FOR millioner af katolikker rundt omkring i verden er dekretet fra Det Første Vatikankoncil i 1870 et af kirkens dogmer, et lærepunkt de må anerkende. Men man kan med rette spørge: Er det en bibelsk lære? Er pave Frans virkelig apostlen Peters efterfølger? Og var Peter den første pave?

Dekretet fra vatikankoncilet i 1870 var hovedsageligt baseret på koncilets fortolkning af Mattæus 16:16-19 og Johannes 21:15-17. Samtalerne mellem Jesus og Peter i disse og andre bibelske passager viser at Peter havde en vigtig rolle i begyndelsen af kristendommens historie. Første gang de mødtes, forudsagde Jesus faktisk at Peter i sit liv ville vise at han besad klippelignende egenskaber. (Johannes 1:42) Men tildelte Jesus Peter overhøjhed?

I Mattæus 16:17, 18 siger Jesus til Peter: “Jeg siger dig, at du er Peter [hvis navn betyder “et klippestykke“], og på den klippe vil jeg bygge min kirke.” * Sagde Jesus at hans “kirke”, eller menighed, ville blive bygget på Peter, altså på et menneske? Skulle Peter være overhoved for alle Jesu disciple? Hvordan forstod de apostle der var til stede under denne samtale, Jesu ord? Evangelierne viser at de senere, ved flere lejligheder, skændtes om hvem der var størst iblandt dem. (Mattæus 20:20-27; Markus 9:33-35; Lukas 22:24-26) Men hvis Jesus allerede havde tildelt Peter ledelsen, eller overhøjheden, kunne der så have været nogen tvivl om hvem der var den største blandt apostlene?

Hvordan forstod Peter selv det Jesus sagde? Eftersom Peter var vokset op som jøde, har han haft kendskab til flere hebraiske profetier der talte om en “sten”, en “grundsten” eller en “hjørnesten”. (Esajas 8:13, 14; 28:16; Zakarias 3:9) Da  han i et brev til sine medtroende citerede fra en af dem, forklarede han at den omtalte “hjørnesten” var Jesus Kristus, Messias. Peter brugte kun den græske betegnelse pe’tra (det samme ord som Jesus benyttede i Mattæus 16:18) om Jesus. – 1 Peter 2:4-8.

En af Jesu andre trofaste disciple var apostlen Paulus. Mente Paulus at Jesus havde givet Peter forrang frem for de andre apostle? Paulus viste sin anerkendelse af Peters position i den første kristne menighed da han skrev at Peter hørte til dem “som anses for at være søjler”. Men for Paulus var der mere end én ‘søjle’. (Galaterne 2:9) Og hvis Jesus virkelig havde udpeget Peter som menighedens hoved, hvorfor blev han så af sine medtroende kun anset for at være – det vil sige betragtet eller opfattet som – en søjle.

Da Paulus omtalte hvor inkonsekvent Peter i visse tilfælde havde behandlet andre, skrev han respektfuldt men ligefremt: “Jeg [trådte] op imod ham ansigt til ansigt, for han havde dømt sig selv.” (Galaterne 2:11-14) Paulus mente ikke at Jesus havde bygget sin kirke, eller sin menighed, på Peter eller noget andet ufuldkomment menneske. Nej, han betragtede Jesus Kristus som menighedens fundament. For Paulus ‘var klippen Kristus’. – 1 Korinther 3:9-11; 10:4.

Men hvordan skal vi så forstå udtalelsen: “Du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke”? For at få den rigtige forståelse af et uddrag må man læse teksten i sin sammenhæng. Hvad var det Jesus og Peter talte om? Jesus havde netop stillet sine disciple spørgsmålet: “Hvem siger I, at jeg er?” Og Peter svarede uden tøven: “Du er Kristus, den levende Guds søn.” Jesus roste Peter for den udtalelse og tilføjede at han ville bygge sin “kirke”, eller menighed, på en “klippe” som var endnu mere solid, nemlig den Peter lige  havde sagt han troede på – Jesus selv. – Mattæus 16:15-18.

I overensstemmelse med den opfattelse skrev mange af “kirkefædrene” at klippen i Mattæus 16:18 er Kristus. Augustin skrev for eksempel i det femte århundrede: “Herren sagde: ‘På denne klippe vil jeg bygge min kirke’, fordi Peter havde sagt til ham: ‘Du er Kristus, den levende Guds søn.’ Det er derfor på denne klippe som du bekendte din tro på, at jeg vil bygge min kirke.” Augustin gav gentagne gange udtryk for at “klippen (Petra) var Kristus”.

Set på baggrund af den nuværende katolske lære ville Augustin og flere andre være blevet betragtet som kættere. Ifølge den schweiziske teolog Ulrich Luz ville vatikankoncilet i 1870 have fordømt den opfattelse der i dag er bred enighed om blandt bibelforskere, som kætteri.

Apostlen Peter kendte intet til titlen “pave”. Helt frem til det niende århundrede antog mange ikkeromerske biskopper imidlertid denne titel. Men betegnelsen blev sjældent brugt som officiel titel før hen mod slutningen af det 11. århundrede. Desuden var der ingen af de første kristne der mente at en særstilling som Peter måske havde fået, var blevet givet videre til en eller anden efterfølger. Den tyske forsker Martin Hengel kom til den konklusion at der “ikke findes nogen påviselig historisk eller teologisk vej ad hvilken man kan nå frem til det der senere blev pavens ‘overhøjhed’”.

Hvilken konklusion kan vi så drage? Var Peter den første pave? Havde han nogen efterfølgere? Finder det katolske dogme om pavens overhøjhed støtte i Bibelen? Det korrekte svar på de sidste tre spørgsmål er et klart nej. Det er derimod en kendsgerning at Jesus byggede sin kirke, sin sande menighed, på sig selv. (Efeserne 2:20) Det er derfor vigtigt at vi hver især stiller os selv spørgsmålet: ‘Har jeg fundet denne sande menighed?’