Skip to content

Skip to table of contents

ONGETIU EL BLIONGEL

Kede Kiei er a “Uriul Sils”?

Kede Kiei er a “Uriul Sils”?
  • Ngera el blekeradel er chelecha el taem a meldung er a ulaoch?

  • A Tekingel a Dios ngmelekoi el kmo ngmo ua ngera blekerdelir a rechad er a “uriul sils”?

  • Ngera el ungil el tekoi a louchais a Biblia el kirel a “uriul sils”?

1. Ke mo er ker e mo medengei el kmo ngngera mo duubech er a ngar medad?

NGMLA ta el morrenges a chais er a razio me a lechub a TV e molatk el kmo, ‘Ngmla mekesakl tia el beluulechad?’ A meklou el chelebuul a mo er ngii el diak a chad el sebechel el mo medengelii a klukuk el kmo ngmo ua ngerang. (Jakobus 4:14) Me nguaisei, engdi a Jehovah a medengei aike el mo duubech er a ngar medad. (Isaia 46:10) A Tekingel el Biblia a dimlak di lomlaoch el kirel a mekngit el mo duubech, ngdirrek el louchais el kirel a betok el ungil el tekoi el di kmedu el mo er ngii.

2, 3. A redisaiplo te uleker er a Jesus er a ngera el ker, e a Jesus ngmilekerang e onger er tir?

2 A Jesus Kristus a millekoi el kirel a Rengedel a Dios el ngii a mo torob a mekngit e mo rullii tia el beluulechad el mo baradis. (Lukas 4:43) A rechad a mle sorir el mo medengei el kmo, tia el Renged ngmei er a oingerang. Me a redisaiplo er a Jesus a uleker el kmo: “Ngera mo olechotel sel cho mei, e mo oingera ulebongel er a beluulchad?” (Mateus 24:3) Me ngulenger el kmo, ngdi ta el Jehovah el Dios a medengelii a ulebengelel tia el blekeradel er a beluulechad. (Mateus 24:36) Me nguaisei, engdi nguluuchais er tir aike el mo duubech er tia el chutem er a uchei er a Rengedel a Dios a bo el ketmeklii a mera el budech me a ulekerreu. A tekoi el lulemlaoch a domes er chelecha el taem!

3 Uchei er a bo domes a olechotel a kmo, kede kiei er a taem er a “ulebongel er a beluulchad,” e bo dosaod er a mekemad el mla er ngii er a eanged el dimlak a ta el chad el medengelii. Tia el mekemad a ngar er ngii a lerirellii er kid.

A MEKEMAD ER A EANGED

4, 5. (a) Ngera dilubech er a eanged er a uriul er a bo el king a Jesus? (b) A doltirakl er a Ocholt 12:12, e ngera mlo rsel sel mekemad el mla er ngii er a eanged?

4 A uleak uchei el bliongel a milsaod el kmo, a Jesus Kristus a mlo King el ngar er a eanged er a 1914. (Monguiu er a Daniel 7:13, 14.) Ngdi mle mereched er a uriul er tiang, e ngulemuchel el oureor. A Biblia a kmo: “E sola e ng mlor ngii a mekemad er a eanged. A Mikael [el ta er a ngklel a Jesus] ma re anghel er ngii a uluumekemad er a drakon [el Satan el Diabelong], e ngii el drakon ma re anghel er ngii a uleldechelakl er tir.” * Me a Satan me a remekngit el anghel er ngii, a mlo mechitechut me te ulebidokl el mei er a chutem. A reblak a rengrir el anghel a uleldeu a rengrir e le Satan me a remekngit el anghel a mla mo dibus er a eanged. Engdi ngklou el klengiterreng el mo er a rechad e le Biblia a kmo: “Ngdi ng kmal chebuul e beluulchad ma daob! Ele Diabelong a mla metengel el ekor kemiu e blekall er a klsiberreng, ele ng medengei el kmo ng di kedeb ku temel.”​—Ocholt 12:7, 9, 12.

5 Ka momtab a tekoi el mo duubech er a uriul er a mekemad er a eanged. Ngar er a cheldechuderreng er ngii, e a Satan a mo mengebuul er a rechad. Ke mo mesang el kmo, kid a kiei er a chelsel tia el taem er chelechang, engdi ngdi kirel a ‘kedeb el taem.’ Me a Satan a medengelii tiang. A Biblia a melekoi el kirel tia el taem el kmo ng “uriul sils.” (2 Timothy 3:1, BT) Ngkmal dmeu a rengud e le ngdi kmedung e a Dios a mo tomellii a klisichel a Diabelong el mengetikaik er tia el beluulechad! Ka me bo domes a bebil er a tekoi el lulemlaoch a Biblia el dubechang er chelechang el meketeklii el kmo, kede kiei er a uriul sils me a Rengedel a Dios a di kmedung e ngmo mesterir tirke el betik a rengrir er a Jehovah a diak a ulebengelel el klengeltengat. A kot, e bo dosaod a eua el telengtengil a olangch el lullekoi a Jesus el kmo ngmo olengchelel a taem el dekiei er ngii.

MEKLOU EL TEKOI EL MO DUUBECH ER A URIUL SILS

6, 7. Ngmekera tekingel a Jesus el kirel a mekemad me a bosech e mla tmaut er chelecha el sils?

6 “A meklou el beluu a mo kaumekemad; ma renged a mo kaodechelakl.” (Mateus 24:7) Te betok el miliol el chad a mlad er a mekemad er aika el mereko el dart el rak. A ta el chad er a reksi er a Britain a milluches el kmo: “A doltirakl a tekoi er a reksi e a kot el ngarbab el ildisir a rechad el mlokoad a mla er ngii er a chelsel aike el rak er a 1900. . . . Ngdart el rak el di lullemolem el ngar er ngii a mekemad, e le ngdi blechoel el ngar er ngii a delebechel er a resoldau el kautok er a kmung ker.” A chais el mla er a Worldwatch Institute a kmo: “Ngedei el taem el chachisois a ildisir a rechad el meltemall er a mekemad er a chelsel aika el mereko el dart el rak, el kuk betok er a remlad er aike el mekemad el mla er ngii er a 1,900 el rak er a uchei er ngii.” Me ngngar er a rak er a 1914 el mei e ngbetok er a dart el miliol el chad a mla mad el mekemad a uchul. Me alta kede medengelii a ringelel a doridii a betik er a rengud er a mekemad, engdi ka di molatk er a klungel tia el ringel el lechelebangel er ngii a rebetok el miliol el mla mo chuarm er a osisiu el tekoi.

7 “A bosech . . . a mor ngii er a bek el beluu.” (Mateus 24:7) A remerriter a tekoi a melekoi el kmo, ngkmal mla mo obdois a oketmeklel a kall er aika el mereko el 30 el rak. Engdi, ngdirk melemolem el ngar er ngii a ngelsengesel a kall e le rebetok el chad a diak a ududir el omechar a kelir me a diak a chetemir el omekeroul a kelir er ngii. Ngar er aike el beluu el dirk omekeroul a keizai er ngii, e te betok el biliol el chad a di kesai er a chimo el kluk a ududir er a ta el sils. Me ngoumesingd er tir a chuarm a meringel el klengerenger. A World Health Organization a melekoi el kmo, a ngelsengesel a eiyo er a bedengir a rechad a uchul a kodellir a rebetok er a eim el miliol el ngalek er a bek el rak.

8, 9. Ngera olecholt el kmo a ulochel a Jesus el kirel a desiu me a meringel el rakt a mla tmaut?

8 “E mor ngii er ker me ker a kdekudel el desiu.” (Lukas 21:11) A doltirakl a lolekoi a U.S. Geological Survey, e a chelsel a ta el rak e ngduubech a bekord el 19 el mesisiich el desiu el sebechel el tomall a blai e tmiud a chutem. E bek el rak el ngar er ngii a desiu el kmal mesisiich el sebechel el ongkangk a meklou el blai. A mla motobed el chais a ochotii el kmo, ngar aike el rak er a 1900 el mei er chelechang e te betok er a eru el miliol el chad a mla mad el desiu a uchul. Me a kuk ta er a chais a kmo: “Alta ngmla ngosechekl a tekoi er a technology, engdi ngdirk betok el chad a mad er a desiu.”

9 “E mor ngii [a] meringel el rakt.” (Lukas 21:11) Alta ngmla olengeriakl a tekoi er a ukeruul, engdi a rechad a dirk chuarm aike el rakt el ngar er ngii me a dirrek el beches el rakt. A ta er a chais el mlotobed a kmo, a 20 el rakt el betok a rechad el medengei el uldimukl er ngii a tb me a malaria me a cholera, a mla mo klou er a chelsel aika el mereko el betok el rak, e a bebil er ngii a kmal meringel a domkar. A lekesengil, e ngngar er ngii a 30 el beches el rakt, el bebil er ngii a diak a kerul e sebeched el mad er ngii.

A RECHAD ER A URIUL SILS

10. Ngera el blekerdelir a rechad el lomlaoch a 2 Timothy 3:1-5 a domes er chelecha el sils?

10 A Biblia a dimlak di louchais el kirel aike el tekoi el mo duubech e ngdirrek el ulemlaoch el kmo, a uriul sils a mo obeketakl el oeak a blekeradel el mo er ngii. A apostol el Paulus a milsaod aike el mo blekerdelir a rechad. Ngdilu el kmo: “A ikel uriul sils ra belulechad a morngii er ngii a blsechel a ringel.” (Monguiu er a 2 Timothy 3:1-5, BT.) Me a Paulus a dilu el kmo a rechad a mo

  • betik a rengrir er a di tir

  • e nguibes a udoud

  • e omtok er a redemerir me a rederrir

  • e diak lodenge saul

  • e diak lechubechub

  • e diak el delodau

  • e teleberechel

  • e betik a rengrir er a tametereng el kuk ngaruchei er a lebetik a rengrir er a Dios

  • te teletelel a ngar er a omeluu er a Dios e mengoit er a klisichel ngii el tekoi

11. Ngmekera Psalm 92:7 a losaod er a tekoi el mo duubech el mo er a remekngit el chad?

11 A rechad el kiei er a beluam te uaisei? A rechad er ker me ker a di olecholt a mekngit el blekeradel. Tiang a ochotii el kmo, ngdi kmedung e a Dios a mo olekngemed er tir, e le Biblia a kmo: “A re dengerenger a sebechir el mo meklou el ua chudel, ma re meruul a mekngit a sebechir el mo ungil er a ikel loruul; e ngdi te di mo metemall.”​—Psalm 92:7.

TEKOI EL MO ER NGII EL MO UCHUL A KLUNGIOLED!

12, 13. Ngmekerang a “mera el klemedengei” e mo obdois er a “taem er a ulebongel”?

12 A uriul sils a mera el mui er a chelebuul el di ua lulemlaoch a Biblia. Engdi ngngar er a chelsel tia el mekngit el beluulechad, e ngngar er ngii a ungil el tekoi el mla meketmokl er a delongelir a remengull er a Jehovah.

13 A babier er a Daniel a ulemlaoch el kmo, “A mera el klemedengei a mo obdois.” Tiang mo er ngii er oingerang? Ngmo er ngii er a “taem er a ulebongel.” (Daniel 12:4NW) A Jehovah a mla ngosuterir a remera el sorir el mo mesiou er ngii el mo meleketek a klemedengei er tir er a Biblia, el ileakl er sera rak er a 1914 el mei. Ngmla mukeroul a klemedengei er tir er a klemerang el kirel a ngklel a Dios me a moktek er ngii, me a olubet el tengetengel a Jesus Kristus, me a blekerdelir me a okisir a rulekoad. Te mla suubii a rolel e ngsebechel el mo dmeu a rengrir er a klengar er tir e mo kiei el odeuir a rengul a Dios. Ngdirrek el mla mo bleketakl a klemedengei er tir el kirel a urerel a Rengedel a Dios me a rolel a bo losmechokl a mondai er tia el chutem. Me te mo mekera el kirel tia el klemedengei el bla el nguu? Tia el ker a bo dosaod er ngii er a kuk ta er a ulaoch el mla tmaut er chelecha el uriul sils.

“Tial Ebangkelio el kirel ngii el Renged a mo mosisechakl er a beluulchad el rokir.”​—Mateus 24:14

14. Ngua ngera klungel a ureor er a berkel a ungil chais er a Renged er a chelecha el sils, e rua techang a omerk er ngii?

14 A Jesus Kristus a ulemlaoch el kirel a “ulebongel er a beluulchad” el kmo, “Tial Ebangkelio el kirel ngii el Renged a mo mosisechakl er a beluulchad el rokir.” (Monguiu er a Mateus 24:3, 14.) Meliuekl er a beluulechad el rokir, e a ungil chais el kirel a Renged, el ngii a ouchais er kid el kmo, tia ngngera el renged, e ngera ngmo meruul, e mekera demukngeltengat er ngii, a mla oberk er a betok er a 230 el beluu el ngar er a betok el dart el omelekoi. Te betok el miliol el Sioning er a Jehovah el tir a “chad er a bek el beluu, ma kebliil, ma bek el bedengir a re chad ma omelekoi” a blak a rengrir el omerk er a ungil chais el kirel a Renged. (Ocholt 7:9) Te mesuub el obengterir a rebetok el miliol el chad, el tir a sorir el mo medengei el kmo, ngerang mera el lolisechakl a Biblia. E tia diak el ocheraol. Me tia kmal mengasireng el otutel a ulaoch, e le Jesus a millekoi el kirir a remera el Kristiano el kmo, “a re bek el chad a mo ouketui er kemiu!”​—Lukas 21:17.

KE MO MEKERANG?

15. (a) Kau ke oumerang el kmo kede kiei er a uriul sils, e ngera uchul? (b) A “ulebongel” ngmo uchul a ngerang el kirir tirke el omtok er a Jehovah me tirke el kongei el chederedall er a Rengedel a Dios?

15 Ngkmal betok a ulaoch er a Biblia el mla tmaut er chelechang, me ke ulterekokl el kongei el kmo kede kiei er a uriul sils. Uriul er a lemeketmokl a berkel a ungil chais el mo er a uldesuel a rengul a Jehovah, e ngmei a “ulebongel.” (Mateus 24:14) A “ulebongel” a melutk er a taem el Jehovah a mo okngemed a rokui el chelebirukel er tia el chutem, e mo ousbech er a Jesus me a remesisiich el anghel er ngii el mo olekngemed er tirke el rokui el durengrir el omtok er Ngii. (2 Thesalonika 1:6-9) Me a Satan me a remekngit el anghel er ngii a mo diak longetikaik aika el renged. Uriul er isei, e a Rengedel a Dios a mo omekngeltengat er tirke el rokui el kongei el chederedall er a melemalt el omengederederel.​—Ocholt 20:1-3; 21:3-5.

16. Ngera el tekoi a omoruul e ngolecholt er a llomeserreng?

16 Chelecha el olekedang a ulebongel er tia el blekeradel er a Satan, e ngkired el di kid el oker el kmo, ‘Ngera kirek el meruul er ngii?’ Ngrolel a llomeserreng a molemolem el mesuub el kirel a Jehovah me aike el soal a bo moruul. (Johanes 17:3) Bo el blak a rengum el mesuub er a Biblia, e bo blechoel el obengterir a rechad el sorir el meruul a soal a Jehovah. (Monguiu er a Hebru 10:24, 25.) Bo mungil medengelii a Jehovah el oeak a omesubem er a Tekingel, e molodech a tekoi er a klengar er kau me bo el sebechem el nguu a kengei er Ngii.​—Jakobus 4:8.

17. Ngera uchul me a ruumesingd el chad a mo kibetiekl er a okngemedir a remekngit?

17 A Jesus a ulemlaoch el kmo, a ruumesingd el chad a diak bo lomtab aike el olengchelel a taem er a uriul sils. Me a okngemedir a remeruul a chelebirukel a kmal di mo mereched. Ngkmal di mo ua merechorech a lemei er a klebesei el rechad a kmal mo kibetiekl er ngii. (Monguiu er a 1 Thesalonika 5:2.) Me ngmilengelechel el kmo: “A le mer ngii a Ngelekel a Chad a mo ua sel mlor ngii er a dirk le kie Noah. A ikel sils er uchei er a eeleb e a re chad a milenga e melim, ma re sechal ma redil a ulemak a chebechielir el mo lmuut er sel sils er a bo le diderekl er a diall a Noah; e di dimlak lodengei el kmo ng ngera ngar ngii el mocha er ser a le mei a eeleb el mechekelterir el rokui. Me ng mo ua isei sel le mei a Ngelekel a Chad.”​—Mateus 24:37-39.

18. Ngera el omengelechel er a Jesus a kmal kired el kerekikl el omtab?

18 Sei a uchul me a Jesus a dilu er a rulerrenges er ngii el kmo: “Alii ng mo blak a rengmiu me ng diak di bo mechesang er a betok el meklou el blengur ma omelim ma ulekerreu er tial klechad, ele cho mua isei e kom mo kibetiekl a le me sel Sils el ua lobib a bedikl. Ele sel Sils a mei er a rokui el chad el ngar a beluulchad el rokir. Bo mklekar e di blechoel el meluluuch me le bor ngii a klisichiu el mtekangel a rengmiu er a ikel rokui el mor ngii el tekoi, me bo le sebechiu el dechor er medal a Ngelekel a Chad.” (Lukas 21:34-36) Me ngrolel a llomeserreng a bo dekerekikl el omtab aika el tekingel a Jesus. E ngerang? E le tirke el nguu a kengei er a Jehovah el Dios me a “Ngelekel a Chad” el Jesus Kristus, a ngar er ngii a omeltkir el mo suobel er a ulebengelel tia el blekeradel er a Satan e mo kiei el mo cherechar el ngar er a beches el beluulechad el kmal di kmedang!​—Johanes 3:16; 2 Petrus 3:13.

^ par. 4 A olechotel a Mikael el kmo, ngta er a ngklel a Jesus Kristus, e momes er a suobel el ngar er a Bebil er a Omesodel el dai er ngii a kmo, “Ngtecha Mikael el Ngike el Bderrir a Rechanghel?