne talangivelse støtter treenighedslæren, angiver Bibelen aldrig at de tre er lige i evighed, magt og stilling. Det at de bliver nævnt sammen i dette vers, er ikke et bevis for at de alle er Gud, alle er evige og ligeværdige. – Mr 13:32; Kol 1:15; 1Ti 5:21.

den hellige ånds: Eller “den hellige virksomme kraft”. Udtrykket “ånd” (intetkøn på græsk) henviser til en upersonlig virksom kraft der udgår fra Gud. – Se Ordforklaring: “Hellig ånd”; “Ånd”.

hans disciple: Dette er første forekomst af det græske ord mathetes, et navneord der oversættes med “discipel”. Det hentyder til en der modtager undervisning og har en personlig tilknytning til læreren, en tilknytning der former disciplens liv. Mange mennesker var samlet for at lytte til Jesus, men det ser ud til at han især henvendte sig til sine disciple, der sad tættest på ham. – Mt 7:28, 29; Lu 6:20.

underviste ... forkyndte: At undervise adskiller sig fra at forkynde. Den der underviser, nøjes ikke med at fortælle noget, han vejleder, forklarer, bruger overbevisende argumenter og fremlægger beviser. – Se studienoter til Mt 3:1; 28:20.

forkyndte: Grundbetydningen af det græske ord er “at bekendtgøre noget som offentlig budbringer”. Det betoner bekendtgørelsens form: almindeligvis en åben, offentlig proklamation snarere end en tale for en sluttet kreds.

lær dem: Det græske ord der her er gengivet med “lær”, har at gøre med at undervise, forklare, give argumenter og føre beviser. (Se studienoter til Mt 3:1; 4:23). At lære folk at holde alt hvad Jesus havde befalet, ville være en fortsat proces der indebar at undervise i hans lære, at efterleve hans lære og at følge hans eksempel. – Joh 13:17; Ef 4:21; 1Pe 2:21.

husk: Eller “se”. Se studienote til Mt 1:20.

afslutningen: Se studienote til Mt 24:3 og Ordforklaring: “Afslutningen på verdensordningen”.

verdensordning: Eller “tidsalder”. – Se Ordforklaring: “Verdensordning”.

afslutningen: Oversat fra det græske ord synteleia, der betyder “fælles ende; samlet afslutning; sam-ende”. (Mt 13:39, 40, 49; 28:20; He 9:26) Det henviser til en tidsperiode hvor en kombination af begivenheder ville føre frem til den fuldstændige ende, som omtales i Mt 24:6, 14, hvor der anvendes et andet græsk ord, telos. – Se studienoter til Mt 24:6, 14 og Ordforklaring: “Afslutningen på verdensordningen”.

viste: Eller “se, da viste”. Det græske ord idou, som svarer til “se”, bliver ofte brugt for at rette opmærksomheden mod det der følger efter. Det tilskynder læseren til at se situationen for sig eller bemærke en detalje i beretningen. Det bruges også for at fremhæve noget eller for at introducere noget nyt eller overraskende. I De Kristne Græske Skrifter bruges udtrykket mest i Matthæus- og Lukasevangeliet og i Åbenbaringens Bog. Et tilsvarende udtryk bruges ofte i De Hebraiske Skrifter.