Morten: Hvor er det godt at se dig igen, Alex.

Alex: I lige måde.

Morten: Jeg har tænkt på noget du sagde sidste gang jeg var her.

Alex: Nåh, hvad var det?

Morten: Du sagde du var overrasket over at høre at Jehovas Vidner ikke tror på et brændende helvede.

Alex: Ja, det overraskede mig faktisk. Og hvis jeg skal være ærlig, har jeg svært ved at forstå at I ikke gør det.

Morten: Jeg er da glad for at du siger det som det er. Jeg er altid interesseret i at høre andres mening. Nu er der jo mange forskellige opfattelser af begrebet helvede. Måske vil du fortælle mig hvad du forbinder med ordet helvede?

Alex: Jeg har altid troet på at virkelig onde mennesker kommer i helvede når de dør, og at de vil blive pint dér til evig tid.

Morten: Det er en meget almindelig opfattelse. Må jeg spørge dig om du har oplevet noget ondt i dit liv?

Alex: Ja, det har jeg. Min søster blev myrdet for fem år siden.

Morten: Det gør mig ondt at høre. Du savner hende uden tvivl meget.

Alex: Ja, det kan du tro. Jeg tænker på hende hver eneste dag!

Morten: Jeg har lagt mærke til at nogle har meget stærke meninger om helvedeslæren fordi de selv er blevet berørt af onde menneskers handlinger. Uskyldige ofre ønsker forståeligt nok at de der har forvoldt dem ondt, kommer til at bøde for det.

Alex: Netop! Den der har slået min søster ihjel, skal da betale for det han har gjort mod min familie.

Morten: Det er helt naturligt at du føler sådan. Ifølge Bibelen bliver Gud også vred når uskyldige mennesker bliver udsat for andres ondskab — og han har lovet at han vil straffe onde mennesker. Se engang hvad der står her i  Esajas 3:11: „Ve den ugudelige! — ulykke; for som hans hånd har handlet mod andre, vil der blive handlet mod ham!“ Så vi kan have tillid til at Gud vil straffe de onde.

Alex: Men hvordan skal det foregå hvis der, som du siger, ikke findes noget helvede?

Morten: Det er et godt spørgsmål. Svaret er ganske enkelt at Gud straffer de onde med evig udslettelse. Prøv at se hvad Bibelen siger her i Andet Thessalonikerbrev 1:9. Vil du læse det vers?

Alex: Ja, selvfølgelig. Der står: „Disse skal lide retslig straf i form af evig undergang, bort fra Herrens ansigt.“

Morten: Her kan du se, Alex. Der er ikke noget håb for de uforbederligt onde. Gud straffer dem med evig død. De har ingen mulighed for liv i fremtiden.

Alex: Jeg kan godt se at det er dét der står, men det virker bare ikke retfærdigt. Alle mennesker dør jo. Fortjener de der virkelig er onde, ikke en strengere straf?

Morten: Jeg kan forstå at retfærdighed er noget du tillægger stor betydning?

Alex: Ja, det er det.

Morten: Det er meget rosværdigt. Grunden til at vi mennesker har en retfærdighedssans, er jo at Gud har skabt os sådan. Han tillægger også retfærdighed stor betydning. Men når religiøse ledere lærer andre at Gud straffer mennesker ved at pine dem i et brændende helvede, fremstiller de faktisk Gud som uretfærdig.

Alex: Hvad mener du?

Morten: Lad mig give dig et eksempel. Du kender Bibelens beretning om Adam og Eva, ikke sandt?

Alex: Jo. Gud sagde til dem at de ikke måtte spise af et bestemt træ, men de gjorde det alligevel.

Morten: Det er rigtigt. Lad os se på beretningen sammen. Den står i Første Mosebog 2:16, 17. Der siges her: „Endvidere gav Jehova Gud mennesket dette påbud: ’Af alle træer i haven kan du frit spise. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det skal du visselig dø.’“ Lagde du mærke til hvad Gud sagde der ville ske hvis Adam spiste af frugten?

Alex: Han sagde at Adam ville dø.

Morten: Netop. Tænk engang: Den synd Adam begik, var årsag til at hele menneskeheden nu ville blive født som syndere. * Og alligevel — selv i hans tilfælde — siger Gud ikke noget om pine i et brændende helvede.

Alex: Nej, det kan jeg godt se.

Morten: Men hvis Adam og Eva ville blive straffet med evig pine hvis de var ulydige mod Gud, burde han så ikke have advaret dem om det? Ville det ikke have været mest retfærdigt og kærligt at gøre det?

Alex: Jo, det vil jeg mene.

Morten: Tænk også over hvad Gud sagde til Adam og Eva bagefter, altså efter at de havde syndet. Vil du læse Første Mosebog 3:19?

Alex: Ja. Der står: „I dit ansigts sved skal du spise dit brød indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. For støv er du, og til støv vil du vende tilbage.“

Morten: Så hvad skulle der ifølge Guds ord ske med Adam?

Alex: Gud sagde at han ville vende tilbage til støvet.

Morten: Netop. Men hvis man skal vende tilbage til et sted, må man have været der før, er vi ikke enige om det?

Alex: Jo, det er klart.

Morten: Og hvor var Adam før Gud skabte ham?

Alex: Han eksisterede ikke.

Morten: Nej, det er rigtigt. Og Gud sagde intet om helvedes flammer i sin dom, lagde du mærke til det? Ville det være retfærdigt af Gud at fortælle Adam at han ville vende tilbage til den jord han var taget af, hvis han i virkeligheden ville komme i et brændende helvede?

Alex: Nej, bestemt ikke!

Morten: Der er også noget andet man kan tænke over i forbindelse med helvedeslæren.

Alex: Hvad er det?

Morten: Hvem plejer folk at forbinde med det der sker i helvede? Hvem straffer dem der kommer i helvede? Hvem står for pinslerne?

Alex: Det gør Djævelen.

Morten: Men Djævelen er jo Guds værste fjende. Hvis Gud sender folk ned i et brændende helvede for at de kan blive pint af Djævelen, indebærer det så ikke på en måde at Gud og Djævelen samarbejder?

Alex: Hmm. Sådan har jeg aldrig tænkt på det før.

Morten: Lad mig illustrere hvad jeg mener — du har jo børn, ikke sandt?

Alex: Jo, jeg har en søn. Han er lige fyldt 15.

Morten: Forestil dig at din søn pludselig blev meget oprørsk. At han begyndte at gøre en masse forkerte ting som gjorde dig ked af det. Hvad ville du gøre i den situation?

Alex: Jeg ville prøve at bringe ham på bedre tanker.

Morten: Ja, jeg er sikker på at du gentagne gange ville prøve at få ham til at gøre det rigtige igen.

Alex: Selvfølgelig ville jeg det.

Morten: Lad os så sige at han trods alle dine anstrengelser nægtede at gøre hvad du sagde. Til sidst ville du måske føle at du var nødt til at straffe ham på en eller anden måde.

Alex: Ja.

Morten: Men hvad nu hvis du fandt ud af at din søn havde været under indflydelse af en ond mand, og at det var ham der havde lært ham at gøre alle de forkerte ting?

Alex: Så ville jeg blive meget vred på den mand.

Morten: Og nu kunne jeg så tænke mig at spørge dig: Hvis du vidste at din søn havde sat sig op imod dig fordi en ond og umoralsk mand havde påvirket ham til det, ville du så bede den mand om at straffe din søn for dig?

Alex: Selvfølgelig ikke. Det ville være fuldstændig ulogisk.

Morten: Synes du så det virker logisk at Gud skulle bede Satan Djævelen — den som påvirker onde mennesker til at handle ondt — om at være den der straffer disse mennesker?

Alex: Nej, det gør det nok ikke.

Morten: Og hvis Gud virkelig ønskede at pine onde mennesker, hvorfor skulle Djævelen — Guds ærkefjende — så være villig til at samarbejde med ham?

Alex: Sådan har jeg aldrig tænkt på det før.

Morten: Men én ting kan du være sikker på. Gud vil gribe ind over for de uforbederligt onde. Måske skulle vi her til sidst læse et skriftsted som slår det fast. Det er Salme 37:9. Vil du læse det vers?

Alex: Ja. Der står: „De onde udryddes nemlig, men de der håber på Jehova, skal tage jorden i besiddelse.“

Morten: Tak. Lagde du mærke til hvad Jehova vil gøre med de onde?

Alex: Ifølge det her vers vil han udrydde dem.

Morten: Netop. Han vil udrydde dem permanent. Men gode mennesker — „de der håber på Jehova“ — vil kunne glæde sig over at få evigt liv her på jorden. Selvfølgelig kan det vi her har talt om, godt give anledning til nogle spørgsmål. Måske undrer du dig over at Gud ikke med det samme griber ind og forhindrer folk i at handle ondt. Og hvis det virkelig er hans hensigt at straffe onde mennesker, hvorfor har han så ikke gjort det allerede?

Alex: Ja, det er nogle interessante spørgsmål.

Morten: Måske kan jeg vise dig Bibelens svar på de spørgsmål næste gang vi taler sammen? *

Alex: Ja, det må du meget gerne.